Pinsemessen er ikke kun Kirkens men også vores kirke her i Frederikshavn. Efter en festmesse med en procession ud på kirkens grund, sluttede den af med den specielle velsignelse, som tilhører denne messe. Foran altret var der et smukt billede af Helligånden i form af en due samt de 7 nådegaver, som Helligånden skænker os.

Og så var det tid til kirkens ‘fødselsdagfest’; hvor mange kom med etniske specialiteter, (og nogle er meget krydret!). Lyden af snakken gik langt over den anbefalede decibel niveau også hjulpet af de mange forskellige sprog – en rigtig manifestering af Pinse undret -herligt!

Til sidste mange tak til alle, som bidrog med et eller andet, for at gøre festen til en rigtig fødselsdags fest. Og endelig tak til Mark for billederne. Jeg vil gerne anbefale hans Facebook, som har mange forskellige, interessante indslag og artikler og, blandt andet, flere flotte billeder fra denne messen.

Denne prædiken kan læses under linket: Søndags Prædiken

Joh 20, 19 – 23

Pinsen er den tredje af de store kristne højtider, og så er den samtidig kirkens fødselsdag. I pinsen kommer Helligånden til disciplene og giver dem styrke og ord, så de kan gå ud og fortælle om Jesus. De første disciple blev efterhånden til den kristne kirke og den dag i dag fejrer man i pinsen Bibelens budskab om, at Helligånden giver liv, mod og kræfter til kristne over hele jorden.

Men pinsen er også en kristen højtid, og det kan man læse om i Apostlenes Gerninger kap. 2: Der er gået 50 dage siden påsken, hvor Jesus langfredag blev korsfæstet og begravet, men hvor han også påskedag stod op fra de døde og senere på Kristihimmelfartsdag steg op til himmelen. Inden Jesus tog afsked med disciplene, lovede han at de ville få en talsmand, en advokat, som kunne tale på deres vegne, nemlig Helligånden. Men umiddelbart efter at Jesus er steget op til himlen, er disciplene alene. De sidder i et hus i Jerusalem midt under den jødiske pinsefest. Pludselig fyldes huset af, hvad der minder om et vindstød, og ildtunger sætter sig på disciplene.
Sådan beskrives dét, at Helligånden fylder dem og bevæger dem og gør dem brændende og levende, så de pludselig kan tale på alverdens sprog.

Pinsen er også som nævnt den tredje af de store kristne højtider og umiddelbart den, der er den vanskeligste at forstå. For hvad betyder Helligånden og hvad betyder det, at den kommer til verden? Så er et barn i en krybbe julenat og en tom grav påskemorgen lettere at forholde sig til.
Helligånden er først og fremmest udtryk for Guds nærvær. Selvom Jesus ikke længere er på jorden, er Gud gennem Helligånden stadig helt tæt på mennesker. Helligånden er Guds kraft og det, som giver liv til kirken og de kristne, – ja som gør, at den kan ånde. Helligånden er også den talsmand, som Jesus lovede sine disciple, og som betød, at de kunne fortælle om Jesus og hans opstandelse for alle mennesker i Jerusalem og efterhånden i hele verden.
I Det Gamle Testamente fortælles det nemlig, at alle mennesker i begyndelsen talte det samme sprog. De besluttede sig for at bygge et højt tårn, der kunne nå op i himlen, men Gud ødelagde tårnet og gav mennesker forskellige sprog, så de ikke kunne tale sammen og derfor ikke kunne arbejde sammen og fuldføre projektet. Det er historien om Babelstårnet.
I pinsen sker det modsatte. Nu kan alle mennesker igen forstå hinanden, i hvert fald når der tales om Gud og Kristus. Man kan altså sige, at den splittelse af mennesker og folk, som Bibelen fortæller, skete ved sprogforvirringen ved Babelstårnet, bliver ophævet i pinsen. På den måde siger pinsefortællingen også, at alle kristne er ét folk. Når Helligånden er på færden, kan man tale samme sprog og forstå hinanden på trods af alt, hvad der i øvrigt måtte skille.
Den liturgiske farve for pinsen er rød, som er blodets, åndens og ildens farve. 

Derfor gå ud i dag fyldt med Guds Ånd. Jeg ønsker jer alle en god og velsignet Pinse.

Søndag d. 5. maj var en stor dag for os alle, og ikke mindst for de 15 forventningsfulde firmelses kandidater. Jeg tror, det er den første gang, vi har haft så mange, som var fra både Frederikshavn og Hjørring. Tradition tro var der en stor reception bagefter. En KÆMPE tak til alle de frivillige, som gjorde det så festligt for de unge mennesker og deres forældre. Også dig Joy for de altid flotte billeder, du forsyner vores hjemmeside med!

Navne af de kandidater fra Frederikshavn:

Melani Robins
Frencia Arokiyanathar
Denshen Rafales
Glormerdine Kasendwe
Mutombo Kasendwe
John Paul Sukte
Peter Maung
Martin Nguyen
Kacper Blicharz

Og fra Hjørring:

Simon Do
Julia Kakol
Laila Biernat
Nina Dinh
Cindy Dan

Du kan se 14 andre billeder fra firmelsen ved at klikke på: Galleriet.

Denne prædiken kan læses under linket: Søndags Prædiken

Ev.: Joh 15, 9-17

Hvis nogen skal lære hvad grundlæggende kærlighed betyder findes der stor læring i at lade dem eje en blomst med rødder eller en grøn plante. Viser vi den kærlighed og omsorg ved at vande den og stille den hvor solens stråler rammer den, så vokser planten. Sætter vi den i mørke og glemmer den, vil den visne og dø. Så enkelt kan man formidle hvad kærlighed betyder. Det er de få forskelle der betyder noget for om et menneske – eller en plante – næres og vokser, eller visner og dør.

Jesus gør det klart for os i evangeliet at ’behandler vi kærligheden som han har fortalt os, så er han vores ven’, og den måde vi skal behandle kærligheden på er ved at elske andre som Jesus elsker os; ubetinget og uden grænser. Det er dette enkle budskab han kommer med til os, – at et ægtepar skal elske hinanden uden grænser, og ikke lægge mærke til de små ting der kan true kærligheden. Det som truer kærligheden, er de små uenigheder, de små skænderier og at være utro og at lyve til din partne… Husk da at ikke alene Jeres ægtefælle bærer fejlen, for når I vender hovedet bort, så bryder også I det bud Jesus giver os: ’Elsk hinanden som jeg har elsket Jer’

Kærlighedsbuddet handler ikke bare om mennesker men også om Gud. Han har udvalgt os til at blive skabt i denne verden, alene med det formål at sende os ud i verden for at bære frugt og vigtigere at blive VED med at bære frugt. Det er altså ikke nok at sætte en spire i denne verden, at plante en enkelt succes – nej vi må pleje vores frugt, og ikke svigte vores pagt med Gud, for sådan gælder kærlighedsbuddet også mellem Gud og menneske – Som Gud elsker os må vi elske Ham.

Kærlighedsbuddet lærer os at møde alt med kærlighed, og ikke dømme imod kærligheden. Men vi må også lære at kærlighed har mange ansigter og mange former, som alle har deres forskelligheder. Hengivenhed kan komme i mange former, men hvordan skal vi så kende forskel. Hvordan skal vi se forskel på hvem der vil os det gode og hvem der vil det onde? Svaret er enkelt for det bliver vi givet i evangeliet. Vi skal først og fremmest selv holde det dobbelte kærligheds bud og aldrig bryde det hverken mod vores næste eller mod Gud. For én ting er helt sikkert. Gud elsker os, Han accepterer os selv de dage vi glemmer kærlighedsbuddet, og Han elsker mennesket så meget at Han aldrig vil forlade os.

Når nogen får et lille barn, fyldes de af samhørighed og forbindes i kærlighed, men ønsker at barnet skal opdrages og blive en selvstændig voksen. Sådan ser Gud også mennesket. Vi skabes i denne verden, elskes i samhørighed, men Gud slipper os aldrig og ønsker at vi opdrages i Hans kærlighed. At elske nogen, elske sig selv og elske Gud er en livslang opgave, men lad os ikke udsætte den opgave til i morgen. For sådan er det med planter og sådan er det med kærlighed at det er de små forskelle der skaber forskellen på at visne og dø eller næres og vokse.