Pastor Judes prædiken til d. 1. søndag i Advent 2021 kan læses under linket: Søndags Prædiken

Prædiken til d. 1. søndag i Advent 2021.

Sidste år ved denne tid troede vi slet ikke det var muligt at Corona ville fortsætte, men også i år kaster Corona skygger ind over vores adventstid. Vi længes efter fornyelse. Vi længes efter at kunne kramme og give hånd og være tæt på andre mennesker uden bekymringer. Advent er på én og samme tid mørkets og lysets tid. Det er eftertankens og klarhedens tid. Det er en tid for at være tæt sammen og fordybe sig i tekster, og forberede sig på Jesu komme.

Sidste år erfarede vi at – Corona eller ej, så fødes Jesu barnet virkelig i vores hjerter. Sådan vil det også ske i år. Sådan er Guds vilje stærkere end nogen bekymring eller frygt vi nogensinde har mødt. Sådan er det lille barn i stalden større end nogen forhindring vi har mødt i vores liv.

Også her i kirken tæller vi dagene til Jesus bliver født. Vi ved at der skal gå 4 søndage før vi kan pakke gaver op juleaften og spise alt for meget, sådan som det hører julen til. For at holde styr på tiden har vi vores adventslys – og sikkert er det at mange også har et kalenderlys. I dag tændes det første lys – vi tændte ét af de lilla lys. De lilla lys er hver et symbol på noget Jesus har givet os.

Ét lilla lys står for håb

Ét andet lilla lys står for fred.

Det tredje lilla lys står for kærlighed

Altså fred, håb og kærlighed. I dag tænder vi håbets lys. Håbet er en stor gave som Jesus har givet os ved aldrig at give op. Han underviste alle omkring sig, og alt hvad han sagde, det blev skrevet ned i det Nye Testamente vi bruger i dag. Vi har derfor en chance i dag for virkelig at håbe. – Ikke bare spise småkager, mens vi drikker varm kakao og ser julekalender, men virkelig håbe. Virkelig tænke at om godt 20 dage bliver Jesu barnet født og hvad betyder han så for os? Hvad betyder det håb han har givet os?

Jesus underviste uden stop. Nogen drillede ham, skubbede til ham og sagde at ALT hvad han sagde, det var løgn, og bare noget han havde fundet på. –Men Jesus fortsatte, og sådan må også vi gøre. Vi har fået håbets gave ved dåben for hele livet, og den må vi bruge godt og fortsætte selvom nogen driller os, vi bliver syge eller der sker andre ting som på en måde lokker os til at glemme dette håb. Håbet er det der tændes, når vi føler os overladt til os selv, og pludselig finder styrke i vores svaghed. Håbet er det der sejrer når mørke vendes til lys.

I blandt adventslysene er der også et lyserødt lys. Dette lys er det vi tænder den 3. søndag i advent. Det er glædens lys, for når der er ild i de 2 første lilla lys, så er vi tæt på at kunne fyldes med både glæde og jubel over at Jesus er kommet til os med fred og håb. Alle disse dage venter og venter vi på Jesu fødsel og den forventning vi har til at Jesu barnet vil forny vores liv og vores tro. Når vi tænder det sidste lilla lys skal vi blot sove få gange mere, så er det juleaften. Allerede nu kan vi utålmodigt se på de 4 lys og tænke der er lang vej igen, så jeg glæder mig allerede rigtig meget til at tænde det sidste lilla lys med Jer alle.

– Men indtil dén søndag om 3 uger, så lad os virkelig fordybe os i julens ventetid. Lad os være sammen, hygge os, bede, give tid til eftertanke, og sætte pris på vores tid sammen. Lad os vente sammen med håbet om at Jesus kommer som et lille barn ind i vores hjerter, og gør en forskel i vores liv.

Fredags andagt er aflyst, dog er kirken åben kl. 16. for Rosenkrans andagt, hvis man har lyst.

Messen søndag d. 5. dec. er kl. 16.00 !!

Pastor Judes prædiken fra i går kan læses under linket: Søndags Prædiken

Prædiken til d. 33. alm. søndag 2021

(Laterankirkens indvielse, fattiges dag og Pavens dag).

Evangelium: Joh 2, 13-22.

Man kan synes, at det vi fejrer i dag, er en underlig blanding. Vi fejrer Laterankirken fra år 324. Vi fejrer den som bærer nøglen til kirken – nemlig Paven, og så fejrer vi de fattige. Men de 3 fejringer passer godt sammen. Pave Frans peger altid på de fattige som et forbillede for alle – at fattigdom er noget vi kan stræbe efter, men også have omsorg for. De fattige som Pave Frans taler om, står foran Gud med alt det de har i et ærligt nærvær, der ikke er pakket ind i egoisme og magt. Han fremhæver den evne som et ideal – at vi må være så simple og ikke bære på det vi samler gennem livet.

Man kalder Laterankirken for ’Alle kirkers moder.’ og denne kirke er Roms domkirke. En kirke vi måske aldrig har besøgt eller har et forhold til, men fejringen i dag er et tegn for os, på hvordan kirken er mor for alle troende. Det er for at minde os om, hvordan vores kirker i hele verden samler alle de mennesker, som har et personligt forhold til Gud. Alle verdens kirker, uanset hvor langt væk de ligger, har en hellig forbindelse. De har et budskab om Guds mildhed, og minder os om Jesus Kristus, hver gang vi glemmer og hver gang vi kommer i tvivl. Så skinner tabernaklet for den fattige, – for os og vi finder trøst i dette frirum hvor vi ikke hylder magt, men derimod sætter det mindste først.

Nogen vil sige – jamen Gud er overalt – Han bor i dig og mig og i alle ting, i bladene som i disse dage falder af træerne, og det er også rigtigt. Vi må ikke kun erklære vores tro, når vi er i kirke, og vi må ikke have den idé at Gud kun viser sig når vi sidder her og deltager aktivt i messen. Gud er med os, når vi deltager aktivt i livet med vores tro, men kirken er nemlig også et helligt sted, et sted hvor vi forenes og fejrer Guds storhed sammen.

Det er den påmindelse vi får i evangeliet i dag. Folket i evangeliet har pludselig fået templet til at ligne et marked, med penge og handler og sladder og derfor bliver Jesus vred, da han ser det. I mange år troede man at Gud kun var i templet. At man kunne gå til kirken. Gøre alt – knæle, bede, modtage kommunion og gå hjem uden at bekymre sig for den bror og søster, der sad på bænken ved siden af.

Heldigvis er det ikke sådan mere. Vi bærer alle et tungt ansvar for vores brødre og søstre. Vi alle må tage vores del, og aldrig vende ansigtet bort når nogen blandt os lider. Dét er nu vores kirke. Som altid må vi arbejde på at kirken ser flot ud og er Gud værdig men i højere grad må vi tænke på alt der er indeni denne bygning, alle os der sidder her som aktive grene på Guds træ. Lad også det indeni være Gud værdig, alle vores ord og gerninger, og vores omsorg for de fattige.

Som sagt er denne søndag også en fejring af Paven. Paven er hyrde for vores kirke. Han har en magt, ikke en dårlig magt, men en magt til at få det bedste ud af os, det bedste ud af sin kirke over hele jorden ved Helligåndens hjælp. Lad os ikke glemme Hans tjeneste. Lad os bede for at Paven altid må finde ord der knytter bånd, og at hans ønske om forsoning og fred vil trænge ud i ethvert lille hjørne af verden

Fejringen af indvielsen af Laterankirken inviterer os i dag til at virkelig se, at Guds Hus er et bønnens hus. Kirken er Guds ramme om vores tro, hvor vi mødes for at lovprise, takke og bede til Gud. De fattiges søndag er en mulighed for at lære at værdsætte det, der er småt og simpelt, og en påmindelse om at vise vores omsorg og støtte på nye måder, så vores liv udenfor kirken, bliver kirken værdigt.

Pastor Judes prædiken til Alle Helgen kan læses under linket: Søndags Prædiken

Prædiken Alle Helgen 2021

Ev: Matt 5, 1 – 12a

Når vi tænker på en helgen, kan billedet inde i hovedet nemt blive et billede af et overmenneske med foldede hænder og hjertet fyldt med godhed. Det kan ligne et menneske, som vi slet ikke kan komme i nærheden af, og som er lige så fjernt fra os og lige så kunstigt, som de græskarhoveder der pryder haver og altaner i hele landet i denne tid.

Alle Helgen er for os, i Den Katolske Kirke, en vigtig kristen fejring af alle de mennesker, som er gået forud for os, og bekendt og erkendt deres tro, selvom det kunne have både hån, lidelse og død som følge. Andre helgener har gjort en særlig indsat for at efterleve Guds ord, og på den måde er de helgener, vi fejrer et forbillede for ethvert menneske.

Der er lige så mange forskellige historier, som der er helgener, og vi vil kunne finde inspiration i fortællingen om dem – en inspiration, som kan få betydning for vores liv. Fælles for alle helgener er, at det er mennesker, som med stor trofasthed har elsket meget. De har elsket og følt en stor passion for nærværet med Gud. Netop det at elske meget, er noget vi aldrig må høre op med. At elske meget er at give meget, og sådan taler Jesus til os:  “Større kærlighed har ingen, end den at sætte livet til for sine venner.” (Joh. 15,13)

Når vi følger vores tro og sætter vores liv til, opnår vi en nærhed med Gud, som er det første skridt – et skridt som enhver helgen også har taget i deres liv. De har fornægtet deres eget liv, for at gøre noget der er større og derfor værd at sætte livet til for.

Alle, der har børn, kender sikkert dén følelse – at barnet har så høj en værdi i forældrenes liv, at forældrene vil sætte deres liv til for barnet. Sådan er også forholdet mellem helgener og Gud. Frans af Assisi satte sit liv til for de fattige, Niels Steensen satte sit liv til for forkyndelsen, og Maximilian Kolbe satte sit liv til for en medfange. Alt dette gjorde de med afsæt i deres tro på Gud og ved at elske meget som deres livsgrundlag.

Vi må ikke tænke, at de helgener, vi fejrer, har haft noget let liv. Deres liv har næppe været sådan, at de i lykkelig forening med Gud har delt mad ud til de fattige, helbredt de syge og selv levet på en sten. Vi kan have den forventning, at det er mennesker, som har stået overfor store udfordringer og har kæmpet med deres egen rolle.

Denne mangel på romantisk forstillelse er en trøst for os, fordi vi ikke må føle, vi går forgæves, når vi arbejder på foreningen med Gud i vores tjeneste. Med de nådegaver Gud har givet os, er det ikke op til os at forvandle måne til sol, eller at gøre jorden flad. Nej, så synlig bliver vores indsats ikke, men alligevel må vi aldrig i det små holde op med at arbejde med nådens gave, med iver for det der kan forandre verden.

Når vi kigger tilbage på vor kirkes tro, og på de ting som Guds skabninger har forandret, så kan vi pege på mange situationer, som er blevet afgørende for vores historie. Det er situationer, hvor mennesker har turde at arbejde for deres tro med den kraft, der er i det kristne budskab. Så lad os konstatere, når vi kigger bagud, at mulighederne er tilstede, og så kigge frem – der hvor Gud leder os hen

Lad os med Alle Helgen blive inspireret af den kærlighed, som enhver helgen har næret til Gud. Måske vil vores navn ikke blive optaget på listen over helgener, der fejres i fremtiden, men lad os alligevel tage det første skridt, ligesom helgen efter helgen har gjort det, og lad vores liv være præget af at vi er mennesker, der er villige til at ofre noget og elske meget, for større kærlighed har ingen, end den at sætte livet til for sine venner.

Frederikshavn

Dato	Dag	Messe	Præst
2. november Alle Sjæle	Tirsdag	17.00 Messe	p. Simon Peter
5. november	Fredag	16.00 Messe	p. Simon Peter
7. november Alle Helgen  (1. Komm.)	Søndag	14.00 Messe	p. Jude
12. november	Fredag	16.00 Messe	p. Simon Peter
14. november	Søndag	14.00 Messe	p. Simon Peter
19. november	Fredag	16.00 Messe	p. Simon Peter
21. november	Søndag	14.00 Messe	p. Jude
26. november	Fredag	16.00 Messe	p. Simon Peter
28. november	Søndag	14.00 Messe	p. Simon Peter