NB: Læg mærke til ændringer i denne måned!!

Dato	Dag	Messe
1. oktober	Søndag	14.00 Messe	p. Davide
6. oktober	Fredag	AFLYST	–
8. oktober	Søndag	16.00 Messe	p. Davide
13. oktober	Fredag	16.00 Messe	p. Davide
15. oktober	Søndag	14.00 Messe	p. Davide
20. oktober	Fredag	16.00 Messe	p. Davide
22. oktober	Søndag	14.00 Messe	p. Jude
27. oktober	Fredag	AFLYST	–
29. oktober	Søndag	14.00 Messe	p. Davide

Du kan læse Pastor Judes prædiken ved at klikke på: Søndags Prædiken

Ev: Matt 18, 21-35

En dag ville en lærer undervise om tilgivelse. Det var vigtigt at børnene ville forstå hvor vigtigt det er at fortryde og sige undskyld. Læreren fortalte om hvad synd er, og det ønske Gud har til mennesket om at tilgive. Nu spurgte hun klassen: ’Har I nogensinde oplevet at nogen gjorde Jer kede af det?’ ’Jaaaaa’ svarede børnene, og læreren spurgte så: ’Har også I prøvet at gøre andre kede af det?’ Og jo, de fleste af børnene havde også prøvet den side af sagen. Lidt for hurtigt måske, stillede læreren til et sidste spørgsmål: ’Hvad er det nødvendigt at vi gør for at nogen kan tilgive os?’ Alle tænkte sig godt om, men ingen kunne komme i tanke om et svar lige indtil en dreng svarede: ’Jeg tror, at for at nogen kan tilgive os, så skal vi først gøre noget galt!’

Ja, at gøre noget galt er nemt nok. At gøre noget galt er en del af det at være menneske, og således kommer vi til at handle uden kærlighed igen og igen. At gøre noget galt gør vi hele livet. Hvad der straks er sværere og stiller nogle helt andre krav er spørgsmålet om tilgivelse. Når nogen begår en forbrydelse mod os, står vi tilbage med den svære del – at tilgive og komme videre, for at undgå at bære den bagage på vores skuldre med os ind i evigheden.

Evangeliet siger i dag at vi skal tilgive ikke 7 gange men 77 gange – altså tilgive uden ophør. I vores forståelse behøver vi ikke tage stilling til ugerningens grad eller størrelse, for det Jesus lærer os er at enhver gerning skal tilgives, for ellers vil vi bliver overladt til bødlerne hos vores himmelske Fader. Altså lærer vi i dag at tilgiver vi ikke, men derimod dømmer andre mennesker, så vil der ikke være en plads til os i Himmeriget.

Når vi tilgiver bærer vi vidnesbyrd om Guds kærlighed, for via opfyldelsen af de ord vi beder i Fader Vor omsætter vi Guds barmhjertighed til at gælde i andre menneskers liv, og sådan bliver tilgivelsen en grundsten i vores kristne tro.

Uden tilgivelse kan et ægteskab kun vare få dage, og ethvert barn vil blive forladt af dets forældre, for sådan er det at tilgivelse rimer på kærlighed. Vi kan ikke have den ene uden den anden, og måske sidder vi lige nu hver især og tænker på et menneske, som vi mangler at tilgive. Det kan være, det føles som en byrde foran os, som skygger for vores lykke, for sådan ved vi at verden er fyldt med ondskab – måske også i vores eget liv. Vold, misbrug, og andre lidelser vi gennemgår, er alle problemer, som kan sætte dybe ar på vores sjæl, og hvorfor skal det tilgives?! Der må være en grænse! Men lad os se på tilgivelsen som en måde at Gud heler vores egen sjæl på. Når vi tilgiver, nærmer vi os Gud. Alt den gæld vi bærer på opløses i Guds hænder. Det samme gælder for vores næste.

Så lad os lære i dag, at vi ikke må lade dem, der har gjort os ondt én gang, gøre os ondt dobbelt. De gjorde os ondt én gang og vi tilgiver dem. For tilgiver vi dem ikke, gjorde de os ondt én gang, men så IGEN fordi vores manglende tilgivelse skaber en kile mellem os og Gud. Uden tilgivelse modtager vi på den måde en dobbelt straf.

At bære nag, at være fyldt med had eller uvenskab vejer meget tungt. Ja, man kan nærmest se hvor tunge disse byrder er når man ser på mennesker der lever uden at tilgive. De skaber ikke fred, de skaber ikke venskab og de spreder ingen kærlighed. Vi inviteres i dag derfor til at give slip på disse tunge byrder og gøre os fri fra had og fjendskab. Lad os virkelig reflektere over at tilgivelse bidrager til vores åndelige sundhed – at vores tilgivelse af andre, er en nøgle til at Gud tilgiver os.

Jeg beklager over for familien den sene indrykning, men desværre var jeg bortrejst (København) og kunne ikke nå at gøre noget før begravelsen havde fundet sted.

‘Vores elskede Herin er desværre gået bort. Tirsdag den 5. september 2023 kl. 2.29 forlod han os alle, efter en lang kamp mod sygdom. Hans liv stod ikke til at redde. Den ellers altid glade, smilende og humoristiske mand, sover nu stille og rolig. Begravelsen vil finde sted, lørdag den 9. september 2023’

______________________________

‘It is with heavy hearts and profound grief that we announce the passing of our beloved, Herin. Herin passed away on September 5, 2023 at 2.29 am after a long battle with illness. Sadly his life could not be saved due to complications. Herin was a light in this world with sense of humor and charm, and has now finally found some peace’.

Sincerely, Herin’s family

Du kan læse Pastor Judes prædiken til d. 22. alm. søndag 2023 ved at klikke på linket: Søndags Prædiken

Ev.: Matt 16,21-27.

Vi hørte i sidste uge evangeliet om hvordan Peter siger: ’Du er Kristus. Du er Guds Søn’. I dag hører vi evangeliet om hvordan den samtale mellem Jesus og disciplene fortsætter. Når Jesus taler til os gennem evangeliet, så kan vi gå hjem en søndag med den sikkerhed at NU kender vi ham. Men søndagen efter siger han noget helt andet på en helt ny måde.

I evangeliet får vi tit det indtryk, at dem Jesus taler til ikke er villige til at forandre sig eller ændre deres syn på livet. Han taler til dem igen og igen, men de virker hårde i huden og hilser ikke hans forandringer velkomne. Jesus derimod virker som et stykke sæbe når han taler. Vi kan ikke holde fast på ham, for han er smuttet videre, og giver os nye syn på det vi troede vi med sikkerhed kendte.

Man siger at tro kan flytte bjerge. Ved det skal vi forstå at vores tro er i en konstant udvikling gennem hele livet. Troen løber ikke efter samfundsidealer eller nye moderne ting. Det er ikke på dén måde troen flytter sig på. Men inden i os må vi være villige til at der sker en forandring. At bede, at lytte til Guds ord, at modtage kommunionen har betydning for vores liv, fordi det konstant flytter os. Jesu ord forandrer os.

Jesus modsiger Peter direkte i dag. Han siger: Vig bag mig Satan!

Det kan virke overraskende, at Jesus bruger disse ord. At han taler mod Peter på en sådan barsk måde. Men læser vi i teksterne vil vi se at Jesus også taler sådan til os og provokerer os med ordene: ’I skal elske Jeres fjender. I skal bede for dem der forfølger Jer. og i bøn beder vi: Som også vi forlader vores skyldnere.

Med alle disse ord gør Jesus modstand mod os. I modstanden står vi ansigt til ansigt med vores tro, og spørgsmålet om hvorvidt vi er klar til at fornægte os selv, tage vores kors op og følge ham. Den der vil frelse sit liv skal miste det.

Hvad betyder det for os at vi skal miste vores liv? Jo, det betyder at vi skal miste vores liv som vi kender det – altså det liv hvor vi ikke tilgiver. Det liv hvor vi hader vores fjender og kun beder for dem vi elsker. Vi må åbne vores hjerter og tage imod det som Gud vil og forlade det som mennesker vil.

Det er let at sige sådan i en prædiken. Måske føles det også let lige nu at sidde her og sige det til os selv: At vi må gøre hvad Gud vil og ikke hvad mennesker vil. En helt anden sag er at gå ud og gøre sådan. På den måde er vi ligesom disciplene – vi er ofte ude af stand til at gå med forandringen, fordi vi sidder fast i de små cirkler vi bevæger os i.

Cirklerne kredser omkring vores familie, vores arbejde, venner og den måde som andre opfatter os på. Og det er vigtigt for os hvordan vi opfattes – især de cirkler er svære at bryde ud af, og netop derfor udfordres vi når Jesus sætter vores liv og tanker i bevægelse med sine ord i evangeliet.

Lad os sammen som et fællesskab her i vores cirkel lade os bevæge fremad, til siden og tilbage igen af de ord Jesus taler til os. Lad os samle vores kors op – ikke som en byrde, men for at opfylde den plan Gud har med os, at vi evigt skal forandre os, og åbne vores hjerte for Guds veje.