Pastor Judes prædiken til d. 3. søndag i året 2024 (Skt. Ansgar) kan læses under linket: Søndags Prædiken

Markus 1, 14-20

Vi fejrer i dag, nemlig Sankt Ansgar, bispedømmets første værnehelgen som fulgte sin tro og var ivrig efter at udbrede den til alle han mødte. Han var en handlingens mand – altså en mand der arbejdede hårdt, og hvem ved måske startede hans hårde arbejde for kirken en dag hvor han kyssede sine forældre farvel og tog af sted for at lære mere om kirke og tro. Gennem hele livet blev Sankt Ansgar kaldt på, kaldet til at styrke troen blandt alle folk han mødte.

I dagens evangelium skal Jesus finde nogen at kalde på. Nogen som skal være hans venner. Han har et samfund fyldt med skriftkloge og uddannede mennesker som kunne have fulgt ham og med deres tekster gjort biblen 8 gange tykkere end som vi kender den i dag. Derfor kan det være en gåde for os Jesus valgte nogle helt andre typer mennesker som sine disciple dvs. Fiskere. Kunne de overhovedet stave, skrive og havde de forstand på matematik?

Deres evner gik nok i en helt anden retning og det var præcis hvad Jesus havde brug for. Ikke mennesker som havde til formål at overgå hinanden i intelligens og evner, men trofaste folk, som Sankt Ansgar, der ville følge ham. Hårdtarbejdende mennesker som ikke havde til formål at forråde ham eller pludselig vende om og følge deres egne planer.

At Jesus netop søger efter de folk som skal være tættest på ham blandt fiskerne, giver os alle et håb. Det giver os håb når vi som udlændinge ikke altid mestrer sproget så godt, eller når vi som danskere ikke altid når de karriere muligheder som vi har drømt om. Nok dømmes i denne verden på baggrund af alle disse fejl og mangler men i Guds øjne ser det anderledes ud. I Guds øjne er ingen titel bedre end den anden. I Guds øjne har kun viljen betydning.

Så vi kan spørge os selv i dag – hvilken vilje møder vi livet her på jorden med? Arbejder vi hårdt som fiskerne? Arbejder vi fordi vi forstår at det er vores pligt og at andre er afhængige af at vi udfører opgaverne godt? Eller er det anderledes med os: Arbejder vi kun med det absolut nødvendige? Gemmer vi os og giver andre skylden, eller tager vi selv skylden uden at have i sinde at forandre os?

Forsømmer vi således familien, os selv og alle de brødre og søstre der er omkring os, er vores titler intet værd. Så er vores titler som far, ægtemand, læge eller formand ganske uden betydning og kun ord på et papir. Uanset hvor meget vi beder og sidder på vores knæ her i kirken, vil Jesus end ikke overveje at kalde på os. Han kan jo allerede se hvordan vi virker blandt mennesker, så hvorfor skulle vores menneskelige egenskaber ikke også gå ud over ham?

Arbejder vi derimod hårdt som fiskerne, forstår vores pligt i vores samfund og viser den kærlighed og respekt i familien som Jesus har lært os, så er vores muligheder for fremtiden ganske anderledes. Vi er et aktiv for Jesus og han vil se os som et plus i denne verden. Han vil se at uanset hvad vi er kaldet til – om det er til forælder, ægtefælle eller noget helt andet, så udfører vi det arbejde med stor vilje. Vi er hårdarbejdende og han vil kalde os sin discipel.

Gå derfor ud i dag med en ny vilje til at arbejde hårdt som Sankt Ansgar der aldrig gav op men arbejdede utrætteligt for sin tro, for da vil I alle blive kaldet på gennem hele livet. Kaldet til at studere, kaldet til at blive mor, far og bedsteforældre, kaldet til at gå gennem livet med udvikling og håb. Lyt til Jeres kald og følg det hver dag som fiskerne der hver dag drog på havet og ikke vendte hjem uden fisk.

Dato	Dag	Messe
2. februar	Fredag	16.00 Messe	p. Davide
4. februar	Søndag	14.00 Messe	p. Jude
9. februar	Fredag	Aflyst	–
11. februar	Søndag	14.00 Messe	p. Jude
14. februar Askeonsdag	Onsdag	17.00 Messe	p. Davide
16. februar	Fredag	16.00 Messe	p. Davide
18. februar	Søndag	14.00 Messe	p. Davide
23. februar	Fredag	Aflyst	–
25. februar	Søndag	14.00 Messe	p. Davide

Pastor Judes prædiken til Herrens Åbenbarelse 2024 kan læses under linket: Søndags Prædiken.

Pastor Jude er på ferie, så der kommer ingen prædiken de to næste søndage. Vi ønsker ham en god og fredful ferie.

Ev: Matt 2, 1-12

Når vi går i skole og studerer noget begynder vi som uvidende. Lidt efter lidt bliver vi klogere og klogere, og snart kommer vi til et tidspunkt hvor vi mærker en længsel efter at bruge det vi har lært. Hvis man studerer til læge må der komme et tidspunkt hvor man begynder at længes efter at operere og redde menneskeliv, i stedet for at sidde og læse om det i tykke bøger. I hvert fald var det sådan for mig da jeg læste til præst. I begyndelsen kunne jeg ikke forestille mig alt det jeg skulle lære, men så kom der en tid hvor jeg begyndte at tænke på hvordan jeg selv ville fejre messen. Jeg længtes stærkt efter at bruge alt det jeg havde lært.

I dag har vi hørt om de vise mænd. De er vise – de er kloge – fordi de har studeret skrifterne, læst om stjernerne, analyseret solen og interesseret sig for månen. Helt sikkert har de mærket en stærk længsel efter at gå ud i verden og se med egne øjne om det de har studeret virkelig virker. Hænger verden sådan sammen som skrifterne har sagt dem?

De vise mænd begav sig ud på en lang rejse, og de gik ikke skuffede hjem, for de fandt præcis hvad de havde håbet på, nemlig Kongen – men de så også at det ikke var en konge der ville tage tronen fra Herodes. Nej, det var en helt anden slags konge der lå i krybben. Vi kan læse at de 3 mænd forlod deres land for at lede efter barnet. Da de finder Jesusbarnet har de rejst i mange dage og vejen hjem igen må have været lige så lang. Alligevel var rejsen det hele værd, for fundet af den hersker der var den mindste af alle fyrster, opfyldte alle deres længsler.

De havde aftalt med Kong Herodes at de skulle vende tilbage og fortælle ham hvor barnet befandt sig. Herodes ville dræbe det, og da mændene så barnet fik de den tanke at dette barn ikke var et barn der skulle dræbes. Dette barn skulle leve. Man kan sige at det var netop der, de virkelig viste sig at være vise og kloge mænd. De brugte deres viden til at finde barnet, men de brugte deres fornuft at handle med. De følte barmhjertighed. De tilbad barnet og lagde de gaver de havde med.

De vise mænd kan inspirere os på mange måder. Først og fremmest kan de give os inspiration til at bruge de evner vi er blevet givet, og dermed svare på den længsel vi har efter at udrette noget med de talenter Gud har tænkt for os. Jesu Barnet ligger der i krybben med fred, glæde og barmhjertighed. Så lad os modtage dem og dele med andre.

For hvad er en hjemmehjælper som vasker den gamle, men på samme tid skælder ham ud? Hvad er politikeren som skal gå foran med det gode eksempel men også opfordrer til selvtægt? Hvad er politimanden der fanger tyven men samtidig udsætter den kriminelle for livsfare? Det er mennesker som passer deres arbejde, men passer det uden barmhjertighed.

Sådan kunne også de vise mænd gøre. Finde barnet og gå til Herodes, men mændene var ikke blot mænd, de var også vise, så de gik en anden vej hjem. Lad os på samme måde bruge de talenter vi er givet – lad os længes efter at bruge dem, ikke for at udøve magt eller sætte os over andre mennesker – men lad os bruge dem vist, og derfor bruge dem med barmhjertighed overalt hvor vi går.

Denne prædiken kan læses under linket: Søndags Prædiken

Ev. Luk 2, 16 – 21

I dag, på denne første dag af det nye år, samles vi for at ære og reflektere over Jomfru Maria, Guds Mor, vores himmelske mor og et eksempel på tro, hengivenhed og håb.

Maria indtager en særlig plads i vores hjerter og tro som et symbol på håb. I Lukasevangeliet hører vi om hendes oprindelige ja til Guds kald, da hun siger: “Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord” (Lukas 1:38). Hendes troskab og villighed til at tjene Guds plan blev begyndelsen på vores frelse og et lys i mørket.

Maria stod også ved foden af korset og delte i sin Søns lidelse. I de svære øjeblikke forstod hun, at hendes ja ikke kun var til glæde, men også til smerte. Hun forstod mysteriet i at være Guds Moder og det kald, det medførte. I hendes sorg og tab finder vi trøst og forståelse.

Som vi træder ind i det nye år, lader os se på Jomfru Maria som vores forbillede. Må vi, ligesom hende, sige ja til Guds vilje for vores liv, uanset hvad det må indebære. Må vi bære vores kors med tålmodighed og tro og finde håb i Guds løfter.

Som vi går ind i det ukendte territorium af det nye år, beder vi om Marias beskyttelse og vejledning. Hun, der rejste til Betlehem, som en pilgrim og senere som en flygtning til Egypten, forstår rejsens besværligheder. Må hun ledsage os på vores rejse gennem livet.

Kære venner, i dette nye år, må Jomfru Maria, Håbets Moder, være vores inspiration og støtte. Må hendes ja til Gud minde os om kraften i en trofast vilje. Må hendes bønnefulde nærvær vejlede os i vores beslutninger og ledsage os gennem alle glæder og udfordringer.

Må Guds velsignelse og Marias kærlighed fylde vores hjerter i det kommende år.

Øverst på formularen