Mar 28 2023

Pastor Judes prædiken fra sidste søndag

Udgivet af

Du kan læse Pastor Judes prædiken til d. 5. søndag i Fastetiden 2023 under linket: Søndags Prædiken

Comments Off on Pastor Judes prædiken fra sidste søndag

Mar 28 2023

Pastor Judes prædiken til d. 5. uge i Fastetid 2023

Udgivet af

Joh 11, 1-45

Den 5. søndag i fasten, inviterer os til at reflektere over liv, død og opstandelse.

Jesus fik besked om, at hans ven Lazarus er syg. Men i stedet for at skynde sig til sin side, forsinker Jesus sin rejse i to dage. Da han ankommer til Betania, har Lazarus været død i fire dage. Da Jesus ser Lazarus’ søster Martha, fortæller han hende, at han er opstandelsen og livet, og at den, som tror på ham, aldrig vil dø.

Da Jesus ankommer til Lazarus’ grav, græder han og befaler Lazarus at komme ud af graven. Lazarus dukker op, stadig svøbt i sine gravklæder, og Jesus spørger folkene omkring ham om at løsne ham og lade ham gå.

Denne lignelse er en stærk påmindelse om håbet og løftet om opstandelse, som er kernen i vores kristne tro. Jesu opstandelse af Lazarus foregriber hans egen opstandelse, som vi vil fejre om få uger påskesøndag. Det minder os om, at uanset hvor vanskeligt eller smertefuldt vores liv kan være, er der altid håb om nyt liv og forvandling gennem Jesu kors.

Dagens Evangelium minder os om dødens virkelighed og vigtigheden af sorg og smerte. Da Jesus ser Lazarus’ søster Maria græde, bliver han også rørt til tårer. Dette er en påmindelse om, at det er okay at føle sorg og græder, når vi mister en elskede, og at disse følelser er en naturlig del af den menneskelige oplevelse.

Når vi reflekterer over evangeliet, opfordres vi til at holde begge disse sandheder i hjertet: dødens virkelighed og håbet om opstandelse. Vi er kaldet til at omfavne virkeligheden af vores eget jordiske liv, men også til at holde fast ved håbet om nyt liv og forvandling gennem Kristus. Når vi gør det, kan vi finde trøst og styrke i visheden om, at uanset hvad vi møder i dette liv, er vi aldrig alene, og at Kristus altid er med os.

Vi kan se, at Martha, Maria og Lazarus var gode venner af Jesus og sikkert kendte ham godt. Så da Lazarus bliver alvorligt syg, påkalder de Herren med en dyb tro og venskab.

Men Lazarus dør, og søstrene er fortvivlede. Da Jesus endelig kommer, har Lazarus været begravet i flere dage.

Da Martha ser Jesus, udtrykker hun sin tro på hans magt. “Hvis du havde været her…” Når Jesus siger: “Jeg er opstandelsen og livet…” han spørger Martha, om hun tror. Og hun bekender fast sin tro. “Ja Herre. Jeg er kommet til tro på, at du er Kristus.”

Så kommer Maria ind på scenen. Som sædvanlig er kontrasten mellem de to søstre tydelige. Martha reagerer fra sit hoved, og Maria reagerer fra sit hjerte med angst og gråd. Med Martha reagerer Jesus med viden. Men med Maria reagerer han med følelser. “Jesus græd.” Så vi kan se, at begge kvinder har tro på Jesus, på trods af deres forskellige reaktioner.

Opstandelsen er vores tro. Det er derfor vi døber børn her i kirken. Det er derfor vi beder. Det er derfor vi har grund til at håbe. Uden håbet, står kun angsten og sorgen tilbage. Uden Jesu ord til os ’at jeg er opstandelsen og livet, den der tror på mig skal leve om end han dør’, havde vi kun livet at klynge os til. Med disse ord fra Jesus til os kan vi både klynge os til livet og håbet, og se vores tid her på jorden som et kapitel i den bog Gud har skrevet for os.

Vi er kristne og som alle andre mennesker, skal vi også engang dø. Det skulle Lazarus også. Selvom han genopstod, måtte han igen dø, for han er ikke her i blandt os længere. Døden er måske det eneste alle mennesker i hele verden har tilfælles, for den er uundgåelig.

Men lad os med de ord og handlinger Jesus giver os bytte angsten ud med et håb. Lad os bytte sorgen ud med glæde, og lad os i lidelsen huske at Lazarus stod op og at Jesus om kort tid også vil genopstå. Deri ligger kristendommen, deri ligger vores tro, og dermed kan vi bære sorgen over det tabte.

Dagens evangelium inviterer os til:

at erstatte vores angst og frygt med et glædens håb

at forstå at døden ikke er enden på livet

at reflektere over at Jesus har magten over døden

at minde os om dåben og vores rejse mellem liv og død

at erkende at Jesus er Herre og ved at tro på ham får vi evigt liv

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 5. uge i Fastetid 2023

Mar 20 2023

Pastor Judes prædiken fra sidste søndag

Udgivet af

Pastor Judes prædiken til d. 4. søndag i Fastetiden 2023 kan læses under linket: Søndags Prædiken

Comments Off on Pastor Judes prædiken fra sidste søndag

Mar 20 2023

Pastor Judes prædiken til d. 4. Søndag i Fastetiden 2023

Udgivet af

Ev Joh 9, 1-41

Vi hører i dag evangeliet om den blinde mand som Jesus møder. Han er blind fra fødslen og Jesus får ham til at se. – Han får ham til at åbne sine øjne for troen og for Jesus. At Jesus giver ham muligheden for at se, giver manden et helt nyt liv. Hele hans liv har han som tigger på gaden været vant til at andre så ned på ham, når han sad på gaden. Han er blevet ignoreret og har været en man ikke regnede med.

Ligesom manden, kan vi også være blinde for mange ting i vores liv. På dansk siger vi, at vi lukker øjnene for ting. Vi lukker øjnene for fattige, for den hjemløse mand på gaden. Vi lukker vores øjne for krigen i Ukraine og måske også de konflikter der er i vores familie.

Vi må tillade Jesus at helbrede vores åndelige blindhed. Vi har alle blinde vinkler – i vores ægteskaber, vores forældreskab, vores arbejdsvaner og vores personligheder. Vi er ofte blinde for tilstedeværelsen af den treenige Gud, der bor i os, og værdsætter ikke hans tilstedeværelse i andre. Vi som katolikker kan være blinde for fattigdom, uretfærdighed og smerte omkring dem. Lad os dog huske på, at Jesus ønsker at helbrede vores blindhed. Vi er nødt til at bede ham om at fjerne de grundlæggende årsager til vores blindhed fra os: selvcentreret hed, grådighed, vrede, had, fordomme, jalousi, afhængighed af onde vaner, hjertets hårdhed og lignende.

Jeg læste en artikel om en hjemløs der solgte ’Hus forbi’. Man spurgte hende: ’Hvad er det værste ved at være hjemløs?’ og hun svarede: ’Det værste er når ingen ser mig. Når ingen gengælder mit smil, og når ingen svarer når jeg hilser’.

At kunne se og at blive set betyder meget, og derfor betyder evangeliet også meget for os i dag. Jesus helbreder manden og åbner hans øjne for alt det vi lukker øjnene for. Pludselig ser den blinde mand troen lige ind i øjnene. Han ser næstekærligheden og miraklet. Med spyt helbreder Jesus manden og beder ham om at vaske sig i Siloa dammen. At manden vasker sig er som et symbol på dåben – med helbredelsen er han som et nyt menneske, der bekender at han er Jesu discipel.

Hvis vi virkelig ønsker at følge Jesus og være hans discipel ind i næstekærligheden, så må også vi åbne vores øjne og rede til at det Jesus vil vise os kan være noget vi før har lukket øjnene for. De sandheder Jesus ved om vores liv, viser han os gennem den vandring vi er på sammen med ham. Men bliver vi hjemme og forkaster tanken om kirken og om Jesus, vil vores sind langsomt formørkes for sådan står der skrevet at Jesus er kommet til denne verden for at de der ikke ser skal se, og de der ser skal blive blinde.

Vi er kommet til denne søndag, hvor vi er mere end halvvejs i fastetiden derfor kaldes denne søndag ”Lætare-” Glæden søndag ” Lad os bruge tiden fra nu til påske til at bede for og tænke på de ting vi er blinde for. Lad os give plads til at Jesus kan åbne vores øjne, og at vi ikke bliver selvretfærdige og tænker at vi er gode nok og ikke behøver åbne vores øjne.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 4. Søndag i Fastetiden 2023

Mar 19 2023

Messetider Påske 2023

Udgivet af

DatoDagMessePræst
2. aprilPalmesøndag14.00 Messep. Jude
6. aprilSkærtorsdag19.00 Messep. Davide
7. aprilLangfredag18.00 Korsets hyldningp. Davide
8. april Lørdag21.00 Påskevigiliep. Davide
9. april Påskedag14.00 Messep. Davide

Comments Off on Messetider Påske 2023

Mar 13 2023

Pastor Judes prædiken til d. 3. søndag i Fastetiden 2023

Udgivet af

Denne prædiken kan du læse under linket: Søndags Prædiken

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 3. søndag i Fastetiden 2023

Mar 13 2023

Pastor Judes prædiken til d. 3. søndag i Fastetiden 2023

Udgivet af

Ev. Johannes,4, 5 – 42.

Vand er et af de vigtigste krav til næring af alle liv. Faktisk udgør vand ifølge videnskabelige undersøgelser cirka 60 procent af menneskets krop. derfor vil mangel på væske i ethvert menneske resultere i døden. I Det Gamle Testamente er vand en almindelig metafor for åndelig tilfredsstillelse (Es 12:3)

Den første læsning i dag fortæller os om israelitternes prøvelser i ørkenen. Efter fire hundrede og tredive års slaveri i Egypten kom Gud for at udfri dem (12 Mos 40:<>). Alligevel brokkede de sig over Moses og rasede mod Gud, fordi de var tørstige. Gud gav Moses besked på at slå på klippen med en stav. Fra klippen kom vandet frem. Israelitterne drak og blev tilfredse.

Både den klippe, Moses ramte, og vandet, der strømmede ud fra den, symboliserer Kristus. Han er både klippen af vores frelse og vores evige levende vand. På denne tredje søndag i fasten har vi også brug for en åndelig væske fra det levende vand, der strømmer fra Kristus, som er tidens klippe. Derfor må vi: “Trække vand op af frelsens brønd” (Es 12,3) for at slukke vores åndelige tørst i fastetiden.

I den anden læsning beskrev Paulus, hvordan Kristi kærlighed “udgydes i vores hjerter ved Helligånden.” Her nævner Paulus vand idet han taler om: “at hælde”. Han minder os også om, hvor hjælpeløst vores liv var og stadig kunne være uden Kristus, det levende vand. Med andre ord, gennem sin død gjorde Kristus sig selv til kilden til vores eget liv.

I dagens evangelium præsenterer Jesus sig for den samaritanske kvinde som det evige levende vand. Dette understreger Kristi betydning i vores liv. Læren af dette er, at vi ikke må se ned på andre mennesker som er anderledes end os selv og vores normer. Det gælder både hele folkeslag, indenfor i vores egen familie og i det hele taget andre mennesker som vi måler os selv med.

Jesus vidste ganske godt, hvem kvinden var og hendes livshistorie. Han vidste hun var samaritaner. Alligevel henvendte han sig til hende for at få vand. Jesus formål med sin henvendelse var faktisk, at drage hende tættere på sig selv, det evige levende vand.

Hun bliver overrasket over at møde en jødisk mand, der indleder en samtale med hende. Hun var allerede sårbar på grund af sin fortid, og da hun mødte Jesus, kunne hun straks mærke hans accept af hende. Så hun er tryg nok til at tilbyde ham vand. Til gengæld tilbyder han hende at komme i kontakt med tørsten i hendes sjæl, som hun havde forsøgt at dulme ved at søge efter andre menneskers kærlighed. Fyldt med erkendelse af, at hun i mødet med Jesus har fundet kærlighed på et helt nyt niveau, løber hun til andre for at sprede den gode nyhed.

Ved at bryde tavsheden og gå imod de sociale skikke og fordomme bliver Jesus derfor Guds gave til denne kvinde og hendes folk. Ligesom Jesus må vi derfor være klar til at tage en risiko ved at udfordre de uretfærdige regler for sociale strukturer og normer der lever i vores samfund.

Det er ved at nedbryde mure, der udelukker mennesker, og ved at åbne muligheder for andre at oplevelsen af Kristus muliggøres. Vi kan også spejle os i det skænderi, der opstod mellem Jesus og kvinden. Det er et billede på de forhindringer, som også vi må overvinde for at lede folk til Kristus. Det er forhindringer som stædighed og manglende interesse indtil øjnene åbnes for evangeliet. Er vi selv forbundet med det evige levende vand, vil vi have et bedre og mere overbevisende vidnesbyrd. Gå derfor ud i dag og lad os ikke se ned på dem vi ikke kan spejle os i. Gå i stedet ud og vær det vidnesbyrd, som forvandler mismodet og ensomheden til det levende vand der kommer fra Kristus.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 3. søndag i Fastetiden 2023

Mar 07 2023

Pastor Judes prædiken til d. 2. søndag i Fastetiden 2023

Udgivet af

Læs Pastor Judes prædiken fra sidste søndag under linket: Søndags Prædiken

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 2. søndag i Fastetiden 2023

Mar 07 2023

Pastor Judes prædiken til den 2. søndag i Fastetiden 2023

Udgivet af


1.Mos.12, 1-4, 2.Tim, 1, 18-10, Ev: Matt.17, 1 – 9

En dag var en præst meget sent på til et møde med Biskoppen. Mødet var i København, og der var ingen frie parkeringspladser omkring og det var sommer. Så præsten blev mere og mere irriteret, mens han kørte rundt. Til sidst parkerede han bilen, som han bedst kunne og skrev så en seddel: ’Kære parkeringsvagt. Jeg har kørt rundt om husene 10 gange men der er ingen frie pladser. Jeg har parkeret min bil ulovligt da jeg ellers ville gå glip af mit møde med Biskoppen. Tilgiv mig min synd, og du vil frelses i Himlen. Venlig hilsen Præsten’. Den seddel satte han i vinduet udenfor. Inden længe kom en parkeringsvagt forbi og så sedlen. Han læste, hvad præsten havde skrevet, og skrev så på sedlen: ’Kære Præst. Jeg har gået 10 gange rundt om husene forbi din bil. Hvis jeg ikke giver Dem en bøde, vil jeg miste mit job. Led mig venligst ikke i fristelse, men fri mig fra det onde. Venlig hilsen, parkeringsvagten’.

Ja, selvom præsten forsøgte at forklare sin sag, fik han alligevel en bøde, og mon ikke han havde fortjent den! For hvad var det præsten havde gjort denne dag, han skulle møde Biskoppen? Jo, han var ydmyg overfor Biskoppen, og ønskede at komme til tiden, men overfor parkeringsvagten var historien en anden. Præsten ophøjede sig selv til en vigtighed, der skulle få vagten til at bryde reglerne for at give bøder.

Denne lille historie hænger godt sammen med dagens Evangelium. Her er det Peter, der ligesom præsten ophøjer sig selv, og retfærdiggør at der skal gives en særlig hytte til Jesus, Moses og Elias. De skal være en undtagelse og noget særligt som præsten i historien, så de kan føle nærhed med Jesus. Ja, sådan ønsker Peter det på bjerget, fordi han nu har set himlen, et glimt af det evige liv og intet menneske forlader jo frivilligt et sådan sted. Men sådan fungerer livet for os mennesker jo ikke. Som himlen viste sig for mændene, således viser lykken sig for os. Nemlig glimtvis. Man kan sige at uden af og til at bære tunge kors, er vi ikke i stand til at føle letheden af at bære en krone.

Måske er det lidt svært for os i dag, at sætte os ind i hvad Peter har tænkt den dag på bjerget, men mon ikke det bliver meget lettere, om vi i stedet tænker på præsten, som er ved at komme for sent til sit møde. Hvem her kan sige sig fri for at have udvalgt sig selv til en særlig status, at regler som er lavet, i særlige tilfælde ikke gælder lige netop mig? Ja, denne fristelse eksisterer for hver og én af os. På denne måde fristes vi til at fornægte de svære ting og altid opholde os i lyset med glæde og fest, uden vi begrænses at firkantede regler eller svære perioder.

En sådan sorgfuldt periode afsluttedes netop da Peter, Johannes og Jakob gik med Jesus på bjerget. De havde i lang tid kendt til at Jesus måtte forlade dem med sin korsfæstelse og det satte jo unægtelig sit præg på stemningen blandt dem. At vide en mand skal dø er en svær ting, og allerhelst ville de forlade Jesus. Så Jesus forsikrede dem: ’Bliv hos mig, og jeg vil vise Jer himlen som er jeres fremtidige bolig. På den måde blev de hos ham, og da han førte dem til bjerget den dag, så de at alt han havde sagt var sandt, og at der var god grund til at følge ham til hans dages ende.

På samme måde er det for os nogle gange. Vi vil gerne altid fejre sommeren, påsken, julen og andre højtider men fastetiden og langfredag er ikke ønskeligt. Men vi glemmer at festen og glæden styrkes af de forventninger vi oparbejder, og at påske kun er påske, fordi vi vandrer sammen med Jesus i hans lidelser, netop i den faste vi gennemgår nu. Derfor vil jeg gerne opfordre jer alle til at vende Jer mod fasten og være tilstede i den nådetid, som vi nu er påbegyndt. Således kan vi sammen vende fasten ryggen i påsketiden, og gå den vej som leder til himlen i fællesskab. Vi kan følge Jesus til bjerget, hvor vi, ligesom Peter, kan råbe og glæde os over det glimt af himlen, vi vil se.

Og når vi træder ud af hverdagens problemer og travle timer, er der her i kirken et rum for os der minder om bjerget. Et rum hvor vi kan glemme verden udenfor og være alene med Gud, og drømme om at bygge hytter – for her i kirkerummet er alting nemmere. Vi kan føle at vi er i Himlen.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til den 2. søndag i Fastetiden 2023