Pastor Judes prædiken til d. 26. alm. søndag 2020 kan læses under linket: Søndags Prædiken

Ev: Matt 21, 28-32

På dansk er der et udtryk der hedder: ’Han er en mand der står ved sit ord.’ Vi siger det om en mand vi kan stole på. En mand som holder det han lover og udfører det arbejde han har sagt han vil gøre. Det er det ideal vi må stræbe efter og det er den etik og moral vi må leve efter.

Desværre er den mand, der står ved sit ord ikke en del af den lignelse Jesus fortæller os i dag. Havde manden der står ved sit ord været med i evangeliet, havde det ikke været svært for os at pege på hvem, der var den bedste.

Men i evangeliet hører vi kun om den der siger ’ja jeg kommer’ men i stedet bliver hjemme, og om den der siger ’nej jeg kommer ikke’ men alligevel går. Så hvem af dem er den bedste? Det er det spørgsmål Jesus stiller os i dag.

Den der sagde nej og alligevel gik, eller den der sagde ja og blev hjemme? Mit bud er ingen af dem kan siges at være perfekte. Det vi må arbejde mod er at lade vores handlinger være det samme som vores svar.

Det er let at sige ja og nej. Det er nemt at love noget, som derefter ikke sker, og det er nemt at sige at vi er kristne og tror på Gud uden at gøre mere ud af det. Men at komme her til messen på hverdage eller søndage og deltage i livestream er mere svært. Det kræver noget af os og, at vi har et forhold til Gud. Det kræver, at vi ikke overmandes af vores frygt for Corona og andre kriser i vores liv. Det er en frygt der er helt forståelig og rammer os alle, men som også nemt kan få magten over os og få os til at glemme hvor vigtig Gud er i vores liv.

Bliver vi hjemme på grund af frygten for Corona, betyder det ikke at vi tager afstand fra Gud. Vi kan også i det tilfælde svare ’Ja jeg kommer’ og gå som lovet på mange måder, for Gud giver os mange muligheder for at nå Ham. Både gennem bøn, faste, livestream, almisse og læsning i Biblen kan vi blive ’en mand der står ved sit ord’.

I Matthæus evangeliet hører vi Jesus sige til os: ‘Ikke alle der siger “Herre Herre” vil have en plads i Himlen, men dem der gør Hans vilje’. Det er netop det udtryk vi igen hører i lignelsen i dag. Jesus siger om de retfærdige at de troede ikke, på trods af at de så med egne øjne. Om tolderne og skøgerne – altså de laveste i samfundet – siger han at de troede ham, og det er på trods af at mange af dem kun hørte om Jesus.

Vi kan se i det NYE Testamente de fremtrædende syndere som Maria Magdalene, tyven på korset, Zachaus, Levi, den Samaritanske kvinde, alle disse syndere anerkendte til sidst deres syndighed og vendte tilbage til Gud.

Tolderne og skøgerne har vi også i blandt os og indeni os – det er mennesker som har gjort noget galt, men vi må aldrig glemme at også de og vi kan vende om fra deres og vores synd. Vi må ikke glemme at vi også selv altid har den mulighed at vende om fra vores synd. Selvom vi har sagt nej kan vi gå alligevel og gøre Guds vilje. Det er aldrig for sent og det er aldrig for lidt. Gud strækker Sin hånd ud til os for altid at invitere os til at vende om og komme nærmere Ham.

Lad os med den tanke forpligte os til både idéen og handlingen i vores tro på Gud. Vi må sætte handling bag ved vores ord og overkomme vores frygt for hvad der venter os, for kun sådan kan vores ’ja jeg kommer’ efterfølges af at holde hvad vi lover, og kun sådan vil det blive muligt for os også at gå ind i Guds Rige.

Pastor Judes prædiken til d. 25. alm. søndag 2020 kan læses på linket: Søndags Prædiken

Ev: Matt 20, 1-16.

Valget i USA er en proces der optager mange mennesker i verden. Vi ser kandidaternes hårde arbejde og hvordan de slider med at vinde stater, for til sidst at vinde det hele. Vil Trump fortsætte eller vil USA skifte præsident? Det er et spørgsmål som optager mange og som inviterer til store, svære og lange debatter – også her hos os. Mange stiller kritiske spørgsmål og andre leder efter fejl og mangler hos kandidaterne. Selv små detaljer kan afgøre hvem der, på trods af hårdt arbejde, bliver den sidste frem for den første.

I dagens evangelium hører vi også om hårdt arbejde og løn, og ligesom i valgdebatten hører vi også her en debat, altså nogen som stiller spørgsmål ved hvordan pengene skal fordeles. Hvem skal have de fleste penge, hvem skal have de fleste denarer. Sagen i Evangeliet er nemlig den at ikke alle har ydet en lige stor indsats, men alle får den samme løn. Det gør de der har arbejdet hårdest utilfredse.

I dag kære venner har vi også lavet en aftale om en denar. Det er blot ikke en almindelig denar – ikke en almindelig mønt, men Kristi Legeme. Ved at komme i dag er I blevet lovet Kristi Legeme som betaling i Jeres liv, som en betaling, en trøst, et håb, et knus for de gerninger og handlinger I har gjort gennem ugen. Det er en betaling I får uden at skulle fremlægge antallet af gode gerninger. Det er en betaling, en løn I får som Guds børn uden at Jeres Far stiller spørgsmålstegn ved Jeres godhed. For sådan fungerer det i en familie. Sådan fungerer det i den familie vi har med Gud og sådan fungerer det mellem os mennesker indenfor familien. Vi giver og modtager uden at tænke på hvem der har ydet mindst og mest. Vi giver spædbarnet mælken og det tørre tøj, vi giver den ældre noget at spise. Den unge må vente og arbejde hårdt, men alligevel stiller vi ikke spørgsmålet: ’Hvorfor får jeg kun én denar?’ ’Hvorfor tilgodeses jeg ikke særligt?’

Udenfor familien er det anderledes. Vi kæmper os frem og kæmper for vores ret. Vi betragter de andre som nogen der er imod os, som var vi med i et cykelløb og det handlede om at komme først. Ja, her stiller vi os ikke tilfredse med den ene denar, for vi forblindes af den rigdom vi kan opnå her på jorden, og således kan løfterne i mange sammenhænge blive større og større og den menneskelige forståelse mindre og mindre.

I dag inviteres vi til at have tiltro til Gud og til at puste nyt liv i vores håb. At stå først i køen og arbejde hårdt vil give os en god løn her på jorden, men de som kommer sidst og alligevel har et godt hjerte skal ikke fortvivle. Til dem er der også løn og endda et løfte: ’Sådan skal de sidste blive de første’ loves vi. Det er vores garanti for at Himlen ikke kun er for direktører, statsministre og vindere af cykelløb. Himlen er også for de der kommer sidst, de der plejer familien og de der ikke har overskud.

Der allerførste – den der altid kommer ind på en førsteplads – det er Gud. Hos Ham oplever vi hvordan Han altid lover at alle de sidste også vil få deres denar. Lad os være med i det arbejde, lad os have øje for de sidste i ethvert forhold vi er i her på jorden, så vi aldrig lader dem fortvivle..

Søndag d. 20. sept. (grøn).

1.L.: Es. Bog: kap. 55, v. 6-9

Sl 145, v. 2-3.8-9.17-18.

2.L.: Brev til Fil. kap: 1, v. 20c-24.27a.

Ev.: Mattæus: kap. 20, v. 1-16.

(Kollekt for Katolsk Menighedspleje)

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Dominique.

Obs! Begrænset antal siddepladser pga. Corona restriktioner!

Firmelsen 2020 er blevet helt anderledes end den plejer at være. Hvorfor? Jo. Corona! I år er der ingen gruppebilleder, netop pga. smittefaren, så må vi nøjes med enkelte billeder fra selve Firmelsesmessen. Heldigvis kunne Biskoppen deltage og firme kandidaterne i Skt. Mariæ kirken i Aalborg, bl a. nogle fra vor kirke her i Frederikshavn. Vi siger ‘Til Lykke’ til de nu ‘voksne’ medlemer af Den katolske Kirke, og ønsker dem et langt og trofast liv i kirken.

Tak til Joy for sit flotte billede fra selve festen og Mark for hjælpen til at sætte det på vor hjemmeside.

Pastor Judes prædiken til d. 24. alm. søndag 2020 kan læses på linket: Søndags Prædiken

Prædiken til d. 24. almindelige søndag 2020

Ev: Matt 18, 21-35

En dag ville en kateket gerne have børnene til at forstå hvad det betyder at tilgive. At tilgive er en gerning som er svær at forklare fra tavlen som kateketen tænkte meget klogt at det var bedre at tale med børnene om hvad det er der sker når vi tilgiver hinanden. Det var vigtigt at børnene efter undervisningen ville forstå hvor vigtigt det er at angre og sige undskyld. Kateketen talte derfor lidt til klassen om hvad synd er, og den forventning Gud har til mennesket om at tilgive. Nu vendte kateketen sig mod klassen og spurgte: ’Har I nogensinde oplevet at nogen gjorde Jer kede af det?’ ’Jaaaaa’ svarede børnene, for det havde de alle prøvet. Kateketen forsøgte sig med endnu et spørgsmål: ’Har også I prøvet at gøre andre kede af det?’ – nu var svaret knap så tydeligt, men jo – de fleste af børnene havde også prøvet den side af sagen. Lidt for hurtigt måske, hoppede kateketen til et sidste spørgsmål: ’Hvad er det nødvendigt at vi gør for at nogen kan tilgive os?’ Nu kan det nok være der blev stille i klassen. Alle tænkte sig godt om, men ingen kunne komme i tanke om et svar lige indtil en dreng rakte hånden op: ’Jeg tror at for at nogen kan tilgive os, så skal vi først gøre noget galt!’

Ja, at gøre noget galt er nemt nok, og uden at dømme nogen her i dag kan jeg vel godt sige, at det har vi alle gjort. At gøre noget galt er en del af det at være menneske, og således kommer vi voksne til at handle uden kærlighed, og på samme måde vil børn igen og igen opleve at de kommer til at gøre noget der ikke var deres mening. At gøre noget galt gør vi hele livet. Hvad der straks er sværere og stiller nogle helt andre krav er spørgsmålet om tilgivelse. I dag er en særlig dag hvor det især kan være svært at tage stilling til tilgivelse. Præcis for 19 år siden ændrede verdenshistorien sig da 2 fly ramte tårnene i New York og utallige mennesker døde. Der var mænd som aldrig kom hjem til deres kone, der var børn som mistede deres forældre og måske værre endnu forældre der mistede deres børn. Hvordan kan det overhovedet være muligt at tale om tilgivelse i denne sag? En sag hvis ugerning var så stor at vi her 19 år efter stadig husker hvor vi stod og hvem vi var sammen med da nyheden kom.

Evangeliet siger i dag at vi skal tilgive ikke 7 gange men 77 gange – altså tilgive igen og igen uden ophør. I vores forståelse af den slags tilgivelse behøver vi ikke tage stilling til ugerningens grad eller størrelse, for det Jesus lærer os er at enhver gerning skal tilgives, for ellers vil vi bliver overladt til bødlerne hos vores himmelske Fader. Altså lærer vi i dag at tilgiver vi ikke og derimod dømmer andre mennesker, så vil der ikke være en plads til os i Himmeriget. Da vil det ikke bare være terroristen men også os her i dag, der i Guds øjne har gjort noget galt.

At bære nag, at være fyldt med had eller uvenskab vejer meget tungt. Ja, man kan nærmest se hvor tunge disse byrder er når man ser på mennesker der lever uden at tilgive. Byrden bliver så tung at munden hænger nedad. Det er en byrde de bærer på, men deres hårde slid med den tunge last gør ingen forskel i verden. De skaber ikke fred, de skaber ikke venskab og de spreder ingen kærlighed. Vi inviteres i dag derfor til at give slip på disse tunge byrder og gøre os fri fra had og fjendskab. Nøgleordet hedder tilgivelse. Tilgiv din broder og tilgiv din ven og fjende, så vil du stå foran Guds ansigt uden et regnskab der skal gøres op med Himmerigets bødler.

Søndag d.13. sept. (grøn)

1.L.: Siraks Bog: kap.27, v. 30–28,7

Sl 103, v. 1-2.3-4.9-10.11-12.

2.L.: Rom. brev: kap. 14, v. 7-9.

Ev.: Mattæus: kap.18, v. 21-35.

Messen starter kl. 14.00 (kun én messe) og fejres af Pastor Dominique

(Obs! Husk siddeplads begrænsning pga. Corona)

Pastor Judes prædiken til d. 23. alm. søndag 2020 kan læses på linket: søndags Prædiken