januar 2024

Dato	Dag	Messe
1. januar (Maria Guds Moder)	Mandag	14.00 Messe	p. Davide
5. januar	Fredag	16.00 Messe	p. Davide
7. januar	Søndag	14.00 Messe	p. Jude
12. januar	Fredag	AFLYST	–
14. januar	Søndag	16.00 Messe	p. Davide
19. januar	Fredag	AFLYST	–
21. januar	Søndag	16.00 Messe	p. Davide
26. januar	Fredag	16.00 Messe	p. Davide
28. januar	Søndag	14.00 Messe	p. Davide

Denne prædiken kan du læse under linket: Søndags Prædiken

Ev: Luk2, 1 – 14

Kære menigheden, dette er den aften, som vi har forberedt os på i de sidste fire uger. I dag fødes verdens frelser for os.

Den gode nyhed er enkel, Gud har opfyldt sit løfte til sit folk, Gud er med os. Vigtigst af alt har Gud vist os sin store barmhjertighed og kærlighed. Med begivenhederne i denne nat har vi set Guds store troskab mod os, hans folk.

Vores første læsning denne juleaften fra profeten Esajas’ bog fanger og opsummerer, hvad vi har opnået gennem fødslen af Emmanuel, Gud med os. Profeten siger: “De mennesker, der vandrede i mørket, har set et stort lys. På dem, der bor i den dybe skygges land, har et stort lys skinnet.”

Guds lys, som skinner på os, er Kristus, den nyfødte. Han er nationernes lys og alle, der har accepteret ham. Aldrig mere skal vi vandre i mørke. Han kom for at fordrive det mørke, der formørkede vores hjerte og vores verden.

Vigtigst af alt har vi med Kristi fødsel denne nat begyndt en ny glædens tid, en ny sæson i vores frelsende historie og et nyt liv fuld af håb, fordi Gud er med os.

Som Titus indfanger det i vores anden læsning med Kristi fødsel i dag: “Guds nåde havde vist sig, og den har gjort frelse mulig for hele menneskeheden” Også denne nat lever vi i en ny tid af Guds nåde, som Gud selv har formet til os.

Endelig er vores pligt i denne juletid at gøre, hvad hyrderne og englene gjorde, tilbede Jesusbarnet og synge Herrens herlighed. Derfor skal vores sang i dag og for evigt være: “Ære være Gud i det højeste og på jorden fred til mennesker af god vilje, som nyder Guds gunst.”

Det påhviler os også at sprede de gode nyheder til verdens ender. At der i dag, en Betlehem, i Nazaret til os fødes en stor frelser. Glæd jer, for Gud har vist os sin store barmhjertighed.

I dag er Guds søn født, og alt ændrer sig. Verdens Frelser kommer for at få del i vores menneskelige natur; Vi er ikke længere alene og forladte. Jomfru Maria tilbyder os sin søn som begyndelsen på et nyt liv. Det sande lys er kommet for at oplyse vores liv, der så ofte plages af syndens mørke. I dag opdager vi igen, hvem vi er – Guds elskede børn, og det betyder, at vi må lægge al frygt og skræk væk, for lyset viser os vejen til lidt ingenting i en by, der hedder Betlehem. Lad os ikke være træge. Lad os sammen med hyrderne drage ud for at se vor Frelser ligge i en krybbe. Dette er grunden til vores glæde og glæde: dette barn er blevet “født til os”; han blev “givet os”, som Esajas siger.

I dag bliver Gud mennesker foran vores øjne. Gud gør det for at vi skal se og vide at han er med os alle dage. Han er med os i tilgivelsen, i næstekærlighed og i vores tros mysterium om det evige liv. Gud bliver menneske lige her iblandt os for at minde os om at uanset hvad vi kommer ud for, så har Han prøvet det samme. Med Jesu barnet udsletter Gud kløften mellem Gud og mennesker, og viser os at i både glæde og smerte, er Han tæt på os

Når vi i aften giver hinanden gaver, er det for at efterligne Gud. Han gav os nemlig den største gave af alle, som er kærligheden. Dermed sprang Han over det mellemrum der var mellem Gud og mennesker. Han gjorde det i tillid til at vi vil sige ” Ja” til hans planer, og forsage de idéer vi selv tror, vil bringe os lykke. Nogle mennesker svarede imod ham – og det var netop dem der bragte Jesus til korset, så lad os i stedet vælge livet i dag.

Lad os følges med Gud ad Guds veje og sige ” ja” og lade miraklerne fylde vores liv med glæde.

Jeg ønsker jer alle en glædelig jul.

Tradition tro kan vi igen glæder os over en flot krybbe og juletræ takket være Anton og hans trofaste medhjælpere. På menighedens vegne en STOR TAK fra os alle!!

Pastor Judes prædiken til d. 3. søndag i Advent 2023 kan læses under linket: Søndags Prædiken.

Ev: Joh 1, 6-8 og 19-28. Glædens søndag

Når en sag skal i retten er der 2 slags mennesker som kan få stor betydning for hvilket resultat dommeren kommer frem til.

Der er advokaten. Hans opgave er at arbejde sig frem til at vise hvad der er sandhed og hvad der er løgn. Han skal gøre det på en klog måde, der i sidste ende giver det resultat som han ønsker for den part, som han repræsenterer.

Og så er der vidnerne. Vidner er de mennesker som har set hvad der skete. Måske var der et vidne der så at ham der kørte for stærkt i bilen – han talte også i mobiltelefon. Det er vidnerne der skal gengive hvad der skete i den sag der nu behandles i retten. Deres ord kan have afgørende betydning. Især hvis der er flere vidner der siger det samme.

Et vidne kan ikke rigtig vælges. Et vidne må naturligt være den person der så hvad der skete. Med advokaten er det anderledes. Parterne i sagen kan frit vælge hvilken advokat der får deres sag. Nogle vælger derfor den bedste og dyreste, mens andre der ikke har mange penge må tage ham som retten peger på.

Hvis vi ser på evangeliet i dag, ser vi netop advokater og et vidne diskutere en sag som vi kender det fra retten. Vidnet hedder Johannes og advokaterne – altså præsterne og levitterne – er sendt ud for at afhøre ham. ’Hvem er du?’ spørger de og fortsætter med en række spørgsmål der skal få Johannes til at lave en fejl – vidne falsk om hvad der skete og hvor han er kommet fra. Hver især forsøger advokaterne sig med spørgsmål der skal vise retten, at dette vidne kan man ikke stole på.

Men Johannes er et klogt vidne. Han holder sig til sandheden og advokaterne må gå derfra uden triumf. Sådan gik det fordi Johannes er et vidne som blev sendt af Gud. Han er et vidne der ved med sikkerhed at Jesus kommer.

Grunden til at vi her midt i advent skal høre en fortælling om advokater og et vidne er, at snart kommer Jesus. Det ved vi ligesom Johannes vidste det, men er vi lige så faste i vores ord, hvis nogle advokater spørger os? Eller vakler vi i vores forklaring?

I dag er det glædens søndag. Vi fejrer glæden over at Jesus er på vej ind i vores liv for at forny alting. Han kommer for at forny os indefra, men fornyelsen sker kun hvis vi lader ham komme ind og ikke kigger på ham med advokatens øjne. Er vores hjerte fyldt med skepsis, had og mistro, giver vi Jesus og glæden svære betingelser. Vi må i stedet, som Johannes, være et vidne – et menneske som ikke tror eller overvejer eller venter på at se – men et menneske der VED og står ved at vi bekender os til de bud som Gud har givet os at leve efter.

Nogle gange kan glæden have svære betingelser. Den kan især svigte os når vi beder uden at få, når vi oplever sorg, misbrug eller at afstanden mellem os og vores familier vokser og vokser. Glæden gør ikke livet nemt, men glæden og forventningens glæde gør livet til at bære. Forventningen om at glæden kommer minder os om at det vi står lige midt i vil ikke altid være der. Alt det der sker ude i verden kan gøre det svært at høre vidnets stemme, men lytter vi godt efter, kan vi høre hvordan Johannes råber til os: ’Efter mig, kommer der én som er større end mig’.

Lad os med den tanke være et vidne om vores tro og glæde. Glæden ændrer ikke livets omstændigheder, men glæden ændrer os og alting omkring os.

Frederikshavn december 2023

Dato	Dag	Messe
1. december	Fredag	16.00 Messe	p. Davide
3. december	Søndag	14.00 Messe	p. Davide
8. december	Fredag	AFLYST	–
10. december	Søndag	14.00 Messe	p. Jude
15. december	Fredag	16.00 Messe	p. Davide
17. december	Søndag	14.00 Messe	p. Davide
22. december	Fredag	16.00 Messe	p. Davide
23. december	Lørdag	17.00 Søndagsmesse	p. Davide
24. december Juleaften	Søndag	22.00 Messe	p. Davide
25. december	Mandag	13.00 Messe 17.00 Tamilsk	p. Davide p. Jude
29. december	Fredag	AFLYST	–
31. december	Søndag	14.00 Taksigelsesmesse	p. Davide
1. januar (Maria Guds Moder)	Mandag	14.00 Messe	p. Davide

Du kan læse Pastor Judes prædiken til den 1. søndag i Advent ved at klikke på Søndags Prædiken på forsiden.

Mark 13, 33-37

Vi kender nok alle det at vente på noget. Enten så står vi og venter på bussen eller så sidder vi hjemme og venter på at der kommer god nyhed fra vores læge om vores sygdomme. Vi venter på at finde et godt eller bedre arbejde og vi venter på at blive lykkelige, blive gift, få børn og også komme på ferie. Hvis vi gør det op på den måde, så ser det ud som om at mennesket bruger hele livet på at vente, fordi vi hele tiden drages af det der kommer med den tanke at det må være bedre end det vi har nu.

I dag er netop dagen hvor vi begynder at vente på noget særligt vigtigt. Om 22 dage bliver Jesus født i en krybbe og vi kan fejre jul, sådan som vi har fejret det i alle de år vi kan huske. Er man et barn er denne adventstid fyldt med en særlig ventetid. Børnene ved hvor mange gange de skal sove inden den helt specielle aften kommer og børnene ved hvor mange streger kalenderlyset mangler ellers hvor mange låge er tilbage at åbnes. For de voksne kan ventetiden være en anden. Nogen tænker på hvordan pengene skal slå til, og andre tænker at tiden er alt for kort, for der skal bages og smages og handles og gøres rent.

Men vi må bruge denne ventetid til andet end tanker om pakker og penge. At vente bliver hurtigt en meget tom fornemmelse, hvis vi ikke husker at den tid vi bruger på at vente, er LIVETS tid. Den der er alvorligt syg eller kun har få dage tilbage at leve i har ikke råd til at vente på noget. For det menneske skal livet leves nu og her før det rinder ud, og sådan må også vi leve.

Når Jesus siger til os at vi må være vågne mens vi venter, så er det for at minde os om at det vi virkelig venter på – er hverken at samle penge eller rejser på ferie. Det vi venter på er Guds Rige – at stå ansigt til ansigt med Universets Konge. Og den ventetid må vi bruge med omtanke. Vi kan ikke vente på Guds Rige på samme måde som vi venter på bussen og bliver vrede over at den er forsinket.

Den slags venten kan vi ikke gå gennem livet med for så bliver livet et tomrum, hvor vi ikke udretter noget. Livet bliver en stilstand hvor vi ikke gør brug af de talenter som Gud har givet os. Lad os derfor ikke gå sovende gennem den opgave det er at være menneske, men lad os være evigt vågne for tiden hvor Herren kommer kan komme når som helst, for den tid kan intet menneske styre.

Gud har givet os en fuldmagt til denne verden, og Han har pålagt os at være vågne. I dag er der 22 dage til at vores frelser bliver født og lyset kommer til verden. Det er lige nu håbet og længslen vi støtter os ved i denne mørkets tid hvor vi forbereder os. Det er en tid vi kan bruge sammen og til eftertanke. Det er en tid der inviterer os til at bryde ud af den stilstand som vi befinder os i – både i livet med bøn og i livet med vores familie.

Vi opfordres i dag til at være vågne i alle livets forhold, og dermed pleje de gaver som Gud har givet os. Lige nu venter vi på fødslen af ham i hvis ansigt vi ser Gud. I ham begyndte alting, så lad os begynde i dag – begynde den første søndag i det nye kirkeår, begynde at LEVE i den glade forventning om det der kommer.

Jeg ønsker jer alle, en velsignet og frugtbar Advent tid.