1. juli Fredag AFLYST

3. juli Søndag 14.00 Messe p. Simon Peter

8. juli Fredag 16.00 Messe p. Simon Peter

10. juli Lørdag 14.00 Messe p. Jude

15. juli Fredag 16.00 Messe p. Simon Peter

17. juli Søndag 14.00 Messe p. Simon Peter

22. juli Fredag 16.00 Messe p. Simon Peter

24. juli Søndag 14.00 Messe p. Jude

29. juli Fredag AFLYST –

31. juli Søndag 16.00 Messe p. Davide

Pastor Judes prædiken til Kristi Legeme og Blods Fest kan læses under linket: Søndags Prædiken

Ev: Luk 9, 11b-17

Dette er mit legeme som hengives for JER

Dette er mit blod som udgydes for JER

Sådan lyder ordene ved forvandlingen af brød og vin til legeme og blod. For Jer! For os! For vores skyld gives legemet og for vores skyld gives blodet. Som Jesus mangedoblede fiskene til de sultne, på samme måde mangedobles eukaristien til os, for vores skyld, fordi vi gennem modtagelsen udfordres til at søge, at erkende eukaristien med et rent hjerte.

Resterne – det der er tilbage efter messens fejring sætter vi i tabernaklet, så vi også udenfor messetiden kan bede i kirken og være i eukaristiens nærhed. Netop på den forståelse af Kristi legeme peger evangeliet i dag. Resterne af fiskene og brødet samles i kurve til senere brug, så intet ville gå til spilde.

For OS sker forvandlingen – foran vores øjne, for at vi skal tro, præcis som forvandlingen af fiskene og brødet skete foran skarernes øjne, for at de skulle tro. Hver især var de kommet for at følge Jesus som en skarer med hver deres problemer og bekymringer – måske havde de ikke rigtig tid til at være der – men alligevel bliver de vidner til et mirakel.

For os her i 2022 er sagen den samme. Vi er kommet her til kirken med hver vores bekymringer og problemer. Vi er trætte efter fest lørdag aften eller skal skynde os videre efter messen i dag til noget andet. Eller også har vores forældre sagt at vi skulle med herhen uden vi rigtig selv havde lyst.

Men sagen er at hver eneste gang vi deltager i messen, så åbnes vores øjne når vi bliver vidner til eukaristiens mirakel. At brødet og vinen forvandles for os – for vores skyld – for at vi skal bringes til tro, ved at Jesus giver os sit nærvær igen og igen utrætteligt og uden ophør. Det er det mirakel vi særligt fejrer i dag, med markeringen af Kristi Legeme og Blods fest. At legemet og blodet forener os og beskytter os mod alt det vi tænker på.

At vi modtager Kristi legeme og blod er et af de største mysterier i vores tro. Mange mennesker i vores tid, hvor alt kræver en forklaring og et bevis, har en barriere overfor forvandlingen. De spørger hvad forvandlingen kommer dem ved i et moderne samfund, eller også tager de slet ikke stilling til det. Vi er her i kirken i dag, fordi vi har en længsel i os efter forvandlingens gaver. Med modtagelsen af Jesu legeme og blod sanser vi hvad det betyder at være kirke. Vi deler ét brød og bliver derfor til ét legeme.

Eukaristien er dér vi får vores chance – en chance for at vende om, gøre noget nyt, tage en bedre beslutning, men samtidig giver handlingen os nye kræfter. Alt fornyelsen kommer gennem Jesus. Der er derfor god grund til at vi fejrer dagen, og bruger denne messe til at stoppe op og virkelig overveje hvilken indflydelse kommunionen har på vores liv, når Kristus gør en forskel i os, med os og for os.

Lad os derfor til hver eneste messe modtage kommunionen med dyb opmærksomhed og på den måde bekende troen på Gud, og gøre alt hvad vi gør i Guds navn, for så vil vi give vores opmærksomhed og nærvær i rigelige mængder ligesom de forvandlede brød og fisk.

Med kommunionen tager Jesus sin bolig i os og følger os. Vær derfor virkelig ét med ham – tag bolig i andre mennesker og følg dem, og kom så her i kirken, luk Jesus ind for sådan lader han sig forvandle for os, sammen med os og i os. Luk ham derfor ind med kærlighed og opmærksomhed, og lad os forestille os virkelig at være tilstede midt i miraklet, så vi kan komme ud med fornyet livskraft til næring og glæde for vore omgivelser.

Så var der Øm valfart efter 2 års fravære pga. Corona. Jeg var ikke selv tilstede, men jeg fik at vide fra Anton, at der var lige så mange, som det pleje at være hvis ikke flere. Det er et godt tegn, især når man ved, hvor meget benzin koster idag. Men, men, Corona har kastet sine lange skygge efter sig, fordi Biskoppen ikke kunne deltage pga. – netop Corona! Heldigvis har han det godt og har den i en mild form.

I billedet kan man se vor trofaste sognepræst Pastor Jude forrest sammen med deltagere fra alle 4 kirke i Nordjylland, som han er sognepræst for.

William

Traditionen tro holdt kirken i Frederikshavn fødselsdagfest til ære for Treenigheden og kirkens fødselsdag. Vejret var med os, da vi gik i procession rundt om kirken. Efter messen var der fødselsdags fest med masse af medbragte og velsmagende retter efterfuldt af kaffe og kager. Alle var i godt humør, der førte til en god snak og masse af grin med hinanden, alt i Helligåndens ånd.

En stor tak til Anton og hans trofaste medhjælpere for en dejlig og vellykket fest!

Pastor Judes prædiken til Trinitatis Søndag kan læses under linket: Søndags Prædiken

Ev: Joh 16, 12-15

Mange af os har sikkert gennem livet oplevet noget ’der ikke var til at bære’. I det udtryk tænker vi ofte på noget negativt. Vi kan have mistet nogen alt for tidligt – blevet forladt, fået en svær diagnose eller oplevet lignende situationer, hvor vi erfarede at det var så tungt at være menneske, at vi ikke kunne bære det. Sådan føles det når vi står midt i det, men ser vi tilbage i vores liv, så gav Gud os alligevel styrke til at bære noget der var så tungt, at det ikke kunne løftes.

Det ubærlige forbinder vi med smerte, tab og lidelse, men hvad hvis vi ser på det modsatte aspekt! Måske har vi også oplevet en tid i vores liv så lykkeligt og så fyldt med kærlighed at vi ikke fattede det. I den her sommertid siger mange forelskede par JA til hinanden her i kirken. De planlægger deres bryllup i uger, måneder og år, og fælles for mange af dem er, at dagen ikke var til at bære. Parrene kan ikke bære så meget skønhed, glæde og kærlighed på én dag. Dagen bliver ubærlig i dens skønhed, som når en nyfødt baby kommer til verden eller vi er omgivet af dem der elsker os.

Fælles for det ubærlige – om det er positivt eller negativt – er at det åbner vores hjerte for at vi kan blive sårbare, ægte og autentiske mennesker. Det ubærlige inviterer til intimitet og nærhed med Gud, idet vi rives ud af vores liv som individer der bare lader os føre gennem ugerne, årstiderne og livet. Det ubærlige vækker os fra vores søvn, og giver os indsigt i Guds tilstedeværelse.

Mennesker der skal bære det ubærlige og det der ikke kan løftes, gives i den situation ører til at høre med, øjne til at se med og et hjerte at elske med, og igen får vi en påmindelse om at vi har brug for konstant støtte og hjælp til at bære vores liv. Vi kan ikke holde det i vores egne hænder. Som kirke, som fællesskab og som individer må vi hele tiden støtte os til Helligånden, for at være åbne for at forstå sandheden som er givet os af Gud, så vi kan give sandheden videre til andre.

I dag fejrer vi den hellige treenighed. At de tre – Gud, Søn og Helligånd – er tre, men samtidig én. Det er abstrakt men alligevel forståeligt. De er 3 men de er én – de er 3 der er kommet til os af Guds kærlighed – i Hans skikkelse, så når vi bærer på problemerne, er der 3 der bærer med. Når vi søger frelsen, er der 3 der viser os vej. Gud skabte os på en særlig måde – til at have et særligt formål her på jorden. Vi leder ofte efter mening med livet, men for Gud giver det, at vi er mennesker allerede mening, for Han kender os. Han venter ikke på at vi bliver på en bestemt måde, før Han vil have noget at gøre med os, for Han kender os, både for det gode og for det onde. Han kender os på det vi bærer på. På Hans tålmodighed er der ingen ende, for således sendte Han os Himlens advokat og sin egen Søn – og gav os det løfte, at ingen der tror på Ham skal fortabes, men derimod gives det evige liv.

Treenigheden er måske svær at kende til bunds. Det er en livslang opgave som aldrig slutter, men Treenigheden er let at genkende som overskrift – de tre er som den ene, og den ene er som de tre: De er kærligheden. Den kender alt, men dømmer intet. Den ser vores fejl, men overvinder alt, og netop kærligheden, er Den Hellige Treenigheds mulighed til os mennesker. Så lad os fordybe os i den, og lade den gøre os villige til at forandre os, for da gives vi ører til at høre med, øjne til at se med og et hjerte at elske med.

Nu på søndag er der både Pinsemesse og bagefter en ‘fødselsdag’ fest for vor kirke; Helligåndskirken (ca kl.17.00) Alle er velkomne, og man må gerne komme med en ret eller andet.

Vi ses!