Pastor Judes prædiken til d. 5. søndag i Fastetiden kan læses under linket: Søndags Prædiken . Den kan også ses ved at logge på sognets hjemmeside.

Prædiken til d. 5. søndag i fasten 2021. (live-streamed)

Ev: Joh 12, 20-33

Større kærlighed har ingen end den der sætter sit liv til for sine venner. Sådan siger Jesus og det kan virke gådefuldt for os. For hvem vil opgive noget så dyrebart som livet selv, for nogen? Selv endda en ven? Det vidner om en grad af næstekærlighed, der kan få enhver til at tøve og tænke om vennen virkelig er værd at ofre livet for.

At bringe offer er netop hvad teksten i dag handler om. I dag fortæller Jesus os om begivenhederne for de næste 14 dage, men ingen fatter det rigtigt – ligesom vi heller ikke rigtig fatter det nu. ’Timen er kommet’ siger han. Ja, timen er kommet til at Gud vil ofre sin egen Søn, lade Hans hvedekorn falde i jorden, for at det skal bære mange fold; for at det skal spire igen – altså for at det skal genopstå og herliggøres. Og alle skal følge ham.

Sådan lyder begivenhederne de næste 14 dage. Smerte, død og evigt liv, men Jesus taler ikke kun om sit eget liv. Han taler også om vores liv for sådan lyder det – at vi skal følge ham. Vi skal følge ham fordi den der tjener ham, skal følge ham og være der hvor han er. Også vores hvedekorn skal falde i jorden, for at det kan rådne og blive til jord og give næring til nye liv.

Og denne snak om døden kan give os angst, for selvom vi er her i fasten og endnu husker askekorset som symbol på døden, er der ikke noget der kan bringe os ud af fatning som tanken om at miste livet. Hos nogen kan det ligefrem kalde på en følelse af panik. Vi ser det tydeligt lige nu hvor hele verden er sammen om at redde livet for de mange som uden regler og lovgivning ville miste det. Sammen hver for sig tager vi vores forholdsregler og styrer udenom alt der kan forkorte vores liv.

Vi skal holde afstand og vaske hænder og nyse i ærmet, og det er vigtigt for at vi ikke berøver nogen livet, men ingen af de regler kan beskytte os mod den største risiko for at møde døden. Risikoen for at døden kommer fra hjertet er langt højere end noget andet. Ikke fordi hjertet svigter, men fordi vi dør i vores følelser, i vores omsorg og næstekærlighed. Dermed kan vi alligevel være i live. Vi er døde men alligevel i live. Døden i os er ikke kommet udefra men indefra.

For sådan tales der til os i dag, at den der elsker sit liv her på jorden – altså den der går rundt, død i hjertet, og lever for magt og profit – det menneske skal miste livet, men den som lever med et levende hjerte – altså den der vier sit liv til næstekærlighed og en brændende omsorg for andre – det menneske skal bevare livet til evighed.

Hvedekornet der falder i jorden er med til at føre slægten videre. Kornet giver således næring til de næste korn, og den beskrivelse af døden giver os mennesker et håb. Vores rolle her er ikke udspillet den dag vi lukker vores øjne, og sådan peger Jesus allerede nu, den 5. søndag i fasten, hen mod det glædelige budskab i påsken. Det han taler til os i dag slutter ikke med langfredags smerte. Nej, han tager os med videre i fortællingen, fordi langfredag ikke sætter punktum.

Lad os i dag tage tanken om hvedekornet til os og bede om at det vil ske. Må Jesu ord lægges i vores jord og spire og vokse i os, så vi kan give ordet videre og forhindre hjertets død hos os selv og alle omkring os. På den måde giver vi troens liv, og på den måde giver vi næring videre, sådan som Gud har givet næring til os. Da vil vi opfylde ordet, at Ingen kærlighed er større end at sætte livet til for sine venner.

Lad os gå ud i dag og passe lige så meget på vores hjertes sundhed – dets evne til at vise omsorg og kærlighed – som vi er påpasselig med at holde afstand og vaske vores hænder. Da vil vort hjerte bevare livet til evig tid.

Dato	Dag	Messe	Præst
28. marts Palmesøndag	Søndag	16.00 Messe 17.00 Messe	p. Davide
1. april Skærtorsdag	Torsdag	19.00 Messe 20.00 Messe	p. Dominique
2. april Langfredag	Fredag	15.00 Korsets Hyldning 16.00 .. .. .. .. .. ..	p. Dominique
3. april Påskevigilie	Lørdag	21.00 Messe 22.00 Messe	p. Dominique
4. april Påskedag	Søndag	15.00 Messe 16.00 Messe (tamilsk)	p. Jude

Tilmelding til alle messer er nødvendig. Tilmelding skal ske til Anton!!

Der må efter gældende regler være 23 personer i kirken.

Pastor Judes prædiken til d. 4. søndag i Fastetiden 2021 kan læses under linket: Søndags Prædiken . Messen er også ‘live-streamed’ og kan ses ved at logge på sognets hjemmeside.

Kirken er fortsat lukket, men der holdes en messe både tors. og fredag i hver uge. Se tiderne her på forsiden lidt længere ned.

(Livestreamed)

Denne fjerde søndag i fasten er kendt som den glædelige søndag. Klædt i lyserød som er en blanding af fastens lilla farve og festens og sejrens hvide farve, inviteres vi til at glædes over at Jesus snart vil sejre over døden og graven og opfylde Guds ord. Vi markerer denne søndag, fordi Jesus gennem fasten åbner vores øjne for hvad der er nødvendigt. Vi møder vores svaghed, og inviteres til at indse hvor lidt vores materielle ting gavner os. Vi behøver meget mere – og noget helt andet, end det vi selv kan skrabe sammen for at leve Guds ord. Når vi omtaler denne tid som ’fasten’, kan vi glemme, at faste ikke kun er faste, men at faste også er bøn og almisse. Det er let at komme til at fokusere på det, der kun handler om os selv og vores afsavn, og ikke på hvad vi må tilføre livet.

Er vores fokus på den del af fasten, som handler om alle vores egne fravalg, må vi omvende os og forny vores faste. Vi må se på den gave, vi er givet, at vi har mulighed for i et nedlukket Danmark, at komme tættere på Gud gennem bøn og almisse, for således står der skrevet, at Gud elskede verden, og sådan elsker Gud mennesket så højt at Han gav sin egen søn, så enhver der tror ham skal have evigt liv. Alene de ord er nok til at minde os om, at fastetiden ikke er en tid for bøjede hoveder, afmagt og apati, men en tid hvor Gud påbyder os at vokse og forberede os.

Sådan ser vi det netop ske for farisæeren Nikodemus. Evangelieteksten er en del af et møde mellem Jesus og Nikodemus, som finder sted midt om natten. Her, i mørket og uden de andre farisæeres kendskab stiller Nikodemus spørgsmål og får svar fra Jesus, for på den måde at udfordre Jesus og opfylde den tvivl, han bærer på. Nikodemus befinder sig i mørket. Han er åndeligt blind, og forstår ikke mange af de ord, som Jesus taler til ham. Alligevel er han optaget af Jesus.

Deres samtale omhandler den nye fødsel, altså at blive født både kødeligt og åndeligt i dåben, hvor vi bliver Guds barn. Dåbens løfte kan fornyes i os alle, og det er dét Jesus taler til os efter samtalen med Nikodemus. Jesus vender sig til os og taler om lyset mod mørket og jorden mod himlen, og om hvordan vi menneskers tanker drejer rundt om jorden og rundt om mørket, fordi vi ikke forstår lyset og ikke begriber Himlen.

Ordene, der rammer os som mørke i vores i forvejen coronaplagede hverdag, efterlader os dog ikke alene tilbage. Jesus giver ikke ondt af sig, blot for at forlade os i mørket. Der kommer et ’men’, for der er en vej ud ad mørket. Der er en vej ind i lyset, for også vi inviteres til at omvende os, udfordre Jesus med vores tvivl og på den måde udforske vores tro.

Gud elsker mennesket, og enhver der har elsket ved, at når vi elsker nogen, så ønsker vi godt for dem. På samme måde, men bare endnu større end vi begriber, så ønsker Gud godt for mennesket. Gud ønsker vi skal søge lyset, hvorpå der er ingen ende. Vi kan, som Nikodemus, lægge vores anliggender frem for Gud og være nysgerrige. Ved Guds nåde voksede troen på verdens frelser, og med tro fulgte trofasthed for ved gravlæggelsen medbragte Nikodemus myrra og aloe, fordi kærligheden udviklede sig i tiden mellem nattens samtale og Jesu død. – En kærlighed der kom til udtryk i en gave, en almisse, af stor værdi.

Nikodemus kan være til inspiration for os alle i denne tid, hvor restriktioner, smittetryk, vacciner, og testkapacitet er ord, der fylder vores hverdag. Lad os ikke faste ved at søge at skære yderligere fra, men derimod søge at lægge mere til. Tag hvad du har og læg Nikodemus’ nysgerrige spørgsmål til. Tag hvad du har og læg kærlig almisse til, for da vil den, der gør sandheden, komme til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.

Pastor Judes prædiken til d. 3. søndag i Fastetiden kan læses under linket: Søndags Prædiken . Selve messen kan ses ved at logge på sognets hjemmeside (www.katolsk-nord.dk)

Ev: Joh 2, 13-25.

For lidt mere end 1 år siden hørte vi om de første Corona smittede i Danmark. Vi tænkte vel alle at det nok skulle gå, at vi skulle holde ud indtil sommer, og så ville alt blive godt. Det viste sig at vi skulle gå gennem meget. Isolation, ensomhed, kreativitet, træthed, bekymringer og længsel.

Men Jesus gav os et håb, da vi de sidste to søndage har hørt om hans kamp ude i ørkenen, og om hvordan han viste sig for mændene på bjerget. Han gav et håb om at trods vores problemer, trods vores kampe i livet så er der altid en frelser og forløser. Jesus lovede os nemlig ro og stilhed i ørkenen – ja, en slags pause fra livets travlhed, og på bjerget forvandlede han sig foran vores øjne, så det blev klart, for de der havde glemt det, at han er lige midt i blandt os alle.

I dag er sagen anderledes. I dag ser vi ikke Jesu milde ansigt – i dag ser vi derimod hans vrede. En vrede som ikke anerkender vores tempel, endda en vrede som vil rive det hele ned og bygge noget bedre. Templet kan være et billede på mange ting, både samfundet, kirken, verden men vigtigst af alt et billede på os selv. Et billede på dig og et billede på mig.

Nogle af os lever i et stort tempel. Et tempel vi plejer med gode oste, store bøffer og lækre poser med slik, mens andre lever i et mere beskedent tempel, som kun fyldes med grøn te og grøntsager. Alligevel kan disse to slags templer have noget tilfælles. Jesus kan blive vred på dem begge, og han kan have lyst til at bryde dem begge to ned.

Et tempel kan være et menneske, som er troende og går i kirke, men kun husker ritualerne og bønnen. Ritualer og bøn er godt, for det gavner vort fællesskab og det gavner vores nærvær med Gud, men bøn og ritualer må aldrig stå alene. Vi må altid huske, at vi som mennesker har en forpligtelse, nemlig først og fremmest at handle næstekærligt overfor vores brødre og søstre.

Det er dér vores tempel vokser. Det er det tempel vi hele livet må bygge på – altså den omsorg vi giver andre mennesker, det at vi giver os tid til at tale og ikke mindst lytte, det at vi altid gør vores bedste for at arbejde for næstekærlighed. Et sådan tempel, altså et sådan menneske, er værd for Jesus at bygge videre på.

Vi befinder os i øjeblikket midt i fastetiden. Vi er blevet hjulpet på vej med Jesu milde ansigt og hans kærlighed, som har sendt os på vores vandring i ørkenen. Han har vist sig for os for at give håb, så lad os derfor nu bremse op og kigge kritisk på vores eget tempel. Hellighed er ofte noget, vi tror, vi kan se på det ydre; på præstens tøj, hvordan vi knæler og hvordan vi modtager kommunionen, men som vi alle ved findes hellighed ikke udenpå tøjet.

Hellighed findes under huden – inde i vores tempel, og hellighed kommer ikke sådan pludselig til syne. Hellighed er en egenskab vi alle deler, og således er Gud ikke kun Gud for de udvalgte hellige. Nej Gud er Gud for alle, uanset om Han bryder templet ned og bygger et bedre, eller om Han bevarer det tempel, der kan bære Hans bud om næstekærlighed.

En opfordring til os alle i dag er at bygge et tempel efter Guds anvisninger, som kan bære alt det vi står for. Lad os værne om det tempel, for med et stærkt tempel, vil Gud igen vise sit milde ansigt og kærligt tage os i hånden ud i ørkenen for at give ro og stilhed, og op på bjerget for at vise sit ansigt og give os vished.

I første læsning hørte vi om de 10 bud. Lad os alle virkelig tænke på de 10 bud og mærke at Gud inviterer os til skriftemålet – Ikke for at straffe os, eller håne vores fejltagelser. Men fordi Han elsker os, længes efter os og igen vil have nærvær med os.

Pastor Judes prædiken til d. 2. søndag i Fastetiden 2021 kan læses under linket: Søndags Prædiken Den kan også ses ‘live-streamed’ ved at klikke på sognets hjemmeside i Aalborg. (www.katolsk-nord.dk)

Kirken er stadigvæk lukket på søndagene i hele denne måned, men der er messetider hver torsdag og fredag i marts. Tiderne kan læses i artiklen nedenunder.

Foråret er begyndt! Lad os håbe på, at vi går lysere tider i møde, og kan ret snart ses igen til en søndag messe.

Prædiken til d. 2. søndag i Fasten 2021 (Livestreamed).

Ev: Mark 9, 2-10

Der er ingen tvivl om at vi som danskere er under et stort Coronapres. Knap havde Mette Frederiksen præsenteret den første lille genåbningsplan, før spørgsmålene voksede frem. Hvorfor åbner noget mens andet forbliver lukket? Hvorfor må skolerne når frisøren ikke må? Sådan er vi mennesker at vi har brug for forklaringer, for at se livets logiske sammenhæng.

Vi er i evangeliet vidner til at Peter, Jakob og Johannes er sammen med Jesus i dag på bjerget. Jesus forbyder dem at fortælle nogen hvad de har set, og de følger hans ord, for de er udmærket klar over at det de så på bjerget IKKE er en FORKLARING på noget i denne verden.

Derimod var det de oplevede en FORKLARELSE. Og det er noget ganske andet end en forklaring. Forklarelsen er ikke baseret på logiks sammenhæng, men er derimod at lysets stråler rammer dem, og giver dem en fornyet kraft til at fortsætte. Det var dette Guds lys der ramte Peter, Jakob og Johannes i dag.

Det samme lys kan ramme os. Vi er gået i gang med fastetiden, og hver især har vi ønsket noget at fokusere på – og ellers kan vi nå endnu at begynde, men måske føler vi os alene i vores fastens ørkenvandring. Vi spiser måske ikke meget, men spørger os selv hver dag – hvorfor? Hvilken nytte gør det? Eller vi læser ekstra meget i Biblen, men mærker ikke at ordene gemmes i vores hjerte. Vi er med andre ord ikke ramt af Guds lys i vores vandring, og leder måske efter den logiske sammenhæng, der kan give svar på vores ’hvorfor’.

Men pludselig kan der ske det, at vi får denne følelse af at Guds lys rammer os når vi beder, når vi rækker en hånd ud til andre eller når vi er i bøn til Gud. Det kan være et lille tegn, en følelse af fællesskab med Gud, som giver os kræfter til at fortsætte. Det er en forklarelse – noget der bliver klart for os. Peter spørger Jesus om at bygge 3 hytter – en til Moses, en til Elias og en til Jesus, men det er ikke det formål Jesus har med at være på bjerget.

Jesus viser de tre mænd at han er guddommelig. Han viser at han er både menneske og guddommelig – at han er begge dele på én gang. Det er netop det der skal stå klart for os i dag.

Jesus BLIVER ikke guddommelig i dag – det har han været siden han blev undfanget. Men glimtvis ser vi hans guddommelighed for at få fornyet kraft og modet til at fortsætte. Jesus ansigt skinner som solen og hans klæder bliver hvide som lyset, men det betyder ikke at han holder op med at være menneske. Han er begge dele – både menneske og Gud.

Jesus kunne og kan stadig gøre brug af sine guddommelige egenskaber og sine menneskelige egenskaber. Han gør det ene eller det andet alt efter hvad der tjener hans formål. Jesus blev menneske for at komme så tæt på os, og give os en forklaring, så vi kunne se, at troen på ham og det evige liv blev et bud der lå lige foran vores fødder. På trods af hans guddommelighed holdt han loven, adlød samfundets regler og gik gennem lidelser der ligner de lidelser vi også må håndtere i vores liv.

Vi er i dag i den anden søndag i fastetiden og vi inviteres til at lade forklarelsen give os modet til at fortsætte vores faste. Lad os efterligne Jesus – at han på trods af sin guddommelighed ikke brød regler eller hævede sig selv op over andre, for at undgå lidelse. Han gjorde sig ikke voldsom for at gå i rette med nogen.

Lad os i dag tage det budskab til os ligesom de tre mænd på vej ned fra bjerget tog Jesu ord til sig, og gemte på den oplevelse de havde haft. Lad os på samme måde gemme og samle på oplevelser af lysets stråler der giver guddommelighed i vores liv. Da vil vi kunne vandre med Jesus tilbage til vores daglige gerninger og minimere vores voldsomhed, idet Gud genspejles i vores hjerter.

Frederikshavn marts 2021 Uranienborg vej 5A, 9900 Frederikshavn

Dato	Dag	Messe	Præst
4. marts	Torsdag	16.30 Messe	p. Dominique
5. marts	Fredag	16.30 Messe	p. Dominique
11. marts	Torsdag	16.30 Messe	p. Dominique
12. marts	Fredag	16.30 Messe	p. Jude
18. marts	Torsdag	16.30 Messe	p. Dominique
19. marts	Fredag	16.30 Messe	p. Dominique
25. marts	Torsdag	16.30 Messe	p. Dominique
26. marts	Fredag	16.30 Messe	p. Jude