Feb 26 2023

Pastor Judes prædiken fra i dag

Udgivet af

Pastor Judes prædiken til den første søndag i Fastetiden 2023 kan læses under linket: Søndags Prædiken

Comments Off on Pastor Judes prædiken fra i dag

Feb 26 2023

Pastor Judes prædiken til d. første søndag i Fastetiden 2023

Udgivet af

Ev: Matt 4, 1-11

I en reklame ser vi en kvinde. Hendes hår ligner en fuglerede. Håret er stort og grimt. Kvinden er meget ulykkelig. Hun ligner en der har grædt. Så får hun en særlig sæbe at vaske sit hår med og håret skinner, og kvinden ser lykkelig ud og ligner en der kan klare alt i verden. I en anden reklame ser vi også en kvinde. Hun er mor til nogle helt umulige børn og hendes mand er ikke hjemme. Så åbner hun en ganske særlig pakke chokolade og pludselig bliver børnene artige og manden kommer hjem og kysser hende på kinden.

Sådan er mange reklamer og selvom det er forskellige varer de gør reklame for så vil alle reklamerne det samme. De vil ændre vores liv. De vil hjælpe os til at få det bedre, bliver mere lykkelige og gøre os fuldendte. Når man ser disse små film i TV kan man få den tanke at hår der skinner, vasketøj uden pletter, chokolade om eftermiddagen og en sort bil der selv kan parkere er nøglen til vores lykke.

Sådan bliver vi fristet – fristet til at blive mere lykkelige. Den slags fristelser som virker på os, er den slags vi ved kan lade sig gøre. Vi ved vi kan få fat i alle de ting som reklamerne lokker os med hvis bare vi har penge nok. En ting vi ikke har behov for, interesserer os ikke. Et lille barn vil aldrig blive fristet til at købe en ny bil og en voksen mand vil næppe føle det ret fristende at få en slikkepind. Men vi må spørge os selv: Findes lykken virkelig i alle de ting vi fristes af?

Jeg tror vi alle har erfaret at svaret er nej. Lykken kan ikke købes, og alligevel fortsætter vi med at købe og købe. Det værste ved fristelser er, at det ikke kun handler om ting. Hvis det var sådan ville livet være lettere. Vi kunne slukke vores TV og blive hjemme, men fristelser er også det vi lader os lokke af, når vi taler dårligt om nogen, og når vi er med til at gøre nogen kede af det. Så er vi blevet lokket til at hæve os selv op, som om vi er bedre end de andre.

Det er præcis sådan en fristelse Jesus møder i dag i evangeliet. Han er gået ud i ørkenen for at være der i 40 dage, og så kommer djævlen til ham. Djævlen prøver at give Jesus lige det, han har brug for. Han prøver at give ham mad, for Jesus er sulten. Djævlen prøver at få Jesus til at bevise at han er Guds Søn, for sådan vil Jesus kunne undgå at dø på korset. Til sidst prøver djævlen at få Jesus til at tilbede ham i stedet for Gud, for så vil Djævlen give Jesus alt.

Jesus bliver ikke fristet med chokolade eller flot hår. Jesus bliver fristet med at blive en mere magtfuld person, få stillet sin sult og til at blive ejer af et helt kongerige, og jeg tror vi alle kender det fra vores eget liv. De fristelser der kan købes for penge kan vi bedre sige nej til, men de fristelser der handler om os, om vores personlige egenskaber, med dem er det meget sværere.

Måske kan vi blive fristet til at tale dårligt om andre og kritisere deres arbejde og inden vi har tænkt mere over det, så er vi allerede kommet til at gøre det, og lægger slet ikke mærke til, at den det er gået ud over er blevet ked af det. Hver dag møder vi fristelser som er svære, men lad os inspireres af Jesus og være stærke i troen, for der står skrevet: Da djævelen forlod ham, kom englene og sørgede for ham. Lykken findes ikke i det der lokker os. Lykken findes der hvor Gud sørger for os, og vi med rent hjerte kan modtage Hans nådegaver.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. første søndag i Fastetiden 2023

Feb 25 2023

Messetiderne for marts 2023

Udgivet af

DatoDagMessePræst
3. martsFredag16.00 Messep. Davide
5. martsSøndag14.00 Messep. Davide
10. martsFredagAFLYST
12. martsSøndag14.00 Messep. Jude
17. martsFredag16.00 Messep. Davide
19. martsSøndag14.00 Messep. Davide
24. martsFredag16.00 Messep. Davide
26. martsSøndag14.00 Messep. Davide
31. martsFredag16.00 Messep. Davide

Comments Off on Messetiderne for marts 2023

Feb 19 2023

Pastor Judes prædiken fra i dag

Udgivet af

Pastor Judes prædiken til d. 7. alm. søndag 2023 kan læses under linket: Søndags Prædiken

Comments Off on Pastor Judes prædiken fra i dag

Feb 19 2023

Pastor Judes prædiken til d. 7. alm. søndag 2023

Udgivet af

Ev.: Matt 5, 38-48

Bare i vores levetid i denne verden har vi været vidner til at mange mennesker er blevet kendte som helte. Det kan enten være inden for sport, nødhjælp eller som den stemme der taler for de fattige og undertrykte. Når vi kigger på disse helte er det tydeligt at ingen bliver udnævnt som helt fordi de behandler deres venner godt.

At behandle sine venner godt, kan til tider være svært, men dem der gør det – dem der gør godt med deres venner – hører vi ikke om i TV. Dem der behandler deres forældre godt og giver et godt liv til deres børn, de rammer ikke helt ned i det kristne grundlag som Jesus taler om i dagens evangelium.

Han taler til os om at gøre mere end blot at lade os styre af hvem vi kan lide og hvem vi holder af. Jesus siger til os, at det må vi ikke lade styre vort liv, for når vi kigger på vores kristne værdier, så er det Gud der sætter rammen for vores liv, og Gud har skabt alle mennesker i sit kærligheds billede. Gud har ikke skabt et menneske med det formål at alle andre skal være imod hende eller ham. Gud har ikke skabt et menneske der skal være denne verdens syndebuk.

Nej Gud har skabt ethvert menneske med en mission, en vilje og en vej i denne verden. Jeg kan sige det her i dag, og vi kan alle lytte til det, og så vil det være nemt at gå ud fra kirken og fortsætte med at hade og elske ganske som vi gjorde i går. Men Gud ønsker at vi omvender os, at vi hver gang vi læser evangeliet danner nye rammer for vores liv, og virkelig husker at de regler og love vi hører er en hjælp til os for at vi kan få et bedre liv.

Det kan være svært at forene sig med sine fjender – ikke mindst fordi det kræver to at blive venner. Men lad os ikke opgive tanken. Vi må begynde et sted, og vi kan begynde allerede nu, for Jesus siger ’Bed for Jeres fjender’, så lad os bede for dem vi hver især har en uoverensstemmelse med, eller mennesker vi har en distance til. Da vil Gud vise os vejen, og hjælpe os i forsoningen.

Jesus siger også til os at vi må være tålmodige og overbærende med dem der ser ud til at vil os noget ondt. Vi må ikke vende ryggen til dem eller gøre gengæld mod den ondskab vi oplever. Vi kan opleve det som retfærdigt at give en straf til den der handler imod os, men i Guds øjne er ondskab ondskab, uanset hvorfor vi handler som vi gør. Lad os derfor også bede til Gud at Han vil hjælpe os til at være tålmodige og vise kærlighed mod dem, der måske i menneskets øjne ikke gør sig fortjent til det.

Vi har lært om de 10 bud, om ikke at dræbe, og ikke at stjæle, og om at ære vores mor og far. Det er regler vi alle kan forstå. Love som reguleres både af vores tro og vort samfund. Kun få vil være uenige i at det er forkert at stjæle eller slå ihjel. Det er let at skelne mellem synd og uskyld.

Men der ligger noget lige så vigtigt begravet her i de ord vi hører i dag. Vis ikke ondskab mod dine fjender. Gør ikke gengæld. Hils på dem der er uretfærdige. Det er ønsker for vort liv som er langt sværere at leve op til, end at undgå at slå nogen ihjel. Men Jesus peger på i dag at det er lige så vigtigt. Må vi alle modtage den Guds gave det er at elske og være tålmodige, for da vil vores kristne tro for alvor få betydning i vores liv.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 7. alm. søndag 2023

Feb 16 2023

AFLYSNING!! AFLYSNING!!

Udgivet af

Messen i morgen, altså Fredags messen, er aflyst pga. den varslede stormvejr.

Comments Off on AFLYSNING!! AFLYSNING!!

Feb 13 2023

Pastor Judes prædiken fra i går

Udgivet af

Pastor Judes prædiken til d. 6. alm. søndag 2023 kan læses under linket: Søndags Prædiken

Comments Off on Pastor Judes prædiken fra i går

Feb 13 2023

Pastor Judes prædiken til d. 6. alm. søn. 2023

Udgivet af

Ev: Matt 5, 17-37

Vi lever i et samfund, hvor vi er vant til alle mulige regler. Der er regler for at sortere affald, der er lys der regulerer vores færdsel mens andre også har fastlagt hvor hurtigt vi må skynde os på motorvejen. Reglerne fortæller os hvad forskellen er på rigtigt og forkert. Vi er vant til det – at vi reguleres som mennesker hele tiden, for at vi her i Danmark skal passe ned i den kasse der hedder ’dansker’. I Tyskland gælder andre regler, for at man hos dem kan blive ’tysker’ og sådan er det i hele verden.

Derfor er det heller ikke nyt for os at Jesus taler om alle disse regler i dag i evangeliet. Han løfter sin finger over for os, og siger til os ’husk nu at gøre sådan’ og ’glem ikke at gøre sådan’ og gør du alligevel sådan som du ikke skulle, kan det gå dig dårligt.

Regler kan virkelig provokere os mennesker. Sådan sker det når politikerne laver love og sætter grænser for os. Vi tænker med det samme, at de ikke skal bestemme over os, og at vi godt kan klare os selv – tage gode beslutninger og være kloge i vores valg. Vi kan vel nok køre lidt hurtigere på motorvejen, for vi er gode bilister eller vi kan da nok køre cykel uden lygter, for vi er opmærksomme, når vi bevæger os.

Samtidig har vi den tanke at det er godt, at der er regler for ’de andre’. ’De andre’ er nemlig ikke gode bilister. Nogle bilister kender ikke højre og venstre. De er ikke opmærksomme, og de har derfor brug for at nogen fortæller dem forskellen på rigtigt og forkert.

I dag fortæller Jesus og med store ord, de regler der gælder for at være menneske. Han ved at de regler ikke kun bør gælde de andre, men også os, også den gode kristen, også præsten, også biskoppen og alle andre der er født som menneske, for fælles for os er at vi lever med den samme fristelse i hjertet. – Nemlig at tro at vi er bedre eller mere retfærdige end andre.

Det er vigtigt at vi lytter til Jesu ord i dag. Han løfter ikke sin finger over os for at bryde os ned, gøre os kede af det eller bange. Han løfter sin finger for at bygge os op. Han gør det på samme måde som forældre opdrager et barn – det er regler med kærlighed, for at vores tid her på jorden skal pege mod håb om en plads i Himmeriget. Jesus peger på ting vi må gøre for at leve et kristent liv, og dermed sætter han præcis fingeren ned i det der kan være svært for os mennesker – nemlig at vælge det gode.

Jesus slår ned på den omvendelse mennesket må forholde sig til. Vender vi os imod loven, så vender vi os imod Gud. Men vender vi os om, så vi følger loven, så følger vi også Gud. Lad os derfor vende os om i dag – vende os om til kærligheden og forlade vreden, begæret og egoismen.

Jesus taler om at den der blot ønsker sig en anden kone allerede er utro i sit hjerte. At den der blot føler vreden i sit sind allerede vil kendes skyldig i domstolen. Det han taler til os er, at vores ydre handlinger ikke er de eneste vi måles på. Enhver dårlig handling begynder i vores sind og tanker. Den tanke der plantes i vores hjerne og den følelse der vokser i vores hjerte – dér har vi begyndelsen på det, der bringer os til fald, og dét der bringer os væk fra Gud. Den idé der fødes i os, er som en kerne, der kan spire og vokse sig til en stor plante, der vil lægge skygger over vores liv.

Lad os være kristne ikke blot i vores handlinger men også vores sind. Lad os bede til Gud at Han vil styrke vores tanker og vores hjerte, så vi kan forkynde evangeliet med kærlighed. Da vil vi blive lemmer på Hans legeme og tjene Gud i evighed



Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 6. alm. søn. 2023

Feb 06 2023

Pastor Judes prædiken fra i går

Udgivet af

Pastor Judes prædiken til Herrens Fremstilling i Templet kan læses under linket: Søndags Prædiken

Comments Off on Pastor Judes prædiken fra i går

Feb 06 2023

Pastor Judes prædiken til Herrens Fremstilling i Templet 2023

Udgivet af

Ev: Luk 2, 22-32.

Den anden februar var det kyndelmisse eller på dansk lysmesse eller Marias renselsesdag. Det er den dag som markerer at nu er vi halvvejs gennem vinteren. Vi er på vej ud af mørket og kan se frem mod lysere tider. Når man ser på kyndelmissen, kan man have den drøm at bare alt i livet havde en kyndelmisse – et varsel om at nu er du kommet halvvejs. Nu kan du se frem mod lysere tider. Tænk om der var sådan en halvvejs dag i vores sygdom, i vores sorg og i vores bekymringer. Men sådan er vores liv ikke – sådan er krigen i Ukraine ikke. Og sådan er Simeons og Annas liv ikke, for de sidder i templet og venter. Det har de han gjort længe og de ved ikke om de er halvvejs, eller langt fra eller tæt på.

Simeon venter også på lyset. Som vi stoler på at sommeren kommer, således stoler også Simeon på at lyset kommer. Det har Gud selv sagt. Gud har sagt at Simeon vil se Herrens salvede før han dør. Han vil se Jesus, og derfor venter han tålmodigt på at det vil ske ganske som også vi må have tålmodighed i alt det vi venter på.

Simeon var helt sikkert meget opmærksom den dag i templet. Tænk på den følelse han må have haft hver gang et barn kom til templet. Simeon må have strakt halsen og kigget på børnene ét efter ét og tænkt: Er dette barn Herrens salvede?’ Han må have kigget efter Jesus som enhver forelsket kigger efter sin kæreste, nemlig fuld af forventning og glæde. Mon ikke der gik en særlig varme gennem Simeon, da han holdt Jesus i sine arme, for nu holdt han lyset i sine arme, nu vidste han at Guds ord var sandt. Hvad Gud havde lovet ham, det fik han.

Vi kan lære noget af Simeon, for giver vi Jesus den samme opmærksomhed, og åbner vi øjnene på samme måde som Simeon så vil vi også modtage Jesus i vores liv. Venter vi på Jesus med den samme længsel som vi hvert år venter på lyset med, så er det næsten en garanti, at Jesus vil vise sig for os. Vi venter på sommeren fordi vi ved den kommer, vi venter fordi vi længes, vi venter fordi sommeren giver os håb og varme. Vi venter ikke på sommeren, fordi vi ikke tror på den findes. Den slags venten belønnes ikke og netop sådan ventede mændene på Jesus da graven var tom. De troede ikke på at Jesus var væk, og derfor ventede de med mistro. Resultatet var at de ikke fandt ham.

Med kyndelmissen slår vi en knude på vinteren, idet 1. halvdel er gået og vi ser frem mod lyse tider. Vi inviteres i dag at vente og længes efter at have Jesus i vores liv, på samme måde som vi venter på sommeren. Lad os ikke fyldes med mistro og skepsis, for så vil lyset vende sig til mørke og vores øjne vil blive blinde. Lad os derimod gå med åbne øjne fyldt med tillid, for så vil også vi se Jesus når han fremstilles i vores liv. Lad os derfor alle virkelig kigge på vores eget liv i disse dage hvor lyset vender tilbage. Maria som kommer til templet er billedet på kirken og Jesus som fremstilles for Herren er billedet på det lille lys som er i vort hjerte.

Mens vi, lige nu, venter og længes, som vi helt naturligt gør i denne tid kan det hele føles tungt. Økonomer har regnet ud at man kan udskifte bededagen med våben. Hjemme stiger prisen på el og varme. Der er kriser i hele verden, som begrænser følelsen af lys i vores liv, og giver os en ny forståelse af frihed. Kalenderen fortæller at lyset er på vej og at snart springer alting ud. Så lige nu gives vi en gave fra Gud, nemlig en tid for længsel, hvor vi ligesom Simeon kan forberede os på at Jesus lys udsletter vores mørke, og giver os lyset som vil give os den samme varme som Simeon oplevede da han holdt Jesus i sine arme.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til Herrens Fremstilling i Templet 2023

« ældre indlæg