Søndag d. 1. nov. (hvid).

1. 1.L.: Åb.: kap. 7, v. 2-4.9-14.
2. Sl 24, v. 1-2.3-4ab.5-6.
3. 2.L.: 1. Joh. brev: kap. 3, v.1-3.
4. Ev.: Mattæus: kap. 5, v. 1-12a

(Kirketælling)

Messen er kl. 14.00 og fejres af Pastor Jude

Pastor Judes prædiken til d. 30. alm. søndag 2020 kan læses under linket: Søndags Prædiken

Ev: Matt 22, 34-40. (Kollekt for verdensmissionen)

Du skal elske din næste som du elsker dig selv hører vi – men hvem er min næste? Det nemme svar er at sige, at det er alle mennesker i hele verden. Dem er der 6 milliarder af. Ja, det er et nemt svar at give men en svær opgave at udføre, for hvordan kan vi elske alle disse milliarder af mennesker, som vi elsker os selv? Det giver ikke rigtig mening – det stiller jo krav til os om at elske hele menneskeheden, og hvem kan egentlig det? – men når vi tænker på mennesket som skabt af Gud, finder vi alligevel en mening i, at selv mennesker vi slet ikke kender, der lige netop nu er på vej i seng i USA skal elskes på samme måde, som vi elsker os selv.

At elske det menneske vi ikke kender er nærmest en gratis forpligtelse, for det koster os ingenting – langt værre bliver det, når der i ordet ’næste’ også menes fjende. Vi skal elske vores næste – altså ham der hader os, ham vi selv hader, ham der vil os ondt, og ham som har snydt os, hånet os og gjort os til grin. Pludselig synes det langt nemmere at elske et ukendt menneske, der står og børster sine tænder i USA, mens de tænker på præsidentvalget. Men at forpligte os til vores tro har ingen lovet os skulle være nemt.

Vi lærer de to største bud i dag. Elsk Gud og elsk din næste, så vi kan ikke bare lægge det væk, eller skære noget fra i betydningen af, hvad vi må gøre. Vi må virkelig elske Gud, selv når Han siger nej og vores ønske er at høre et ja. Vi må virkelig elske vores næste – selv vores fjende, selv det ukendte menneske, og selv dem der er tæt på os.

I forståelsen af dette bud kan vi ikke bruge matematik. Begynder vi at gange vores kærlighed til vores egen familie, og på baggrund af resultatet trækker noget fra, for vores nabo, for så at dividere den mellemregning med vores foragt for dem, der sidder i fængsel, så ender vi med at kunne sætte to streger under, at det er OS der ikke lever op til buddet om næstekærlighed. Det er OS der ikke følger lovens største bud.

Elsk derfor ham der børster tænder lige nu i USA
Elsk det sultende barn som ikke har udsigt til mad i de fattigste lande
Elsk det menneske der er fyldt med had lige nu
Elsk den der opfører sig tåbeligt og uden empati
Elsk ham der ringer på din dør næste gang
Elsk den familie du har forpligtet dig til at leve med til døden Jer skiller
Elsk det menneske som gemmer sig for krigens rædsler.

Tal sammen i dag om, eller tænk på, hvilke mennesker I er forpligtet til at elske. Tal om hvem der er Jeres næste og sig med ord grunden til, at ingen af dem I kommer i tanke om kan sorteres fra. Gud sorterer ikke i sit folk. Gud har ikke et A hold og et B hold, så lad os gøre vores bedste og mere end det, for at man virkelig kan se, at vi er skabt i Hans billede.

I dag går vores kollekt til vores næste. Kollekten går til dem vi ikke kan sætte ansigt på. Det er mennesker som lider under andre menneskers tyranni. Med kollekten i dag er vi med til at give disse mennesker mad og bibler. Så lad os gøre det, med tankerne på lovens bud, og lad os ikke kun give for at vise hvilket overskud vi selv har, men lad os give med tanke på at glemme os selv for at vinde vores næste.

Søndag d. 25. Okt. (grøn).

1.L.: 2. Mosebog: kap. 22, v. 20-26

Sl 18, v. 2b-3b.3c-4.47+51ab og 56.

2.L.: 1. brev til Thess.: kap.1, v. 5c-10.

Ev.: Mattæus: kap. 22, v. 34-40.

Kollekt for verdensmissionen

Messen er. kl. 14.00 og fejres af Pastor Dominique

Pastor Judes prædiken til d. 29. alm. søndag kan læses under linket: Søndags Prædiken

Matt. 22, 15–22. (Livestream)

Det spørgsmål som Jesus får stillet i dag er et meget typisk spørgsmål både når det gælder religion og politik. Hvad svarer du – ENTEN det ene ELLER det andet? Og folket venter spændt for at kunne håne den der skal give svaret, for det er et svar som man kan blive holdt op på, og stillet til regnskab for.

På dansk spørger man: Vil du have pest eller vil du have kolera?

Hvordan skal man vælge? Hvordan skal man svare på det spørgsmål, for man vil hverken det ene eller det andet. Så finder man et politiker-svar. Et svar der kryber udenom og fortæller om det på den ene side og på den anden side.

Vi hører ofte politikere gør det. De bliver spurgt om de vil spare på de syge eller på de ældre, og vi ser dem blive spillet skakmat i TV. I dagens tekst forsøger nogen at spille Jesus skakmat, for nu skal han afsløres.

Skal vi betale skat til kejseren eller skal vi kun tjene Gud? Jesu svar viser os at verden ikke er så enkel. Svaret viser os at vores kristne liv er et liv med nuancer. Det er nuancer som politikere ikke tør afsløre på TV, men det mod har Jesus. Han siger til os: Gå ud og gør begge dele. Giv kejseren hvad der er hans og giv Gud det som tilhører Ham.

Farisærerne forsøger at narre Jesus i en fælde. Men den der forsøger at narre Gud, narrer kun sig selv. De søger at knække sandheden, men bliver mødt af en sandhed de endnu ikke har kendt til. De sætter en ligning op mellem enten og eller, men får både og serveret, fordi visdommen der er hos Gud rækker længere end den visdom der hersker blandt mennesker.

Vi må give noget – give vores skat til kejseren og bringe et offer, for holder vi kun på vores eget og deler ingenting, vil Himmeriget heller ikke blive delt med os. I Danmark har vi ingen kejser og det er nok de færreste som i morgen vil ringe til SKAT og bede om at få et mindre fradrag, så hvordan går vi ud i dag og betaler den skat evangeliet taler om? Hvordan går vi ud og opfylder den ligning af både og, som Jesus taler om?

Vores skat til kejseren betaler vi når vi hjælper nogen som ikke har gjort sig fortjent til det. Vores skat betaler vi når vi passer vores arbejde, vores familie og andre forpligtigelser som ikke umiddelbart har noget at gøre med hverken hellighed eller tro. Vores skat betaler vi også når vi glemmer vores egne planer og i stedet bliver talerør for de der ingen stemme har.

Nej, vores verden er ikke så enkel at vi bare helt kan glemme kejseren og kun tjene Gud. Vi hører om ordensfolk i hele verden, som er kaldet til at bede for os alle. De går til deres værelse eller kirke og beder. De tjener Gud, og det skal vi være glade og taknemmelig for. Men manges liv er anderledes end det, og er stadig gode liv – liv der leves efter Guds planer. Vi må bære vores tjeneste med balance, bede og tale med Gud, men også tjene lidt hos kejseren, som vi med godhed kan omsætte og handle med til menneskers bedste.

Lad os med iver forsøge at forandre verden gennem vores tro, og holde på det der bidrager til en kærlig verden, og i samme ånd bidrage til denne verden, så vi kan give næring til det samfund vi er skabt til at leve i. Dagens tekst inspirerer os til at kigge på balancen i vores liv, så vores tjeneste for Gud giver udbytte og vores skat til kejseren nærer alt på vores vej. For sådan bliver livet her på jorden et både og, frem for enten eller.

Søndag d.18. okt. (grøn).

1.L.: Es. Bog: kap. 45, v.1.4-6.

Sl 96, v. 1+3.4-5.7-8.9-10a+c.

2.L.: 1. Brev til Thess.: kap. 1, v. 1-5b.

Ev.: Mattæus: kap. 22, v. 15-21.

Messen er kl. 14:00 og fejres af Pastor Dominique

Pastor Jude prædiken til d. 28. alm. søndag 2020 kan læses på linket: Søndags Prædiken

Ev: Matt 22, 1-10 (eller 1-14)

For at begrænse smitten med Corona har regeringen i Danmark besluttet, at når vi holder fest, så må vi kun være 50 mennesker samlet. Netop den regel har betydet for mange kommende ægtepar og dåbsforældre at de måtte skære ned i antallet af gæster. Blandt dem de allerede har inviteret måtte de ringe til nogen og sige, at de ikke er inviteret alligevel. Disse bekymringer har lagt en dæmper på glæden hos mange, for når vi sender invitationer sender vi dem med kærlighed. Vi sender vores indbydelse til dem vi elsker, dem vi savner, dem vi har tæt på os, og dem vi ønsker tættere på.

Vi sender vores invitation med forventning om at dem vi inviterer, har det på samme måde med os. At de også ønsker at fejre livets begivenheder med os og ønsker at være vidner til vores liv. Vi elsker vores gæster for hvem de er, og med rette må vi forvente at de også elsker os for hvem vi er. Alligevel gør alle noget særligt ud af sig selv når der er fest. Mændene tager slips på, og kvinderne kommer med læbestift. Vi går til frisør og pakker strømperne med huller i væk.

I evangeliet, vi hører i dag, sender Jesus os en invitation til fest. Det er en fest i Guds Rige. Han inviterer os som de mennesker vi er, for i kærlighed til vores fejl og mangler inviterer Jesus os i håbet om at vi vil deltage i festen. Vi står på gæstelisten alle sammen. Det er Jesus som har sendt os denne invitation allerede den dag vi blev født. I invitationen stod: Kære barn, du inviteres en personlig fest med mig gennem hele livet, og senere en plads i mit Himmerige. Festen starter nu. Lev med mig i dit liv, og glæd dig i Guds Rige, for på det Rige er der ingen ende.

Så simpel er denne invitation, og for det ikke er nok, så sender Jesus den samme invitation igen og igen gennem hele vort liv. Alligevel takker mange nej. De siger nej til at leve med Jesus, nej til festen, og ønsker ikke Guds Rige. Så Jesus er lidt som kongen der holder sin søns bryllup. Også han har reserveret alle pladserne til os. Han har sat vores navne på bordkortene, men så sker det at vi tvivler og fristes af andre ting. Den ene dag vil vi gerne komme. Den næste dag glemmer vi alt om festen. På den tredje dag kommer vi i tanke om at vi gerne vil med til festen alligevel, men dog på betingelse at vores nabo, vores kollega, og andre vi føler os bedre end, ikke er inviteret også. Ja, Jesus har en lang gæsteliste at holde styr på. Festen i Guds Rige er ikke begrænset af Corona. Den er ikke begrænset til 50 af de nærmeste og bedste.

Vi ved ikke hvem der står på Guds gæsteliste. Det kan både være dem vi anser for de gode og de onde. Både dem der er i en flot indpakning, og dem der ikke gør noget ud af hvordan de fremstår. Rundt om Guds veldækkede bord kan vi blive overraskede over bordkortene, for der vil vi se at den, der sidder ved bordet ikke bare er den, der kan binde et slips, men er den der trofast svarer når Gud kalder, og ikke lader sig forstyrre af andre ting. Vi ser selv forstyrrelserne i vores eget liv. Hvad vægter tungest – kirkens messe eller besøg af gæster? Kirkens undervisning eller fritidsaktiviteter? Bøn eller Netflix?

Gå derfor ud i dag og sig ja til den invitation Jesus sender os igen og igen. Sig ja til messe, til bøn, til almisse, til nærværet med Gud. Da vil vi mærke at festen i Guds Rige med bordkortet med vores navn på vil forandre vores liv.

Nu er en lektorliste tilføjet. Desværre linket: Begivenheder og Kalender vil ikke samarbejde (Corona virus ramt??) Hvis man klikker på Kalender kan du se hvem lektoren er (nogenlunde!) Jeg håber problemet bliver løst snarest.

William.