Det var med store glæde at vi kunne hilse på vor ny anden præst Pastor Davide. Han har været præst her for nogle år siden, så var det dejligt, at igen vi kunne sige velkommen til ham. Anton, vor menighedsmedlem, på menighedens vegne overrakte ham en gave, for at vise vor glæde at have den altid glad og entusiastiske præst tilbage i sognet. Vi håber, at han bliver her noget længere end sidste gang!

Velkommen tilbage Pastor Davide!

Pastor Judes prædiken til d. 26. alm. søndag 2022 kan læses under linket: Søndags Prædiken

Ev: Luk 16, 19-31

I dag møder vi den rige mand som vi ikke kender navnet på, og så møder vi Lazarus – en fattig mand, som vi får sympati med fordi Jesus i lignelsen giver ham et navn, som får os til at føle at vi kender ham. Forskellen i denne verden på den rige mand og det fattige Lazarus er nem at forstå. Den rige mand fester hver dag, og klæder sig i tøj som er passende for den som er rig.

Lazarus ligger ved den rige mands port, mens han venter på små rester som han kan spise sig mæt i. Lazarus er fyldt med sår, fordi han sikkert er syg, og vi forstår mellem linjerne at han ikke har været i bad og ikke har et arbejde.

Det eneste de to mænd har til fælles er, at de dør. Begge må forlade denne verden, og den rige mand har en tydelig forventning om hvad der vil ske. Den rige mand har den forventning at Gud har gjort en bolig med purpur klæder klar til ham, og at Lazarus ingen plads har i Guds Rige.

Fra evangeliet erfarer vi at det, der sker for de to mænd er helt omvendt. Lazarus får en plads i himlen, mens den rige mand pines i dødsriget. Den rige mand er overrasket over at ende i helvede. Han har gjort alt ’rigtigt’. Han har tjent penge og klaret sig selv. Han har arbejdet hårdt og været retfærdig. Han har også sørget for ikke at blive uren, ved at undgå kontakt med Lazarus

Lazarus er et navn som er oversat fra ordet ”Eleazer” og det betyder: ”én, som Gud har hjulpet”. Så det vi må forstå er, at da Lazarus kommer i himlen, er det fordi Gud har hjulpet ham ind i det evige Rige og tilgivet hans synder. Lazarus har levet et liv, hvor han har bedt til Gud. Han har bedt om Guds hjælp til at klare det svære liv, som han har gennemgået hver dag, uden mad – uden kærlighed og uden succes i denne verden. Lazarus har angret, bedt om tilgivelse og råbt på Gud. Måske har han skældt Gud ud.

Den rige mand har aldrig haft brug for Gud. Han har levet sit liv i retfærdighed. Et liv hvor han har holdt regnskab med om han har fået det tilbage som han har givet. Den rige mand har levet på en måde så ingen kunne sætte en finger på noget han har gjort forkert. Den rige mand åbner vores øjne i dag. I dag pines han i dødsriget – dér sidder han med muligheden for at bede til Gud om at optage ham i himlen. Men den rige mand er blændet af sin egen retfærdighed. Han siger til Gud: ’Send Lazarus til mig, så han kan være min tjener’.

Når vi ser på den rige mand i dødsriget kan vi undre os over hvorfor han ikke beder Gud om at fri ham fra det onde, og lade ham få del i det gode, i stedet for at bede Gud sende Lazarus til det onde. Mens vi undrer os over disse ord, kan vi med rette kigge på vores eget liv. Også vi opfører os som den rige mand ofte eller nogle gange. Vi gør alt det rigtige og tager sagen i vores egen hånd. Vi opfører os retfærdigt og sørger for at ingen kan kritisere os. Vi holder øje med at give lige så meget ud som vi bliver givet, og tror at det gør os til det gode menneske, som Gud sætter pris på.

Og SÅ rammes vi af vores egen retfærdighed! Vi kigger på andre og forstår ikke hvorfor de bliver givet mere end os, eller hvorfor andre mennesker velsignes med mere end vi synes de havde fortjent. Så sidder vi som den rige mand og kigger på dem, og fyldes med mismod, fordi nogen har overhalet os i succes.

Den følelse er en invitation til os til at efterligne Lazarus i forholdet til Gud. Lad os bønfalde Gud, angre og ofre det vi ejer – ikke som en gave til at retfærdiggøre os selv med, men som en offergave til Gud. Lad os som Lazarus lægge alt vi har i hjertet frem for Gud. Da vil Han lønne os med en plads i det evige Rige, hvor vi aldrig mere vil opleve pinsel.

Dato	Dag	Messe	Præst
2. oktober	Søndag	14.00 Messe	p. Jude
7. oktober	Fredag	16.00 Messe	p. Davide
9. oktober	Søndag	14.00 Messe	p. Davide
14. oktober	Fredag	16.00 Messe	p. Davide
16. oktober	Søndag	14.00 Messe	p. Davide
21. oktober	Fredag	AFLYST
23. oktober	Søndag	14.00 Messe	p. Jude
28. oktober	Fredag	16.00 Messe	p. Davide
30. oktober	Søndag	14.00 Messe	p. Davide

Pastor Judes prædiken til d. 25. alm. søndag 2022 kan læses under linket: Søndags Prædiken

Luk 16,1-13

Her i år 2022 kan vi af og til være lige så langsomme til at forstå Jesu ord som disciplene var når de lyttede til ham. Derfor læser vi også her i kirken tekstrækkerne igen og igen, og hvert tredje år er det ligesom om vi hører noget nyt og lærer noget andet fordi vi bliver ældre og forandrer os, og derfor taler Guds ord også anderledes til os, selvom ordene er de samme.

Godsforvalteren vi hører om i dag kan være svær at forstå, for hvorfor fremhæver Jesus en mand som snyder og bedrager? Det giver ikke mening når vi læser alt det andet Jesus siger om ærlighed og om at ofre sig for andres glæde. Men når vi læser om godsforvalteren gør vi det naturligt nok med menneskets briller på. Vi kigger på sagen og vurderer ret og uret ligesom vi vurderer hele verden omkring os. Jesus derimod ser på godsforvalteren som et menneske, der får det fulde ud af sin opfindsomhed og kreativitet.

Godsforvalteren giver ud af det der ikke er hans. Han giver rabat på noget han slet ikke ejer. Han giver gaver af noget han ikke har tjent. Det forarger os, men Jesus opfordrer os til at lære af godsforvalteren og på samme måde give med stor gavmildhed af det der ikke er vores. Gud har givet os evnen til at tilgive og forene 24 timer i hvert eneste døgn. Han har opfundet kærlighed og det liv vi lever. Han har givet det til os – ikke for at vi skal lukke sammen om det og bruge tiden og kærligheden på os selv, men for at vi skal dele ud af det til alle vi møder på livets vej.

Godsforvalterens kloghed er en kloghed alle kan genkende. Enten i det små eller i det store har vi gjort som ham – nemlig gjort noget der på en måde kan gavne os selv senere, og sikre vores fremtid. Det er en evne vi har. En evne til at overleve ved at tænke kreativt og ændre på vores egne vilkår. Tænk om de evner og den kreativitet blev brugt til at handle klogt med midler som næstekærlighed og fordeling af verdens overflod både af mad og energi.

Samfundets regler er tit de regler vi sætter over alt andet, for de er skåret ind i paragraffer og bøjet i bøder og fængselsstraf. Det er let at finde ud af. Cykler jeg uden lygter koster det penge, men cykler jeg lygterne på er det gratis. Det ved enhver. Men samfundets regler er også en pude vi sover på. Den dyreste bøde vi har her i Danmark er nok den straf der hedder: ’Det gør man da ikke’. En sætning vi hører tit.

Byd en fremmed på et måltid mad – det gør man ikke! Tilbyd at passe børnene for nogen du ikke kender – det gør man ikke! Giv 100 kroner til en du tænker mangler en julegave til sit barn – det gør man heller ikke! Her er godsforvalteren et forbillede for os. Alt det vi ikke gør når vi bliver siddende frem for at gøre noget, – dét gør han. Vi forarges, men vi forarges over hans handlinger, ikke hans mangel på handlinger.

Jesus opfordrer os til at handle ligesom godsforvalteren handler. Det betyder at vi skal gøre noget, forvalte det Gud har givet os selvom vi ikke ejer det. At vi skal passe børn for dem der ingen slægtninge har. At vi, som lysets børn, skal række ud til dem som ingenting har, for når de tager vores hånd får vi også selv noget, for dér finder vi kilden til at vores kirke vokser i tro og tillid til, at Gud gør godt blandt mennesker, som handler med kreativitet.

Et lysets barn er Katolsk menighedspleje som vi samler kollekt til i dag. De rækker hånden ud til mennesker, og giver af det vi samler. Gennem kirken donerer de vores overflod og lærer at gavmildhed er en af Guds gaver. Gå derfor ud i dag med den tanke at handle med opfindsomhed. Lær af verdens børn som finder løsninger der tjener Gud og kærlighed, for da vil I se Guds Rige som lysets børn.

Pastor Judes prædiken til d.en 24. alm. søndag 2022 kan læses under linket: Søndags Prædiken

Ev: Luk 15, 1-32

Det er kun de færreste der oplever at livet er én lang evig lykke fra begyndelsen til slutningen. Jeg vil endda sige, at det oplever INGEN, uanset hvor rig man er eller hvor kærlige ens forældre er. Intet menneske kan skånes fra sorg, eller sige sig fri for, at tage forkerte valg i livet som giver en konsekvens. At livet går op og ned, fra lykke til sorg, fra tro til mistillid er et livsvilkår, der gælder alle mennesker i alle dele af verden.

Et livsvilkår er også, at mennesker lever uden at kunne se ind i fremtiden. Vi kan blive så opslugte af vores egne idéer, at konsekvenserne bliver usynlige, og mens vi tager skridt efter skridt åbenbares det kun langsomt, at vores idéer aldrig var en del af Guds planer.

Vejen gennem livet kan være svær, og vi kan blive ulydige og gå i mange retninger. Hver udfordring hører til hver sin tid i vores liv. Det lille barn der afprøver grænser hos mor og far. Den unge der klager over de ældre, og den ældre der klager over de unge. Hver gang vi prøver livets grænser af, gives vi en visdom fra Gud. Nogle gange slår vi os, andre gange vokser vi. Og sådan kan vi måske genkende os selv i evangeliets tekst både i sønnen der var fortabt og alligevel kom hjem. Eller i den lydige bror der blev hjemme og gik glip af en masse i bitterhed. Og til sidst i den kærlige far, som ser at hans søn kommer hjem i taksigelse over det, han er blevet givet hele livet.

Men i lignelsen kan vi også genkende andet end os selv. Vi kan genkende det lys – verdens lys som Jesus bærer på. Sætter vi et spejl op foran faren i lignelsen ser vi et spejlbillede af Gud. Vores himmelske Far venter nemlig på os. Han venter på at vi har afsøgt grænser, og vender tilbage, så vi ved Hans styrke kan stå fast gennem livet. Gud er den klippe der står fast, mens vi ikke kan holde balancen. Gud er den der holder fest for den, som ikke har fortjent en fejring.

Når vi har alle muligheder imod os, så gør Jesus vejen rede for os, for sådan lyder det at han gør tjeneste blandt de vildfarne – både får og mennesker. Og sådan kalder Han hver af os til noget i livet, som ikke fattes af mennesker, men åbenbares af en kærlig Gud der tålmodigt venter på at vi vender om og vender hjem.

Netop det at vende om og gå hjem – altså hjem til Gud – er den vigtigste og største beslutning vi kan tage i vores liv. Måske er vi på vej et dårligt sted hen. Måske er vores liv fyldt med skam. Måske bekymrer vi os over noget….. Vend om! Det er evangeliets budskab til os i dag. Vend om, og gå hjem! – Gå hjem til Gud, for hos Gud gives vi en ny start, en ny mulighed: Ikke for at starte forfra, men for at begynde igen.

I dag fejrer vi messe med dette kendte evangelium som det glædelige budskab. Vi fejrer at vi kaldes på selvom vi er vildfarne. At Gud venter på os med tålmodighed mens vi opfører os tåbeligt. At Gud aldrig mister håbet for det menneske, som andre mennesker dømmer ude. Lad os med den tanke gå ud i verden i dag fyldt med håb for, at Gud venter på os, og vender vores bitre erfaringer til visdom. Lad os løbe Ham i møde med åbne øjne.