Pastor Judes prædike til d. første søndag i Fastetiden 2021 kan læses under linket: Søndags Prædiken. Man kan også opleve messen til d. Første søndag i Fastetiden i Aalborg via den livestreamingstjeneste, som findes på forsiden åf Sct Mariæ Kirkes hjemmeside (www.katolsk-nord.dk)

Kirken i Frederikshavn er desværre fortsat lukket pga. Corona restriktioner, dog se mulighederne i februar måned på denne forside forneden.

Prædiken 1. søndag i fasten 2021. (Livestreamet fra Aalborg)

Ev.: Mark 1, 12-15

Når vi læser sætningen i evangeliet: ’Og i 40 dage var han i ørkenen’, kan vores øjne gå hen over ordene uden at forstå hvad der egentlig står. Det er en sætning som lyder ganske let og uden besvær. Der står ikke noget om at det var hårdt, eller svært, eller ikke til at holde ud.

Men ethvert barn der har ventet på juleaften i 24 dage eller enhver voksen som har levet isoleret mens de ventede på Corona test og svar ved alt om, at tiden kan føles lang, og at mange tanker og følelser kan nå at opstå for så at forsvinde igen.

40 dage var Jesus i ørkenen og vi kan kun gøre os forestillinger om hvad han lavede der. Hvad ville VI lave der i ørkenen er spørgsmålet til os i dag. Det var Ånden der drev Jesus derud – hvor driver Ånden OS hen? Sandsynligt er det at Ånden også vil drive os derud. Der hvor der ikke er noget andet menneske. Der hvor intetheden hersker og hvor vi ikke kan stikke af. For derude findes svarene på det meste – svarene på Guds vilje. Svar som Gud planter og nærer i os, så vi kan vokse i Hans kærlighed.

Jesus blev fristet af djævelen. Hvis nu djævelen lignede dem der kommer til karneval eller ham fra Tour de France, så kunne vi nok klare det. Hvis der pludselig stod en skikkelse foran os klædt i rødt og stak til os, ville vi sige ’nej tak’ og gå. Men fristeren er mere snedig end det. Det er ikke en skikkelse – ikke en mand i rødt tøj. Nej, fristeren kommer i form af alt det vi længes efter – alt det vi mangler, alt det der kan få os til at passe ind.

Når fristeren kommer til os er det ofte i vores ensomhed. Tankerne opstår når vi føler os alene, når vi er drevet ud i ørkenen af Ånden – en ørken af kedsomhed eller meningsløshed. Vi ved godt at de fristelser, der opstår, ikke er gode for os, men fristelsens magt er stor. Vi fristes til at tale ondt om vores næste, til at se flere mennesker end vi må i denne tid, til at lyve, at tale os selv op og andre ned. Listen er lang og den kan fortsætte i evighed. Og fristelsens stemme lyder: At det hele nok skal gå selvom vi falder i.

Men sandheden om fristelsernes magt er for hvert ja – for hver gang vi giver efter – så fjerner vi os et lille skridt fra Gud. Det er ikke Gud der går væk fra os, men os der går væk fra Gud. Så lad os virkelig øve os i at finde værdi i denne ventetid, hvor vi har chancen for at nærme os Gud. Vi er jo lige begyndt med de første fastedage, som er en unik mulighed for at lære at kende forskel på fristelser og Guds vilje i vores liv.

Jesus siger til os i dag: ’Omvend Jer og tro på evangeliet’. For at omvende os må vi gøre noget nyt. Vi må læse evangeliet, dele det og bruge tid på at forstå det. Vi må reflektere over vores eget ego og Guds planer. Med askeonsdag og den 40 fastedage gives vi en gave, som det er op til os at tage imod. Ånden er med os alle dage, men vi må give plads så Ånden kan udfolde sig i os.

Lad os på denne første søndag i fasten sammen vove os ud i ørkenen, for sikkert er det at vi vil lære meget, der hvor der er intet. Vi vil erfare stort, der hvor der er småt, og da vil vi opleve hvordan Ånden driver os og bærer os, – der hvor intetheden hersker.

Pastor Judes prædiken til d. 6. alm. søndag 2021 kan læses under linket: Søndags Prædiken. Den er blevet ‘live-streamed’ og kan ses under sognekirkens hjemmeside.

Pastor Judes prædiken til d. 6. alm. søndag 2021 (livestreamed).

Ev Mark 1, 40-45

På Jesu tid var livet som spedalsk ikke let. Man var tvunget til at informere om ens sygdom og man måtte opholde sig udenfor byporten med afstand til alle andre. Dér, udenfor byporten sad de fattige syge spedalske og råbte op om deres sygdom til alle der kom forbi så andre ikke kom i nærheden af dem.

En dag jeg handlede i Kvickly for et par uger siden, var der en kvinde som fik et hosteanfald. Hun fik sikkert noget i den gale hals og kom til at hoste uden at kunne stoppe igen. Og på få sekunder lignede Kvickly byen og byporten hvor alle fjernede sig fra kvinden i angst for at hun var smittet med Corona. Alle steder hun gik fjernede folk sig fra hende, og jeg kom til at tænke på fortællingen om den spedalske.

Det er ikke let at være i andres søgelys og mærke andres dom. Som menneske oplever vi det på mange forskellige måder. Vi dømmes af Corona-politiet, af folkedomstolen, af fremmede og dem vi kalder vores venner. I familien går vi heller ikke fri. Vi blander os i hinandens levevis, standarder og i de valg der tages. Det bliver op til andre at dømme od ude eller inde, og især mange unge mennesker kæmper hver dag så meget for at være dømt inde, at de glemmer hvem de selv var til at begynde med.

Fortællingen om helbredelsen af den spedalske er en påmindelse til os alle om at uanset hvor meget sorg der er i vores liv, og uanset hvor meget dømt ude vi er, så ser vi ikke bare ind i et sort hul. Også vores renselse og vores frelse ligger i Guds hænder, ligesom vi har hørt det om den spedalske mand. Vores skæbne bæres ikke af dem der dømmer os på vores hudfarve, køn, alder, tøjstil eller evner. Nej, vores skæbne afgøres af Gud sammen med vores anger og bøn til Ham.

Helbredelsen af den spedalske mand er et mirakel, der rummer en stor mystik. Udover at være et mirakel, er det også et bevis for Guds kærlighed til mennesker, – et bevis på at Gud hører vores bøn. Lidelse og korsets smerte ikke er en håbløs tragedie. Smerten er en påmindelse om alt det andet vi også har båret på. Sådan var det også for Jomfru Maria da hun stod ved korset. Hun bar på Jesus før han endnu var født, hun bar på og det moderlige kald for sin Søn og for hele kirken.

Hver gang vi oplever modgang i vores liv, og pludselig ser at knuden løser sig, må vi huske den spedalske mand men også på Maria. Han sidder der – udstødt og uden værdighed. Han er samfundets laveste. Jesus giver ham en ny rigdom i sit liv – nemlig renheden, og Jesus fjerner hans bekymringer. – Og hvad er så mandens tak?

Fuld af glæde og stolthed går han ud og afslører Jesus og forråder på en måde den tillid Jesus har vist ham. Manden gør det modsatte af det Jesus ønsker. Vi må være trofaste i vores tro, både når det gælder og det ikke gælder. Lad os ikke kun bede til Gud i vores håbløshed, men også efterleve Hans ord til os i vores glæde, for sådan viser Maria os at vi ikke må miste håbet. Hun mistede sin søn, men alligevel vandt hun ham.

Lad os lægge al vores afmagt frem for Gud. Snart begynder fastetiden og i dag er en god mulighed for os til at erkende smerten men ikke lade den lamme os ved påmindelsen om at lidelse, smerte og andres dom over os, ikke er det der former os, men alene det bånd vi har med Gud. Lad os i dag bede til Ham: ”Hos dig søger jeg skjul: du lader jubel over min redning lyde omkring mig”

Dato	Dag	Messe	Præst
12. februar	Fredag	16.30 Messe*	p. Dominique
17. februar Askeons.	Onsdag	16.30 Messe* 17.45 Messe*	p. Dominique
19. februar	Fredag	16.30 Messe (med uddeling af aske)*	p. Dominique
26. februar	Fredag	16.30 Messe*	p. Dominique

* Tilmelding nødvendig! SMS til Anton 22254947. Kirken er åben for personlig bøn søndage mellem kl. 11 og 18.00

Hej

Der fejres messe på fredag kl. 16.30. den 12/2. af max 30 minutters varighed.
Husk at tilmelde dig (navn og antal), hvis du vil til messe.
Du kan tilmelde dig med SMS til Anton. 22254947.

Med de ny arealkrav et det gjort yderligere kompliceret at fejre messe på en forsvarlig måde. Derfor de ny krav om areal at der må være 23 personer i kirken, som er gældende indtil nye retningslinjer for areal – og afstandskrav meldes ud. Indtil videre skal der holdes minimum 2 meters afstand.

Der er ingen messe om søndagen, men til gengæld er kirken åben mellem 11.00 -18.00 til personlig bøn.

Mvh
Anton

Pastor Judes prædiken til d. 4. alm. søndag 2021 kan læses under linket: Søndags Prædiken. Selve messen kan ses som en ‘live- streamed’ messe ved at klikke på sognets hjemmeside.

Prædiken til d. 4. alm. søndag 2021. (Livestreamed)

Ev: Mark 1, 14-20

(kirketælling)

Vi hører i øjeblikket om hvordan få lande har købt de fleste Corona vacciner, og at næsten ingen vacciner vil nå frem til Afrika. Her i Europa lukker vi ned og holder afstand, mens der regnes på økonomiske modeller. I verdens fattigste lande har man ikke de samme muligheder. Dér, må man overlade livet til korrupte magtmænd, gå på arbejde og håbe på det bedste.

Sådan er verden delt op i rig og fattig, heldig og uheldig, retfærdig og uretfærdig. Sådan er verden delt op på grund af politik, økonomi og grådighed, og vi kan kigge på alt det, og have svært ved at få verden til at hænge sammen med ordene: Du skal elske din næste som du elsker dig selv.

Men Jesus giver os ’gode nyheder’ i dag. Han siger til os: ’Guds rige er kommet nær. Omvend Jer og tro på evangeliet’. Han vil at det skal gå os anderledes, at vi virkelig tør elske vores næste. At vi vover at turde dele ud af vores reserver til dem som ingen reserver har. Det gælder både mad, vacciner og medicin, men måske især ord, tilgivelse og kærlighed.

Hvis vi deler ord, tilgivelse og kærlighed ud, så er det en måde for os at omvende os på. Vi må bremse op i dag og se at tiden er virkelig inde. Det er nu vi må lave alting om, for Guds rige er nær – ja, vi står midt i det. Det rige som Gud har skabt for os er lige foran vores øjne. Vi har vores frihed til at sige, at det vedkommer ikke os, at vi kigger på det i morgen, at vi finder det gode frem når vi engang får tid. Men det er en gratis måde at tro på, og vores tro kræver langt mere af os.

Vi kan se det i evangeliet. Jesus kalder på fiskerne for at gøre dem til menneskefiskere. Straks smider de garnet fra sig og følger ham. De beder ikke Jesus om at komme en anden dag. De smider alt hvad de har i hænderne og så går de med, i tillid og troen på at Jesus vil skabe en ny fremtid for dem. På samme måde kræver troen vores nærvær. Giver vi ikke ordet, tilgivelsen og kærligheden opmærksomhed så fjerner vi os fra det, og bringer os i fare for at blive styret af verdens politik og grådighed.

Jesus kalder på mennesker for at alle skal følge ham. Han opfordrer os til at følge ham ind i en verden af tilgivelse. En verden hvor alt deles ud til dem har mangler. En verden hvor kærligheden bruges som våben mod det der nedbryder mennesker. Ja, han opfordrer hele menneskeheden til at vende sig rundt og se på evangeliet, og forstå med egne øjne at dér er den nye fremtid vi kigger på.

I dag skal Danmark spille finale i håndbold. Alle danskere burde være stolte og støtte de dygtige spillere. Men overraskede hører vi at landstræneren og spillerne må læse om dem selv, at de er for tykke, for dårlige, for gamle og unge, for meget og for lidt. Vi mennesker skal mindes om, at omvendelse også er at Gud kræver af os, at vi behandler vores ytringsfrihed som guld, for ordet er givet af Gud.

Jesus er verdens lys som lyser for os når menneskets flamme slukkes, og når verden drejer rundt om pandemi og grimme ord. Lad os bede for i dag at verden og os der er her tilstede vil se at det der er grundlagt af den tidlige kirke, af Sankt Ansgar som fejres i dag – at det er Guds rige, og at vi vil omvende os og tro på evangeliet!