Dato	Dag	Messe
3. maj	Fredag	16.00 Messe	p. Davide
5. maj	Søndag	14.00 Messe	p. Davide
9. maj Kr. himmelfartsdag	Torsdag	14.00 Messe	p. Davide
10. maj	Fredag	16.00 Messe	p. Davide
12. maj	Søndag	14.00 Messe	p. Davide
17. maj	Fredag	Aflyst	–
19. maj	Søndag	14.00 Messe	p. Jude
24. maj	Fredag	16.00 Messe	p. Davide
26. maj	Søndag	14.00 Messe	p. Jude
31. maj	Fredag	Aflyst	–
2. juni	Søndag	Valfart til Øm	–

Til lykke til Denshen, Erik og Oliver ved deres 1. Kommunion. Helt til venstre står deres lærer Lalin. Der er flere billeder under linket: Galleriet. Også tak til Joy, kirkens dygtig fotograf og Thomas, som er webmaster til denne hjemmeside og har ansvar for bl. a. at billederne kommer på den.

Efter messen var der en velbesøgt kaffebord.

Denne prædiken kan læses under linket: Søndags Prædiken

Ev.: Joh 10:11-18

I dag, den fjerde søndag i påsken, fejrer kirken Kristus, den gode hyrde. Han accepterede lidelse og død for at redde sin flok. Kristus, den gode hyrde, er vores rollemodel for kærlighed og omsorg. Hvis vi lydigt fortsætter med at lytte til ham og følge ham, vil han lede os sikkert til vores destination i himlen.

I vores første læsning vidnede Peter gennem sit mirakel og vidnesbyrd om, at Jesus er den gode hyrde, der tager sig af sin hjord. Det er hans ønske at helbrede os. Så som hans flok er han med os hele tiden. Han våger over os og leder gennem livets stier. Han bekymrer sig om os. Hver gang vi påkalder Kristus, vores gode hyrde i tro, hører og svarer han os i overensstemmelse med formålet med hans vilje.

Apostlene var meget bevidste om Kristi guddommelige og beskyttende nærvær, den gode hyrde. Så når de var i nød, henvendte de sig til ham for at få hjælp. Peters vidner om dette: »Det var ved Jesu Kristi navn fra Nazaret. Dette er den eneste, der kan redde os.” Der er kraft, frelse, helbredelse i den opstandne Kristus, vor gode hyrdes navn. Han går med os og bekymrer sig om os dagligt.

Vores anden læsning præsenterer os for en væsentlig egenskab ved Kristus, den gode hyrde. Det vil sige kærlighed. Johannes minder os om dette: “Se den store kærlighed, som Faderen har udgydt os, for at vi skal kaldes Guds børn.” Den eneste kærlighed, der kan sammenlignes med den gode hyrdes kærlighed, er en mors kærlighed til sit barn (Es 49:15).Kristus viste denne kærlighed til os ved at ofre sit liv som et offer og løsesum for frelse. “Større kærlighed har ingen end denne: at sætte sit liv til for sine venner” (Joh.15,13). Så vi må efterligne Kristus som vores model for kærlighed og omsorg.

I dagens evangelium fra Johannes fortæller Jesus os: “Jeg er en god hyrde: den gode hyrde er den, der sætter sit liv til for sine får … Jeg kender mine egne, og mine egne kender mig. De lytter til min stemme…” Vi lærer af dette, to afgørende lektioner. Den første, en god hyrdes rolle og egenskaber. Den anden er flokkens pligt og reaktion.

Den gode hyrde kender og tager sig af sin hjord. Han er tålmodig, han elsker og skader aldrig sin flok eller får. En god hyrde er let tilgængelig for sin flok. Han er klar til at ofre for deres bedste. På den anden side lytter en god flok til sin hyrde. Den adlyder hans instruktioner og følger ham med tillid og tillid. Med andre ord skal der være et godt forhold og forståelse mellem en god hyrde og hans hjord.

Fejringen af Kristus den gode hyrde i dag minder os om, at vi er hyrder såvel som flokke. Dette skyldes, at hver enkelt af os indtager den ene eller den anden lederstilling. Så hvem er en god hyrde, og hvor kan vi finde en?

Vi finder en ærlig statsminister eller borgmester og en hellig og omsorgsfuld præst i enhver god mor eller far. Vi kan finde en god hyrde i enhver ydmyg og gudfrygtig ungdom, i en hengiven bror eller søster og enhver retfærdig og respektfuld politibetjent. Hvor som helst der er en omsorgsfuld læge, en dedikeret lærer, en god kok, rengøringsassistent eller gartner, er der en god hyrde.

Endelig giver kirken os i dag endnu en smuk mulighed for at bede for Den Hellige Fader, Biskopper, præster-, familie- og verdensledere. Med vores håb og tillid fast placeret i den opstandne Kristus, lad os bede: “Herren er min hyrde, der er intet, jeg ønsker”

Pastor Judes prædiken til d. 2. søndag i Påsketiden 2024 kan læses under linket: Søndags Prædiken.

Ev.: Joh: 20, 19 – 31

På billedet af den barmhjertige Jesus står der altid: ’Jesus jeg stoler på dig’. ” Jesus I Trust in You ” Som Jesus står der på billedet med farverne rød og hvid der strømme imod os, inviterer han os til altid at stole på ham. Den røde farve som et symbol på blodet – altså sjælens liv, og den hvide farve som et symbol på vandet – altså det som renser sjælen er symbol for dåben.

Billedet med strålerne der kommer imod os minder os om at den sjæl vi har, både er givet til os af Gud og renses af Gud. Sjælen er et udtryk for vores styrker og svagheder, vores godhed og ondskab og vores bekymring og glæde. Sjælen er som et spejlbillede af mennesket, og gennem sjælen befaler Gud os sine veje.

Sjælen kan forandres. Den defineres af de oplevelser vi får gennem livet, og vores nærhed med Gud. I øjeblikket oplever mange at deres fred i sjælen er truet af den magtesløshed vi oplever fordi vi skal holde afstand, og ikke må være sammen med vores elskede. Det er en tilstand der dræner sjælen og derfor er det vigtigt at vi kigger på barmhjertighedens Jesus i dag. Strålerne på billedet er magtfulde og fyldt med styrke. Vi kan se hvordan de kommer imod os som fartstriber på en motorvej. Strålerne inviterer os til at råbe til Himlen: ’Jesus jeg stoler på dig!’

Og hvad er det så vi kan stole på? Ligesom Thomas der oplever Jesus helt tæt på i dag, så kan vi også opleve den samme nærhed. I strålerne ser vi at Jesus ikke er uden magt. Hans godhed vil altid søge at skabe godhed, også i denne tid vi oplever lige nu.

Hvis vi lægger vores sjæls bekymringer ind i strålerne af barmhjertighed, så vil Jesus forvandle farven på vores sorte mismod. Med den røde farve, farver han det sorte rødt. Han pakker det ind i kærlighed. Med den hvide farve, vasker han vores sjæl ren for tvivl, utryghed og frygt. Jesus kender vores bekymringer. Han kender vores lidelse, for han gik ikke gennem livet som menneske uden lidelse. Påskedag var vi vidner til at Jesus opstod fra de døde. Med opstandelsen fulgte omvendelse. Med ordene om den tomme grav måtte vi omvende os og tro, at håbet vi bærer gennem hele livet ikke er forgæves.

De lidelser vi oplever lige nu, må vi ikke lade stå alene. Vi må binde håbet fast på vores lidelser. Som Pave Benedikt den sekstende ofte citeres for: ’Den som håber lever anderledes’

Det er det der sker når vi binder håbet fast på vores lidelse. Så bliver vi mere frie og mindre fyldt med frygt. Det er uanset om vores lidelse er lille eller stor – binder vi håbet fast til lidelsen, vil vi opleve omvendelse. Lever vi dette liv på jorden med håbet om det evige liv, har frygten ikke længere den samme magt. Er vi syge, men bærer håbet om at blive rask, ser vi et lys der stråler mod os – et lys vi kan forfølge.

Uanset hvad vi bekymrer os om er Jesus ved vores side, sådan som vi oplever det i denne tids evangelier, hvor Jesus viser sig for disciplene. Han vandrer med os, med røde og hvide stråler der viser barmhjertighed til alle mennesker der lider i denne tid.

Vi inviteres i dag til virkelig at tro på, at når vi stoler på Jesus, så vises vi barmhjertighed. En barmhjertighed der ikke venter på at denne pandami forsvinder. Nej, det er en barmhjertighed, der lever mellem os, for sådan siger Jesus: Der hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt i blandt dem’. Lad os forsamles i bøn, på skype, i ånden, med afstand, i breve og videohilsener, for dér vil Jesus være i blandt os med stråler af barmhjertighed.

Denne prædiken kan læses under linket: Søndags Prædiken

Ev.: Mark 16, 1 – 7

Vi forbinder ofte nat med mørke og frygt, men glemmer, at det er en del af Guds plan. Vigtigst af alt glemmer vi, at “Gud så, at alt, hvad han skabte, var godt” (1 Mos 1:31). På trods af vores frygt for mørket er der en nat, vi ikke kan nægte dens godhed. Det er denne påskeaften.

Denne nat er unik blandt alle andre nætter, fordi det er en nat med sejr, befrielse, frihed, helbredelse og højdepunktet i vores frelsens historie. Den enkleste måde at fange og opsummere denne nats begivenhed på er at reflektere dybt over disse ord fra Exultet, som vi hørte denne nat. “Dette er natten, hvor ildsøjlen ødelagde syndens mørke. Dette er natten, hvor kristne overalt vaskes rene for synd, befries fra al besmittelse, genoprettes til nåde og vokser sammen i hellighed. Dette er den nat, hvor Jesus Kristus brød dødens lænker og opstod triumferende fra graven.«

For nogle uger siden begyndte vi fasten, som lignede en håbløs, evig og sorgfuld rejse. Men denne nat er vi kommet til en glædelig afslutning på den rejse. En rejse, der begyndte med sorg, er endt med glæde. Den mørke sky har til sidst givet plads til den lyse himmel, og lyset har til sidst overvundet mørket. Nattens frygtsomhed og mørke kunne ikke modstå den opstandne Kristi lys. Derfor må vi råbe, alleluia, alleluia, alleluia til Herren, fordi vor Herre Jesus Kristus har opfyldelsen af sit løfte: “Jeg vil opstå på den tredje dag.” Så kampen er forbi, og Jesus er Herre! Så, lad os glæde os og råbe Alleluia, Alleluia, Alleluia, fordi Herren i sidste ende har vundet kampen.

Ved sin opstandelse denne påskenat kommer Jesus med en betydningsfuld udtalelse. Dette er det faktum, at han er de levendes og de dødes Herre og har magten til at befri og helbrede os. Vi er døde sammen med ham gennem vores faste, bøn og almisse. Lad os også rejse os sammen med ham ved Helligåndens kraft. Den samme kraft, som oprejste ham, kan genoprette vores faldne og svage legemer denne nat (Rom 8, 11-12). For denne nat er en ny epoke i sidste ende begyndt, fordi den menneskelige Jesus, som led, græd, blev korsfæstet, døde og blev begravet, nu er den herliggjorte Messias, der lever for ikke at dø mere.

Årsagen til vores glæde denne nat er, at vi alle har del i denne herlighed. Fra denne aften må vores vidnesbyrd som hans disciple være: »Jeg så Kristi herlighed, da han opstod. Kristus, mit håb er også opstået!” Ligesom disciplene må vi nu bære vidnesbyrd for den opstandne Herre: “Nu er vi hans vidner, vi har spist og drukket sammen med ham efter hans opstandelse fra de døde.”

Vi må ikke længere søge Kristus i graven fra denne nat, fordi han ikke længere er der. Så vi må søge ham blandt de levende. Vi må søge det, der hører lyset til. Det, der er ædelt, og det, der herliggør Gud. Vi må søge det himmelske, ved at leve som himlens kandidater. Dette er, hvad Paulus mener, når han siger: “Da du er blevet bragt tilbage til sandt liv med Kristus, skal du se efter det, der er i himlen, hvor Kristus er.”

Jeg ønsker jer alle et velsignet Påske.