Pastor Judes prædikerene til både 4. søn. i Advent og Juledag 2022 kan læses under linket: Søndags Prædiken.

Hjemmesiden fungerer igen, derfor begge prædikerene er sat på.

William

I går lige da aften blev til nat lagde vi Jesus i krybben og vi lyttede til ordene om fødslen af verdens frelser. Der er noget trygt ved de ord, som vi husker helt tilbage fra vores barndom, her midt i at denne verdens uro skaber utryghed i vores nære liv. I dag hører vi om den samme begivenhed – nemlig fortsættelsen af Jesu første dage her, født som menneske i vores verden, og hans møde med de første mennesker, og hvordan de forandres, for allerede ved fødslen skabte Jesus en fornyelse af denne verden. En ny opvågning.

Jesus er kommet til os i fattigdom, i ydmyghed og i helt uforståelig forsvarsløshed. Fra læsninger i biblen ved vi at det ikke var gratis for ham at være menneske. Lige indtil sekunderne for hans død må han lide meget, og gå igennem skuffelser, forræderi og ydmygelser. Og deri ligger en del af mysteriet. Gud sender dette lille barn for at vække noget i os – vække en type af kærlighed der er uden forsvar. Anderledes havde vores tro set ud om Gud havde sendt en voksen profet til at herske og udøve magt over mennesker.

Det lille barn gør at vi glemmer at trække vejret. Guds vilje, lyset der bryder mørket og ordet fra det høje har taget bolig i kødet, for i ydmyghed at lære os at det største er at finde i det mindste. Det nederste vil blive det højeste. I fattigdom findes rigdom. De sidste skal blive de første.

Hyrderne er de første til at tilbede Jesus. Snart er de hellige tre konger på vej. De bøjer sig ned for verdens lys, og minder os om at salige er de ydmyge. Sådan bærer de vidnesbyrd. Vi hører år efter år at julens budskab handler om kærlighed til vores næste, og måske hører vi det så tit at vi kan glemme den dybere mening. Men ser vi på hyrderne og lytter vi til hvordan de hellige tre konger tjente Gud og ikke Kong Herodes, så inspireres vi på ny til at forstå hvad kærlighed til vores næste betyder. Det handler ikke om stegepander og strømper pakket i papir, men om at se vores medmennesker som Guds skabninger, og handle derefter.

På ordene om fornyelsen denne formiddag er der ingen ende. Vi forstår at teksten ikke bare påvirker vores hjerte og denne verden i dag og i morgen, men at det vil række vidt og uendeligt ind i fremtiden. Og sådan må vi også forholde os til julens budskab. Jesu fødsel rækker vidt og helt uendeligt ind i fremtiden. Lyset fra ham stråler ind i evigheden og giver os håbet om at se Guds Rige en dag.

Lyset, der er Kristus, skinner i mørket i vores verden. Det er et lys, der ikke kan overvindes, fordi det repræsenterer de ultimative værdier af sandhed, godhed, skønhed, retfærdighed og kærlighed, medfølelse og fællesskab, frihed og fred. Julen er mere end Jesu fødsel. Det er en fejring af Gud med os: Emmanuel! Det er erkendelsen af, at Guds kærlighed og trofasthed bor blandt os. Det er et tegn på, at vi skal give den kærlighed og trofasthed til andre. 

Lad os sammen men hver for sig glæde os over nattens mysterium – at Gud har gjort sig så lille at vi let kan bøje os for ham, på samme måde som han bøjer sig for os ved at komme til denne verden. Da vil vi se at lyset vil oplyse ethvert menneske og enhver der tager imod Ham vil Han give ret til at blive et Guds barn, for sådan står der skrevet at: ’Lyset skal stråle over os i dag; for Herren er os født.

Ev.: Matt 1, 18 – 24.

Vi er nået til slutningen af vores adventstid. På denne fjerde søndag i advent skifter liturgiens stemning fra de intense opfordringer til omvendelse til et fokus på begivenhederne umiddelbart omkring Jesu fødsel. Alle læsninger fra profeterne, apostlene og evangelierne samler sig om det mysterium, som englen Gabriel og den hellige familie i Nazaret forkyndte for Maria. Helligånden arbejder kraftfuldt i Kirken nu, da han fyldte Jomfru Maria med sin kraft.

I den første læsning taler profeten Esajas , da kong Ahaz stod over for en meget magtfuld fjende. Esajas opfordrede Akaz til at tro på Herrens magt til at udfri Jerusalem, og han tilbød kongen et tegn fra Herren. ”Se, den unge kvinde, skal blive med barn og føde en søn. Han skal hedde Emmanuel ”

I evangeliet hører vi, at før Maria og Joseph fandt sammen, viser det sig, at Maria er forbundet med Helligånden. Det er tydeligt, at barnet ikke er Josefs, men derimod Guds egen søn. Dette er dog endnu ikke klart for Joseph. Joseph står over for et mysterium i sit liv og beslutter at “skille sig fra hende stille og roligt.” Gud bliver nødt til at gribe ind for at afklare situationen gennem en engel, der afslører for Josef i en drøm, at Maria er undfanget ved Helligåndens kraft, og at han ikke skal være bange for at tage Maria som sin kone. Både i den første læsning og i evangeliet hører vi navnet Emmanuel, “Gud med os.” Igen er Gud sammen med Joseph midt i en stor mission for at våge og opdrage Guds mor og søn.

I de næste dage vil vi fejre disse mysterier, hvor “Gud er med os.” Vi har brug for Gud iblandt os som tegn på Guds kærlighed og frelse for os. Ofte befinder vi os som kong Akaz foran en stor fjende som last, synd, sygdom, konflikt, usikkerhed, og vi har brug for et tegn fra Gud. Nogle gange kan vi finde os selv som Joseph foran et mysterium i vores liv, foran en begivenhed, der går ud over vores magt til at forstå det.

I alle disse tider har vi brug for Guds indgriben for at fortælle os, at han er med os, som profeten Esajas gjorde med Akaz eller englen til Josef. Vi kan skabe et rum og en tid i denne juletid til at reflektere over Guds kærlighed og frelse for os fra vores magtfulde fjender, djævelen og hans gerninger. Josef lyttede til Guds stemme i sin drøm med englen, og han adlød ham, og bød Maria, vores mor, velkommen med sin søn Jesus i sit hjem.

Maria reflekterede også over alle disse begivenheder og holdt dem i sit hjerte, for at acceptere den skæbne hun havde fået fra Gud. Lad os også byde den hellige familie velkommen i vores hjerte og hjem, så vi ikke bliver bange for at møde vore fjender og vanskeligheder, problemer i det kommende nye år.

Desværre har hjemmesiden været ‘ned’ i nogle dage. Det betyder, at man ikke kunne åbne den for at læse de diverse opslag. Nu fungerer den igen. Jeg beklager ulejligheden.

William

Dato	Dag	Messe	Præst
1. januar	Søndag	10.00 Messe	p. Davide
6. januar	Fredag	16.00 Messe	p. Davide
8. januar	Søndag	14.00 Messe	p. Davide
13. januar	Fredag	16.00 Messe	p. Davide
15. januar	Søndag	15.00 Messe	p. Davide
20. januar	Fredag	16.00 Messe	p. Davide
22. januar	Søndag	14.00 Messe	p. Davide
27. januar	Fredag	16.00 Messe	p. Davide
29. januar	Søndag	14.00 Messe	p. Jude

Pastor Judes prædiken til d. 3. søndag i Advent kan læses under linket:Søndags Prædiken.

Ev: Matt 11, 2-11

I dag markerer vi glædens søndag i adventstiden. Vores første lektie i dag bliver at lære om glæden, for den glæde evangeliet handler om, ligner ikke den slags tilfredshed vi kan finde noget andet sted i vores samfund.

Vi kan købe tilfredshed på mange måder ved at forbruge. Eller som i en lille historie, om en meget trist mand som går rundt i gaderne. Han har en depression og føler sig færdig med livet. En mand kommer op til ham med en billet til cirkus og siger: ’Du skulle tage denne billet og gå ind og se klovnen – han får alle i et fantastisk godt humør’.

Men den triste mand peger på sig selv grædende og siger: ’Det er mig – det er mig der er klovnen i det cirkus!’

Ja, så ham der spreder jordisk tilfredshed, han græder indeni. Dét er ikke glæde! Og ser vi på rige og fattige kan vi også lære at penge ikke kan købe den glæde vi markerer i dag. Penge kan kun købe tilfredshed Dén glæde som præstens lyserøde messehagel og det lyserøde lys er et tegn på, er den glæde som kommer fra Gud. Det er en glæde, der som en flammende ild tændes i os fordi Jesusbarnet kommer med fred.

Johannes døber sidder i fængsel. Han er stødt på en ørken i sit indre liv – inde i sin sjæl. Der sker en dans mellem glæden og tvivlen som griber ham i sin ensomhed. I søndags hørte vi hvordan han døbte Jesus i Jordan floden ved det livgivende vand i ørkenen. Her forandrede han betydningen af dåben, og viste glimtvis hvordan Guds kærlighed kan sætte rammen for menneskers liv, men endte så i fængsel på grund af Kong Herodes, der til sin egen tilfredshed lod ham dræbe.

Johannes døberen søger svar i sin tvivl. Ér Jesus Messias – kan det virkelig være sandt? Og gennem en Jesus svar at blinde vil se og døve vil høre, forstår Johannes, at dét er sandheden! Men hvad med os – hvad ville vi forstå, hvis vi delte celle med Johannes og hørte ham prædike? Ville vores frygt og tvivl kunne overtages af glæde ved at høre Johannes fortælle os Guds ord? Og hvis ikke dengang – hvad så i dag hér i kirken? Hvordan ser dansen ud inde i OS mellem tvivlen og glæden? Er vi mon tilfredse med, bare at opnå tilfredshed i denne verden?

Glæden som vi hører om i dag er at selv den største synder, i skikkelse af røveren på korset ved siden af Jesus kan blive frelst. På den måde bindes glæden op på den håb som julen handler om. Om bare 2 uger fødes Jesusbarnet i den kolde stald med et håb til alle de mennesker som lider i denne verden – at mennesket ikke længere skal bære på deres tvivl og lidelse alene.

Et glad ansigt er et altid udtryk for et menneske med et let hjerte. En klovn kan også græde. Et fuldendt ydre er ikke automatisk udtryk for en sjæl i balance. En barsk facade kan også bekymre sig.

Glæde og fred kommer fra Guds herlighed, en herlighed vi skal have tillid til – også ligger i os – og kan findes frem ved Guds hjælp, når vi er Hans redskab i denne verden. Glæden har som fundament, at vores ultimative mål som mennesker, er at opnå frelsen, ved Guds nåde. Så lad os bede, at vi vil opnå den glæde, at tilfredsheden ikke griber os i vores ensomhed, og bilder os ind at dét er glæden der kommer fra Guds hånd.