Dec 26 2009
Midnatsmessen fra Rom
Kære allesammen
For at fortsætte Williams beretning: Jeg har altid rimelig travlt efter vores egen midnatsmesse. Jeg skal til Rom, til Peterskirken ….på DR1. Jeg nåede hjem til forberedelsen af Eukaristien. I år blev der kommenteret og oversat af Iben Tranholm og Pastor Hornbech-Madsen, men selvom messens sprog er latin, kan man jo sagtens følge med, da ordlyden er næsten nøjagtig den samme, som vi lige havde hørt. Udelingen af nadveren er en fatastisk oplevelse. Flere hundrede præster og diakoner uddeler Kristi Legeme og Blod til flere tusinde mennesker. Paven uddeler selv til almindelige kirkegængere, hvilken en oplevelse det må være! Messen sluttede med, at en præst lagde Jesusbarnet i et kæmpe krybbespil og Paven velsignede krybben. Cirka kl. 0200 kravlede jeg træt i seng – julen er begyndt!