Den kan læses under linket: Søndags Prædiken

Ev.:  Mk 9, 38-43. 45. 47-48

I dag, den seksogtyvende søndag i almindelig tid, takker vi Gud, som frit giver sin ånd til alle mennesker. Gennem Guds frie gave kan mennesker af alle nationer modstå det onde og manifestere hans sande Ånd i deres liv og handlinger. Den første læsning og evangeliet ligner hinanden på mange måder. De minder os om, at Gud frit kan vælge og udruste hvem han vil.

I den første læsning ser vi mænd, der blev i “lejren”, profetere i Guds Ånds kraft. I evangeliet ser vi ligeledes mennesker uden for Kristi disciples fold, der prædiker og uddriver dæmoner både i Helligåndens kraft og i Jesu navn. Derfor ser vi de nidkære og misundelige disciple blive bange og bekymrede.

De var bange for, at disse mænd uden for deres fold, som Herren udvalgte og salvede med sin ånd, var trusler mod deres mission og stilling. Så i stedet for at se dem som medarbejdere i Guds mission, blev de jaloux og foragtede dem. De troede, at Guds ånd og mission udelukkende tilhører dem.

Det er interessant at Moses og Jesus nægtede at give efter for deres disciples frygt, jalousi og ondsindede anmodning om at stoppe dem. Da de selv var fyldt med Guds ånd, forstod de klogt og vidste at disse mænd var ægte. Deres mission er i overensstemmelse med Guds vilje, så alle mennesker kan modtage hans ånd og forkynde den gode nyhed.

Derfor svarede Moses: »Hvis blot hele Herrens folk var profeter, og Herren gav sin Ånd til dem alle.« Mens Jesus sagde til sine disciple: “I må ikke standse ham. Ingen, der udfører et mirakel i mit navn, vil sandsynligvis tale ondt om mig.” Så for Moses og Jesus var det en god udvikling, og de var imod misundelsens og undertrykkelsens ånd.

Så i dag advarer Jakob mod undertrykkelse og uretfærdighed af enhver art mod de svage, de fattige og dem, som Gud frit har udvalgt. Dette er især mod dem, der ikke tilhører vores, gruppe eller klasse. Vi bør ikke kvæle Guds sande ånd, der virker i dem. Vi bør i stedet hjælpe dem til at gøre fremskridt og vokse fysisk og åndeligt.

Der er mange lektioner for os fra dagens læsninger. For det første kan Gud vælge og bruge hvem han ønsker til sin mission. For det andet giver han sin Ånd til opbyggelse af sin kirke. For det tredje kan intet (ikke engang djævelen) stoppe den, som Gud virkelig salver til sin mission. Så når Kristus siger, at: “Helvedes port skal ikke få magt over Kirken” (Matt 16,18), mener han, at Guds Ånd er over hans kirke. Det skal vare så længe, som Gud ønsker.

For det fjerde og vigtigst af alt må vi ikke være jaloux eller misundelige på andres gave. I stedet bør vi se hinanden (især dem, som Gud virkelig har kaldet) som ledsagere i Guds mission.

Det er helt sikkert lidt vanskeligt og svært. Betyder det, at enhver ånd er sand? Bestemt nej, især nu, hvor der er mange falske og selvskabte præster, profeter og ulve i fåreklæder. Der er dog ingen grund til alarm! Alt, hvad vi behøver at gøre, er ydmygt og omhyggeligt at »skelne enhver ånd« (1 Joh 4:1). Kristi standard “på deres frugter skal du kende dem” (Matt 7:16) må følges klogt for at kunne skelne. Også den universelle regel om, at “ikke alt, hvad der glitrer, er guld” skal overholdes omhyggeligt.

Endelig kræver dette visdom, og det er Guds Ånd, der giver denne visdom. Kun de, der er mætte og er føjelige over for Helligånden, kan skelne og skelne mellem den sande og den falske ånd. Så vi må være meget forsigtige med ikke at foragte dem, som Herren frit og sandt har udvalgt og fyldt med sin ånd til opbyggelse af sin kirke.

Dato	Dag	Messe
4. oktober	Fredag	AFLYST
6. oktober	Søndag	14.00 Messe	p. Davide
11. oktober	Fredag	AFLYST
13. oktober	Søndag	14.00 Messe	p. Davide
18. oktober	Fredag	16.00 Messe	p. Davide
20. oktober	Søndag	14.00 Messe	p. Jude
25. oktober	Fredag	16.00 Messe	p. Davide
27. oktober	Søndag	14.00 Messe	p. Davide

Hans prædiken til d. 25. alm. søndag kan læses under linket: Søndags Prædiken

Ev. Mark, 9, 30 – 37

På denne femogtyvende søndag i almindelig tid ophøjer vi Jesus Kristus, Guds søn. Han er den visdom, der kom ned fra himlen for at tjene menneskeheden. Kirken inviterer os til at lytte til ham og følge hans eksempel ved at leve et velordnet og fredeligt liv.

Dagens første læsning er opfyldt i Kristi liv. For det første peger den på Kristus, Guds søn, som blev slået ihjel af jaloux og onde mennesker. Som en retfærdig mand irettesatte og fordømte Jesus sin tids ærgerrige farisæere og skriftkloge. Så de tog anstød og forfulgte og korsfæstede Kristus.

Denne læsning er også opfyldt i livet for alle, der lider under uretfærdig forfølgelse i dag for at være ret og retfærdig. Ligesom Kristus bliver vi nogle gange forfulgt af vores fjender og endda af vores venner for at være retfærdige. Men vi må forblive standhaftige, for Gud vil helt sikkert retfærdiggøre os, ligesom han retfærdiggjorde Kristus.

Vores anden læsning minder os om vigtigheden af at fokusere oprigtigt på de ting, der forener os, snarere end på dem, der skiller os. Vi ønsker alle et harmonisk liv, men mange kristne samfund, familier og hjem lever i hyppige konflikter og uorden.

Så meget som konflikter er uundgåelige i livet, må vi ikke tillade dem at rive os fra hinanden. Desværre er roden til de fleste af sådanne stridigheder egoistiske ambitioner. Så Jakob formaner os til ikke at lade egoistiske ambitioner ødelægge vores forhold, familier og samfund.

James spørger os: “Hvor starter alle disse kampe mellem jer. Er det ikke netop i de ønsker, der kæmper inden i jer selv? Du har en ambition, som du ikke kan tilfredsstille, så du kæmper for at få din vilje med magt.” Mange familier, ægteskaber, samfund og nationer er naturligvis allerede blevet ødelagt på grund af selviske ambitioner eller ønsker.

Jesus forudsiger sin nært forestående lidelse, død og opstandelse i dagens evangelium. I stedet for at reflektere over, hvad Kristus sagde, skændtes hans disciple desværre i hemmelighed om, hvem der var den største. Selvfølgelig var deres argument rettet mod den jordiske regering, som de forestillede sig, at Kristus var kommet for at oprette. Ligesom det samfund, Jakob skrev til, oplevede Jesu disciple en interessekonflikt.

Vi ser ofte dette i ethvert samfund, kirke, familie og hvor som helst, at personlige ambitioner anses for vigtigere end noget andet. Der ser vi interne kampe, sladder, ligegyldighed, aggression, trusler mod liv og ejendom, had og alle mulige laster. Alt dette sker på bekostning af det fælles bedste og fredelig sameksistens. Hvor disse findes, kan der ikke være fremskridt, velstand og fred.

Ved at bruge et barn som et eksempel for os i dag, lærer Jesus os derfor kun, at vi skal blive som børn for at blive store. Det betyder selvfølgelig ikke, at man skal være barnlig. I stedet betyder det at være barnligt. Det betyder, at vi skal leve vores liv i ydmyg tjeneste for Gud og hinanden.

Dato	Dag	Messe
1. september	Søndag	14.00 Messe	p. Davide
6. september	Fredag	AFLYST
8. september	Søndag	14.00 Messe	p. Davide
13. september	Fredag	16.00 Messe	p. Davide
15. september	Søndag	14.00 Messe	p. Jude
20. september	Fredag	AFLYST
22. september	Søndag	14.00 Messe	p. Davide
27. september	Fredag	16.00 Messe	p. Davide
29. september	Søndag	14.00 Messe	p. Davide

Den kan læses ved at besøge linket: Søndags Prædiken

Ev. Mark 7, 1 – 8.14-15.21-23

I dag, den toogtyvende almindelige søndag, glæder vi os over Guds lov. Denne lov opfyldes i kærlighedens sakramente og bor kun i et rent og forvandlet hjerte. Derfor må dagens læsninger få os til at reflektere over, hvordan vi bedst kan opnå et rent hjerte for vores frelses skyld.

I første læsning mindede Moses sit folk om Guds bud og opfordrede dem til at følge loven. Især advarede Moses mod at tilføje eller fjerne noget fra det Gud havde givet dem. Men de lyttede ikke, for farisæerne tilføjede omkring seks hundrede og tretten lovsamlinger til de 10 bud.

På den måde gjorde de livet vanskeligt for Guds folk. Det var derfor, at Paulus senere måtte føre mange sager “imod loven”. Han fordømte ikke loven, men han var modstander af den måde, som de der bestemte misbrugte loven på. Han argumenterede for, at lovens ånd var vigtigere end dens bogstaver. Altså, hvad hensigten med loven var, fremfor hvad præcis det var den bestemte.

I dagens evangelium konfronterede Jesus farisæerne på grund af deres hykleri. De overholdt aldrig den lov, som de præsenterede for deres folk, og krævede at de ville overholde. Dette er en farlig livsstil, som vi skal være forsigtige med, for det samme kan ske for os. Vi er også i en position, hvor vi kræver noget af andre, som vi ikke selv kan overholde. Vi bør ikke leve et hyklerisk liv ved at gøre livet svært for andre, og på samme tid bøje loven for os selv.

Vi kaldes i dag til at evaluere os selv. Det vi bærer i vores hjerte er det der definerer os, og gør os til dem vi er. Bærer vi på had, stolthed, og andre onde tendenser, vil vores hjerte smitte hele vores legeme. Vores laster gør os dårlige – syge i sind og krop, og vi må gøre os fri af det, før det ødelægger vores åndelig liv. Vi må bede til Gud, at Han vil hjælpe os med at sortere det dårlige fra det gode.

Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. – I disse ord finder vi det vi må stræbe efter, – at blive tro mod Guds befaling, ved at tillade Gud at forvandle vores hjerte. Så i stedet for at være overdreven opmærksom på lovens bogstaver og fysisk renhed, må vi følge Paulus’ råd: „Lad jeres hjerter forvandles indvendigt, så I vil kende Guds vilje. Guds vilje er hans lov. Det skal motivere os til at elske andre og undgå det onde. Hans vilje skal fremkalde sand omvendelse og et oprigtigt ønske om at tilgive andre og holde os fast i troen. Frem for alt skal det bevæge os til at forfølge det, der er ret, retfærdigt, ædelt og helligt.

I dag formaner apostlen Jakob os i vores anden læsning: Accepter og underkast dig ordet, der er plantet i jer… I skal gøre, hvad Ordet fortæller jer.” Den bedste måde at gøre dette på er selvfølgelig at lade vores kristendom komme til udtryk i, hvordan vi lever, elsker og behandler hinanden. Til sidst minder salmisten os om, at den retfærdige skal leve i Guds nærhed. Det betyder at efterleve hans ord og befaling med et rent og oprigtigt hjerte. Så lad os ydmygt bede som David: “Skab et rent hjerte i mig, Herre, og giv en ny og loyal ånd i mig”
Det rene hjerte fejrer vi netop i dag. Vi fejrer dåben af XXXX som bæres til det vandet som symboliserer fødsel, renhed og liv. Vandet vasker det onde bort, og er et tegn på at intet ondt kan adskille barnet fra Gud. XXXX får i dag en ny begyndelse som et Guds barn. XXXX er ikke alene om en ny begyndelse, for sådan sker det også for alle de børn der i dag er kommet for at begynde undervisningen til 1. kommunion og firmelse. Lad os bede for dem, at de vil opleve Gud i deres nærhed, og vokse i troen på lovens ånd frem for dens bogstaver.