Pastor Judes prædiken til d. 22. alm. søndag 2021 kan læses under linket: Søndags Prædiken

Ev: Mark 7, 1-8,14-15,21-23 (Caritas søndag)

Hver eneste uge sker det jeg får en eller anden slags e-mail, fra nogen der mangler oplysninger om mig. Enten er det en kvinde der mangler én at dele en stor arv med. Eller også er det Post Nord der mangler mit kontonummer, for at aflevere en pakke. Eller også er det nogen der vil donere store summer til kirken, men skal bruge en kopi af mit pas.

Ingen af disse har hverken arv, pakker eller store donationer. Alle prøver at snyde mig, så de kan installere små programmer der kan overtage min computer. Den slags små programmer er også installeret i mennesker. Som barn lærer vi at sige ’tak for mad’, ’må jeg rejse mig?’ eller give hånd til fremmede, og bukke for alteret, gøre korsets tegn, og mange andre ting som fylder vores liv med ritualer, som vi måske aldrig lærer at forstå betydningen af.

Hvad betyder det at sige tak for mad, må jeg godt rejse mig – hvis barnet ikke har forstået at maden er et resultat af hårdt arbejde for at have penge til at handle, og slidsomt arbejde i køkkenet for at omdanne varerne til gode retter? Og hvad er betydningen i at knæle og gøre korstegn, hvis der ikke ligger noget bagved? Hvad betyder en diamant på en kvindes finger, hvis den ikke er et udtryk for kærlighed?

Dagens Evangelium handler netop om at følge traditioner uden der er mening bagved. Det handler om at sige noget uden at handle efter det. Evangeliet handler om hvordan de ydre tegn bliver vigtigere end det der foregår indeni. For hvad betyder det at se næstekærlig og troende ud, hvis tankerne er fyldt med had og mistro?

For at følge Jesus må vi følge nogle svære bud og afinstallere de små programmer af regler vi lever på i samfundet. Traditioner er tit bud der er lette at følge. De er konkrete og handler om at vaske hænder eller tage skoene af eller bukke og gøre tegn. Jesus giver os et bud der hedder at vi skal elske vores næste. Der er ingen opskrift på hvordan man gør. Det er op til os, ved Guds hjælp, at behandle vores næste sådan som Gud vil det. Og det er op til os at passe på jorden, som Gud har skabt og det er op til os at tilgive ud i det uendelige.

Gennem bøn til Gud og modet til at udføre Hans vilje må vi fra dåben og gennem hele livet ikke bare ære Jesus med læberne i vores Fader Vor, men virkelig gøre det som bønnen byder os. At vi forlades vores synder sådan som vi forlader andres synd. Tænk om Gud kun tilgiver os i samme grad, som vi tilgiver andre. Den tanke kan inspirere os til virkelig at tilgive og virkelig elske andre alene fordi Gud har skabt dem.

Som Kristne kan vi ikke undlade at elske noget Gud har skabt. Elsker vi ikke Hans skabning, elsker vi ikke Ham. Dét budskab og de krav det stiller til os som mennesker, rækker langt længere end noget korsets tegn eller nogen bøn, som kan udvikle sig til en remse.

Kristne bliver vi ikke af vores kors og heller ikke af at gå i kirke. Kristne bliver vi når vi bønfalder Gud, og gør Hans vilje og viser anger når det alligevel ikke lykkes. Rene bliver vi ikke af vand og sæbe. Rene bliver vi kun af den nåde Gud viser mennesker, når vi erkender og efterlever at alt hvad vi er givet, er skænket af Gud. Lad os derfor blive inspireret af dagens evangelium og genstarte os selv, til at leve vores tro på Gud indefra og ud, frem for udefra og ind. Sådan bliver vores tro et livsgrundlag der er skabt af Gud, og ikke af menneskers normer og idéer.

Der er en del gravearbejde omkring kirkens sokkel, samt havearbejde der skal klares. Vi håber på stor opbakning til denne dag. Vi mødes kl 08.

Dato	Dag	Messe	Præst
3. september	Fredag	16.00 Messe	p. Simon Peter
5. september	Søndag	14.00 Messe	p. Simon Peter
10. september	Fredag	16.00 Messe	p. Simon Peter
12. september	Søndag	14.00 Messe	p. Simon Peter
17. september	Fredag	16.00 Messe	p. Simon Peter
19. september	Søndag	14.00 Messe	p. Jude
24. september	Fredag	AFLYST	–
26. september	Søndag	14.00 Messe	p. Jude

Pastor Judes prædiken til den 21. alm. søndag 2021 kan læses under linket: Søndags Prædiken

Ev:Joh 6, 60-69

Jesus underviser i synagogen. Han siger til dem der lytter at Han vil dele sit kød og blod, og at Han vil oprejse mennesket på den yderste dag. Han siger at det sande brød kommer fra hans Far i Himlen. Det er store ord Jesus bruger, om hvem han selv er og om hvad mennesket er og hvilken rolle Gud spiller i menneskets liv.

Nogle disciple – mange disciple – kunne ikke holde den tale ud. De blev fyldt med skepsis og blev skuffede over den mand de havde fulgt. De forlod Jesus, for det blev for meget for dem at skulle tro på. Da disciplene forlader Jesus møder vi et paradoks. Hvis han ikke var alt det – Guds Søn, det sande brød og i stand til at oprejse mennesker, hvorfor fulgte de ham så i første omgang? Var han ikke alt det, ville han bare være et simpelt menneske, som var en profet eller en klog mand, som så mange andre vi hører om i Biblen.

Mange disciple fulgte Jesus i den tro at han bare var endnu en profet. Én de kunne dele holdninger med og lære noget af, og også vokse i deres egen status i samfundet fordi de kendte Jesus. De fulgte Jesus for at få et nyt syn på de jordiske ting. De var optaget af det der foregik lige foran deres øjne og havde ikke noget større perspektiv.

Vi lytter til teksten netop om denne situation i dag, fordi disciplenes reaktion kan invitere os til at tænke på spørgsmålet: ’Hvorfor er vi her? Hvorfor er vi kommet?’ Ser vi på Jesus som en profet der kun hersker i denne verden adskiller han sig ikke meget fra andre profeter og verdensledere. I den sammenhæng kan vi forarges og vende ham ryggen. For virkelig at erkende Jesus må vi indlysende regne det guddommelige med i vores forhold til troen. Vi må ligesom Simon Peter bekende at Jesus har det evige livs ord, og at vi tror og vi ved at Han er Guds hellige.

Så hvorfor er vi kommet i kirken i dag? Årsagerne kan være mange. Måske er vi kommet fordi det plejer vi om søndagen. Vi kan være kommet fordi nogen sagde vi skulle – eller for at møde vores venner, eller fordi vi har dårlig samvittighed over de søndage vi ikke kom. Alle de årsager til at deltage I messen er årsager der tilhører denne verden. Årsager som kun tjener verden og vores egen forståelse af os selv. Årsagerne er ikke helt forkerte, men de er ikke nok, når vi skal følge Jesus.

Når vi er sultne spiser vi mad. Når vi er tørstige drikker vi væske. Sådan har vi gjort siden vi blev født. Altid er vi opmærksomme på disse signaler – mange gange om dagen tager vi stilling til hvordan vi holder vores jordiske krop kørende, så den kan arbejde, holde sig vågen og dyrke sport. Det samme gjorde disciplene som forlod Jesus. De spiste og drak ligesom os. Disciplene der blev hos Jesus føjede mere til. De lyttede nemlig til længslen efter at mætte deres åndelige tomhed.

Vi må ligesom disciplene der fulgte Jesus være sultne efter noget mere, andet og højere end denne verden kan give os. Det vi søger at få opfyldt i denne verden kan opfyldes mange steder udenfor kirken og udenfor bøn og tilgivelse. Men kun troen på Gud, at følge Jesus og en ægte længsel efter nærvær med Gud, kan stille vores sult og slukke vores tørst efter det åndelige nærvær vi har brug for både i denne verden og i det evige Guds Rige. Lad derfor altid vores åndelige længsel være større, stærkere og mere vedholdende end vores længsel efter det jordiske. Da kan også vi bekende at Jesus har det evige livs ord, og vi tror, vi ved, at Han er Guds hellige.

Pastor Judes prædiken til Jomfru Marias Optagelse i Hamlen kan læses under linket: Søndags Prædiken

Prædiken til Jomfru Marias optagelse i Himlen 2021.

Ev: Luk 1, 39-56

Nogle gange kan vi være optagede af vores egne opgaver og problemer. Vi har et skema med vigtige ting der skal gøres, og vi kan ikke få tiden til at slå til. Men så kan der ske noget uventet – et simpelt telefon opkald, med en stemme i den anden ende der siger: ’Jeg er alvorligt syg’ eller vi må lytte til beskeden om et tragisk dødsfald.

Lige i det sekund ændrer vores verden sig. Hvad der før var vigtigt, hvad vi før koncentrerede os om, bliver ligegyldigt, for nu må vi sætte alt ind på den nye situation. Vi må skynde os frem til det der virkelig tæller. Sådan en pludselig forandring hører vi om i evangeliet i dag. Jomfru Maria bærer på et barn. fødslen skal planlægges, hun må holde sig i ro og vænne sig til tanken om at det barn hun bærer på vil komme til verden. – Men så ringer telefonen – eller det gjorde den nok ikke, men Jomfru Maria forstår at der er brug for hende hos Elisabeth.

Pludselig må alt andet vente. Barnet, planlægningen, overvejelserne må pakkes væk, for vi læser at Jomfru Maria skynder sig frem til Elisabeth. Hun bliver der i 3 måneder før hun igen vender hjem til Joseph. Også på den måde er Jomfru Maria et forbillede for os. Elisabeth er gammel og svag, og derfor løber Jomfru Maria til hende for at hjælpe.

Det er en tanke vi kan have med os når vi beder rosenkransen. Ordene: Velsignet er du i blandt kvinder og velsignet er dit livs frugt – kommer fra Elisabeth. Kvinden, som Jomfru hjælper, siger disse ord. De samme ord vi siger – og den samme hjælp kommer Jomfru Maria til os med. Jomfru Maria skynder sig – overalt i verden ser vi mennesker der skynder sig på samme måde. De gør det når de smider ALT hvad de har i hænderne og skynder sig til dele af verden hvor Corona skaber frygt. Når de skynder sig til alle dem der lider, og hos alle de lidende mennesker de kommer frem til lyder ordene: ’Velsignet er du som kommer!’

Velsignet er de der kommer – velsignet er vi, hvis vi kommer. Så lad os ikke bare blive siddende, lad også os komme frem til nogen trods det, at det koster os vores planer.

I dag fejrer vi festen for Jomfru Marias optagelse i Himlen. Den fest gør i dag til en af de dage vi trænger til i kirkeåret og i en Corona tid. For ind i mellem har vi det ligesom disciplene – vi trænger til at se et vindue til Himlen og en åben dør til Paradis. Det syn giver os nemlig en garanti om at Himlen eksisterer og at vores håb for vores liv ikke er forgæves.

Så når vi skynder os, og drager omsorg for det der er tæt på os og langt fra os, så er det med et håb om at Himlens porte ikke kun åbnede sig for Jomfru Maria men også vil åbne sig for enhver som kommer når der kaldes. For sådan står der skrevet i Marias lovsang, at Herren har set til sin ringe tjenerinde, og øvet vældige gerninger med sin arm. Han har ophøjet de ringe, og sendt de rige bort.

Vi inviteres i dag til at rejse os og skynde os frem mod det vi kaldes til. Der vil vi blive modtaget som Elisabeth modtog Jomfru Maria. Der vil Gud lønne os for at have forladt vores egne planer. Gå derfor ud i dag, og gå et sted hen hvor I er kaldet til at være, for da vil Himlen vise sig i glimt og give os vished for at døren til Paradis kan åbnes.

Stor glæde i vores kirke i dag🙏🤗 Frencia Arokiyanathar modtog sin 1. kommunion i dag under festen for Jomfru Marias Optagelse i Himlen. Det blev ekstra festligt, da der for første gang i lang tid måtte være salmesang, og uden deltagerbegrænsning. Tillykke til Frencia og familien, der for nylig er flyttet tilbage fra Århus til Frederikshavn 🤗🤗❤️

Ifølge planen er søndagsmessen flyttet tilbage til kl 14 resten af august. I morgen den 15.08 er det pastor Jude der kommer.

Vi ses🙏🤗😇