Pastor Judes prædiken til Den Hellige Familie 2020 kan læses under linket: Søndags Prædiken

Pastor Judes prædiken til den:Den hellige Familie 2020 (Livestream)

Når det er jul er der et nøgleord som binder det hele sammen. Det ord er det vi alle forbinder julen med, og det er selvfølgelig familien jeg taler om. Når vi har en stor familie tæt på os, tænker vi måske ikke meget på det. Det er en selvfølge for os. Efterhånden som familien bliver mindre sætter det tanker i gang om vores egen fremtid – vi tænker på om vi ender alene. Og her i 2020 har mange netop siddet alene. Alene på grund af sygdom, på grund af restriktioner, på grund af frygt eller fordi man ventede på testsvar. Netop for den, der er alene kan familien betyde allermest, for tankerne går ofte til dem vi har mistet og dem som er langt borte fra os.

Familien er et nøgleord. Familien er dem vi kan regne med, dem vi kan skændes med, dem vi kan forsones med, og dem vi tåler lidt bedre end alle andre mennesker. Familiens brud er det brud der rammer os allermest dybt. Således holder vi af og holder ud når vi er sammen, og skaber minder sammen. Men for den der føler sig alene skabes der nødvendigvis ikke noget nyt.

Vi ser i dag på den lille familie. Jesus barnet, Maria og Joseph. Vi ser at de er lykkelige, men tænker vi lidt mere på det, ser vi også andre ting. Alt det som vi slås med og alt det vi savner, ser vi også inde i den kolde og mørke stald. Hvad har Joseph ikke tænkt ved synet af det lille barn – og måske har nogen endda hvisket om ham, – at barnet slet ikke ligner ham. Og hvad med Maria? Lykkelig ser ud hun, men tankerne er sikkert fyldt med bekymringer om Gud kommer med flere opgaver, som hun må tage stilling til.

Familien er et nøgleord. Vi lever med dem på godt og ondt. Vi føler savn, glæde og sorg ved tankerne om dem, på præcis samme måde som Jesu familie. Julen er langt fra en glad tid for alle. – Ikke på grund af det julen egentlig handler om – nemlig Jesus barnet og den fornyelse og omvendelse som verdens frelser skaber i vores liv, men på grund af alle de nye forventninger julen har ført med sig gennem årene. – Dyre gaver, at lave mad til mange og finde det gode humør frem i en tid der egentlig kalder på noget helt andet. – En tid der kalder på eftertænksomhed og forståelsen af Guds vilje som den største gave i vores liv.

Lad os fejre familien i dag uanset hvilke erfaringer vi selv har gjort i vores egen jordiske familie. Jesus barnet, Maria og Joseph er nemlig vores fælles familie. Det er en familie selv den mest ensomme kan relatere til, for netop denne familie er med i vores liv hver eneste dag, og den binder os sammen som kristne. Familien er med os i Fader Vor, i rosenkransen, i messen og i hver eneste bøn vi retter til Gud.

Og sådan er det for os mennesker. Det vi omgiver os med i vores daglige liv, er og bliver det vi er mest fortrolige med. Vores samtale med Gud, vores bøn til Jesus og vores relation til Jomfru Maria binder os tæt sammen som en verdens-omspændende familie.

Lad os derfor tage vores himmelske familie til os i denne juletid. Lad os vandre med dem i deres smerte, deres glæde og frygt over alt det nye der er sket. I deres nærhed bliver vi aldrig ensomme. I deres kærlighed slukkes aldrig noget lys. Må enhver af os mærke deres omsorg og varme, – både dem der sidder sammen og alene, for sådan vil det ske at selv den mest alene aldrig vil blive ensom.

Pastor Judes prædikener til d. 24., 25., og d. 26. december kan læses under linket: Søndags Prædiken

Pastor Judes prædiken til d. 3. søndag i Advent 2020 kan læses under linket: Søndags Prædiken

Ev.: Joh. 1, 6-8 og 19-28. (Glædens Søndag)

Når en sag skal i retten er der 2 slags mennesker som kan få stor betydning for hvilket resultat sagen får.

Der er advokaten. Hans opgave er at arbejde sig frem til at vise hvad der er sandhed og hvad der er løgn.

Og så er der vidnerne. Vidner er de mennesker som har set hvad der skete. Det er vidnerne der skal gengive hvad der skete i den sag der nu behandles i retten. Deres ord kan have afgørende betydning. Især hvis der er flere vidner der siger det samme.

Et vidne kan ikke rigtig vælges. Et vidne må naturligt være den person der så hvad der skete. Med advokaten er det anderledes. Parterne i sagen kan frit vælge hvilken advokat der får deres sag. Nogle vælger derfor den bedste og dyreste, mens andre må tage ham som retten peger på.

Hvis vi ser på evangeliet i dag, ser vi netop advokater og et vidne diskutere en sag som vi kender det fra retten. Vidnet hedder Johannes og advokaterne – altså præsterne og levitterne – er sendt ud for at afhøre ham. ’Hvem er du?’ spørger de og fortsætter med en række spørgsmål der skal få Johannes til at lave en fejl – vidne falsk om hvad der skete og hvor han er kommet fra. Hver især forsøger advokaterne sig med spørgsmål der skal vise retten, at dette vidne kan man ikke stole på.

Men Johannes er et klogt vidne. Han holder sig til sandheden og advokaterne må gå derfra uden triumf. Sådan gik det fordi Johannes er et vidne der har set Gud. Han er et vidne der ved med sikkerhed at Jesus kommer.

Her midt i advent er det vigtigt med vidner, for vi hører dem fortælle, at snart kommer Jesus. Det ved vi ligesom Johannes vidste det, men er vi lige så faste i vores ord, hvis nogle advokater spørger os? Eller vakler vi i vores forklaring?

I dag på den 13. december er det Den Hellige Lucias dag. Lucia der i lyset fra en krans på hovedet bragte mad ud om natten til kristne, selvom det at være kristen var forbudt og kunne medføre døden. På den måde blev hun et vidne på den dåb hun også selv modtog, og med sine gerninger og troskab til Gud er hun et godt eksempel for os her på glædens søndag.

Vi fejrer glæden over at Jesus er på vej ind i vores liv for at forny alting. Han kommer for at forny os indefra, men fornyelsen sker kun hvis vi lader ham komme ind og ikke kigger på ham med advokatens øjne. Er vores hjerte fyldt med skepsis, had og mistro, giver vi Jesus og glæden svære betingelser. For at elske må vi være åbne for kærlighed. Vi må, som Johannes, være et vidne – et menneske som ikke tror eller overvejer eller venter på at se – men et menneske der VED og står ved at vi bekender os til de bud som Gud har givet os at leve efter.

Nogle gange kan glæden have svære betingelser. Den kan især svigte os når vi beder uden at få, når vi oplever sorg, misbrug eller at afstanden mellem os og vores familier vokser og vokser. Glæden har særlige mørke udsigter her i Corona tid, hvor trætheden for alvor er sat ind.

Glæden gør ikke livet nemt, men glæden og forventningens glæde gør livet til at bære. Forventningen om at glæden kommer minder os om at det vi står lige midt i vil ikke altid være der. Alt det der sker ude i verden kan gøre det svært at høre vidnets stemme, men lytter vi godt efter, kan vi høre hvordan Johannes råber til os: ’Efter mig, kommer der én som er større end mig’.

Lad os med den tanke være et vidne om vores tro og glæde. Glæden ændrer ikke livets omstændigheder, men glæden ændrer os indefra og dermed alting omkring os.

Pastor Judes prædiken til d. 2. søndag i Advent 2020 kan læses under linket: Søndags Prædiken

Pastor Judes prædiken til d. 2. søndag i Advent 2020. (Fredens søndag)

Ev: Mark 1,1-8

En begyndelse kan ofte være meget pludselig. Sådan sker det når et barn er født. PLUDSELIG er en kvinde blevet mor og en mand er blevet far. Sådan sker det også nogle gange med en forelskelse. 2 mennesker møder hinanden og ud af ingenting opstår der kærlighed.

I evangeliet i dag, hvor det er anden søndag i advent, byder på sådan en begyndelse. Det er en begyndelse på noget helt nyt som kommer meget pludseligt. Johannes døberen træder frem i ørkenen og døber folk. Her i 2020 er det både spændende og vedkommende for os at han gør det, – at han døber folk.

Når vi kigger på de udfordringer vi har i vores verden med Corona og ufred, og samtidig kigger på hvad verdens ledere gør ved det så kan vi lære noget af Johannes Døberen. Vi ser hver dag hvordan alt i denne verden bekæmpes. Alle lande KÆMPER mod Corona, og samtidig kæmper de mod andre lande som ikke deler den samme opfattelse af verden som dem selv. Der bruges missiler, våben og trusler for at nedkæmpe alt det der er ondt.

Johannes Døberen står i kontrast dertil. Han døber folk for at bygge dem op og give dem en ny moral. Med dåben giver han dem nådegaven og en fred i troen på at Gud bærer sammen med dem.

Tænk om vi kunne føre denne opbyggelse af mennesker med ind i 2021, og erstatte forbud og begrænsninger, med en ny moral der peger på nye muligheder. Det kunne blive en NY og ikke mindst PLUDSELIG begyndelse for hele menneskeheden. At ændre forbuddet for forsamling til en invitation til at fordybe sig i den nære familie.

Men os der sidder her kan ikke sætte os i de stole som bestemmer over verden. Det betyder dog ikke at vi ikke er i stand til at skabe en ny begyndelse. Den anden søndag i advent er fredens søndag. Vi må altså reflektere over hvordan vi med Guds ord om nye begyndelser kan sprede fred og lade freden blive grundsten til at bygge mennesker op frem for at kritisere dem og bryde dem ned.

Det er et ansvar vi har som kristne – altid at give god moral frem for at nedvurdere. Den gode moral omvender folk på en anden måde end regler. Man kan forestille sig på Johannes Døberens tid, at man sagde: ’det er forbudt at stjæle’ og så ville de fleste følge reglen. Med dåben vi hører om i dag døbes folk med moral – en moral de kun kan bære hvis de opretholder den, og deraf mærker ønsket komme dybt indefra, om ikke at stjæle.

Den modsætning kan vi føre over på mange aspekter i vores liv. Laver børnene lektier fordi vi siger de skal, eller laver de lektier fordi vi via vores tro og opdragelse har givet dem moral til det? Dette spørgsmål kan skiftes ud med mange andre lignende spørgsmål, og vi inviteres til i dag, selv at formulere spørgsmålene og svare på dem.

Følger vi regler for Corona fordi vi skal, eller følger vi dem for at beskytte vores ældre og svage ud fra et næstekærligt livsgrundlag?

Vores svar vil fortælle os om der er noget vi skal ændre i vores liv for at omvende os. Adventstiden er en tid for oprydning i os selv med Guds hjælp. På samme måde som fasten, er advent en forberedelsestid på det der kommer. Johannes Døberen klædt i kamelhår formåede at tiltrække folk og give dem fredens gave. Lad os på samme måde gøre en forskel for nogen der trænger til en hånd der bygger op, og lad os omvende os og rydde op i alt det der bryder ned.

Ved at døbe dem med vand – ved at forære den gode moral – ved at bygge op – da vil Jesus barnet blive født i en fredstid og omvende os med Helligåndens styrke til at fortsætte.

Søndag den 06.12, den anden advent blev William Lee hædret for lang og tro tjeneste for vores kirke og menighed. I de over 20 år jeg er kommet i kirken, har William været forgangsmand for stort som småt og været et særdeles synligt medlem og forbillede for mange i menigheden. Personligt har William været afgørende for at få mig tilbage til kirken, da jeg mødte ham som praktiklærer på dengang Fladstrand skole. Da han fandt ud af, at jeg var katolsk døbt, “overtalte” han mig til at komne til messe, for at se hvordan det føltes. Jeg er kommet i kirken siden dengang, og William har været en slags mentor og forbillede for mig. Og jeg ved, at den rolle har og har han haft for mange. Der skal lyde en kæmpestor tak fra alle os i menigheden.🙏 William har valgt, at trække sig fra de fleste opgaver, men vil fortsat stå for siden her – og sikkert forsyne os med adventskranse mange år fremover. Mark Jewkes

Lektorlisten til december kan nu læses under linktet: Kalender eller på forsiden under rubrikken: Begivenheder

***********************************************************************

Læsninger til d. 2. søndag i Advent 2020 (viol).

1.L.: Es . bog: 40,1-5.9-11

Sl 85, v. 9ab-10.11-12.13-14.

2.L.: 2. Petersbrev: kap. 3, v. 8-14.

Ev.: Markus: kap. 1 v. ,1-8.

Messen er kl. 16.00 og fejres af Pastor Jude