Denne prædiken kan du læse ved at klikke på: Søndags Prædiken

Mk. kap. 10, 46 – 52

Dagens evangelium fortæller om en af de mest fascinerende mirakler i Markusevangeliet, helbredelsen af Bartimæus, en blind tigger. Historien illustrerer betydningen af tro og at være discipel

Da Bartimæus får at vide, at Jesus fra Nazaret går forbi, råber han: ‘Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!’  Vi går ud fra, at Bartimæus har hørt om Jesu ry som en mirakelmager. Først fortæller nogle af publikum, at han skal være stille. På trods af hans svaghed, har de ikke megen sympati for ham. I deres øjne er han bare en plage, en fattig, der bør ignoreres, og bestemt ikke have lov til at afbryde Jesus på vej til Jerusalem for at fuldføre sin messianske mission. Men Bartimæus vil ikke lade sig bringe til tavshed. Han er fast besluttet på at få Jesu opmærksomhed og råber endnu højere: ‘Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig! Bevæget af hans inderlige råb ,stopper Jesus op og kalder på ham om at komme hen imod ham. Nu ændrer stemningen i mændene og de står alle bag Bartimæus og opmuntrer ham: “Rejs dig op, han kalder på dig”  Så kaster han sin kappe til side, springer op og går hen til Jesus.

Men Jesus ønsker ikke kun, at Bartimæus skal komme til ham. Han vil have ham til at sige klart og tydeligt, hvad han ønsker, at Jesus skal gøre for ham: ‘Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?’  Bartimæus er måske blind og fattig, men han er en mand, der ved, hvad han vil, så uden den mindste tøven svarer han: ‘Mester, lad mig se igen’  Og der og da helbreder Jesus ham ved at sige: ‘Gå, din tro har frelst dig‘. Bartimæus’ reaktion på at få sit syn tilbage er, historiens højdepunkt.

I denne historie præsenterer Markus Bartimæus som et eksempel på tro og discipelskab. Lige før Jesus helbredte ham, siger Jesus til Bartimæus, at det er hans tro, der har frelst ham. Men hvad er denne tro? Det er en tro, der manifesteres mere af det, han gør, end af det, han siger. Vi ser det i hans erkendelse af sit behov, hans urokkelige overbevisning om, at Jesus kan og vil helbrede ham, og hans mod til at lægge sin fortid bag sig og følge Jesus.

Bartimæus tror virkelig på, at Jesus kan og vil helbrede ham. Så han kaster sin kappe til side og nærmer sig Jesus, overbevist om at han vil helbrede ham. Blinde tiggere ville normalt have en tendens til at holde fast i deres få ejendele, især en kappe, der ville beskytte ham mod nattens kulde. Men Bartimæus kaster sin eneste dyrebare ejendom, fordi han i sit hjerte ved, at han ikke længere vil få brug for den. Ikke længere være afhængig af almisser fra forbipasserende. Hans status er ved at ændre sig radikalt.

Denne historie inviterer os til at reflektere over, hvad vi kan lære af Bartimæus’ tro og vedholdenhed. Når vi møder udfordringer og modstand, kan vi finde inspiration i hans eksempel- en tro, der holder fast, selv når andre ikke ser vores behøv. Og når vi går til Gud, må vi gå med et åbent hjerte, ærlige og klare i vores ønsker.

Lad os huske, at tro kan flytte bjerg, åbne øjne og helbrede hjerter.

Dato	Dag	Messe
1. november	Fredag	AFLYST	–
3. november	Søndag	14.00 Messe	p. Davide
4. november Alle Sjæle	Mandag	17.00 Messe	p. Davide
8. november	Fredag	16.00 Messe	p. Davide
10. november	Søndag	14.00 Messe	p. Jude
15. november	Fredag	AFLYST
17. november	Søndag	14.00 Messe	p. Jude
22. november	Fredag	16.00 Messe	p. Davide
24. november	Søndag	14.00 Messe	p. Davide
29. november	Fredag	AFLYST	–
1. december	Søndag	16.00 Messe	p. Jude

Denne prædiken kan læses på linket: Søndags Prædiken

Ev.: Mk. 10, 17-30

På denne otteogtyve søndag i almindelig tid fejrer vi Kristus, Guds visdom og ord. Selv om vi ikke har noget i denne verden, er Kristus tilstrækkelig og alt for os. Vi er rige på ham, fordi han er levende og aktiv

Vores første læsning i dag personliggør visdom. Hun er den mest dyrebare af alle perler. Hun er Gud selv. Alle gode ting kommer fra og må vende tilbage til ham. Intet kan sammenlignes med hende. Intet har værdi uden hende. Den, der ejer hende, har alt.

Alle skabte ting får kun del i Guds skønhed og pragt. Derfor må vi søge visdom mere end materiel rigdom. Dette skyldes, at at eje hende, er at besidde den mest dyrebare af al rigdom. Derfor minder Augustin os om, at: Vores hjerte må ikke hvile, før det er forenet med denne dyrebare visdom.

I vores anden læsning beskriver brevet til hebræerne Guds ord som: “et dobbelt aldrende sværd der skærer gennem knoglerne.” Gennem dette minder det os simpelthen om, at Guds ord er den ultimative kraft, hvorigennem Gud når og beriger os.

Guds ord forvandler ethvert hjerte, der ydmygt modtager det.

Når Gud derfor trykker sit ord i vores hjerter gennem sin åndskraft, overbeviser, omvender og trøster det os kraftfuldt. Guds ord ydmyger et stolt hjerte. Det giver en pervers ånd at være sagtmodig og ydmyg. Det øger dyden i et ydmygt hjerte.

Dagens evangelium er meget interessant. Det fremhæver det faktum, at en virkelig rig person er en, der besidder sand visdom og ikke kun materiel rigdom alene. Det minder os også om, hvordan materiel rigdom kan være en alvorlig hindring for at opnå sand visdom.

Den rige mand i dagens evangelium kom for at retfærdiggøre sig selv og for at vise sin religiøse fromhed. Ja, Jesus værdsatte hans indsats. Men Kristus vidste at der virkelig manglede noget i ham. Kristus diagnosticerede ham med det eneste problem,tilknytningtil sin rigdom.

Det er tydeligt, at denne unge mand, der kom til Jesus for at søge evigt liv, virkelig ønskede at blive accepteret af Jesus som discipel. Ordene “arve evigt liv” betyder ikke kun liv med Gud efter døden, men også at gå ind i en dybere form for liv med Gud her på jorden gennem bøn og at følge Jesus, og gennem dybe relationer med andre mennesker eller engagement i en ædel sag. Men Jesus ønskede ikke denne unge mand som discipel på hans egne betingelser, men snarere på Jesu betingelser. Den unge mand hævdede at han fra sin ungdom havde holdt alle de bud Jesus nævnte, deriblandt det fjerde bud. Hans tragedie var, at han elskede “ting” mere end mennesker. Han var fanget af den fejlagtige idé, at han kunne beholde sine ejendele for sig selv og stadig opnå Guds barmhjertighed. Han indså ikke det faktum, at hans rigdomme havde bygget en mur mellem ham selv og Gud. Med andre ord, hans ejendele “besatte” ham. Selv om den rige unge mand aldrig havde dræbt, stjålet eller begået ægteskabsbrud, brød han både buddet om at forbyde afgudsdyrkelse og det bud, der befalede næstekærlighed. Han tilbad sin rigdom mere end Gud. Det er derfor, Jesus udfordrede ham til at befri sig selv for den tilknytning til rigdom, hvori den unge mand så som hans sikkerhed og sociale status, lå og stole fuldt og helt på Gud ved at følge Jesus.