May 08 2018

Pastor Judes prædiken til d. 6. søndag i Påsken 2018

Helligåndskirken Frederikshavn

Prædiken 6. søndag i påsken 2018.

Ev: Joh 15, 9-17

Der er en historie om en soldat fra første verdenskrig. En af hans soldaterkammerater var ikke kommet tilbage til delingen og soldaten spørger sin officer: ’Må jeg gå ud og lede efter ham?’ Officeren svarer ham: ’Du kan gå, men det vil ikke være det værd. Du vil finde ham død, og du vil risikere dit eget liv også’. Men soldaten går ud og leder efter sin kammerat. Han finder ham og bærer ham hjem til delingen. Officeren kigger på de to mænd og siger til soldaten: ’Se hvad jeg sagde – det ville ikke være det værd. Din kammerat er død!’ Men soldaten svarede: ’Det var det hele værd, for da jeg fandt ham, var han stadig i live og han kiggede på mig og sagde: ’Jeg vidste du ville komme’’.

Sådan står der i evangeliet at ingen har større kærlighed end den der vil sætte sit liv til for sine venner. Og venner er netop hvad Jesus beder os om at være. Jesus kalder os ikke for sine tjenere. Han kalder os for sine venner – den slags venner som er rede til at gå i døden for andre. Den slags venner man kan stole på og med tillid kan vente på når livet er svært.

Uanset hvilken tro man har, er det svært at være ret uenig i det bud Jesus giver os i dag. Det bud vi gives lyder: ’I skal elske hinanden’. Jeg tænker at både ateister, østens religioner, kristne og alle andre trosretninger kan samles om dette bud. Der er jo ikke noget der ville være mere gavnligt for vores verden, end hvis dette virkelig kunne lykkes for mennesket – at alle gik rundt og elskede hinanden.

I de 10 bud er der flere bud som er nemme nok. Du må ikke stjæle – du må ikke slå ihjel. Ja, det er bud som ikke falder de fleste svært. For mange mennesker er det slet ikke overvejelsen værd at slå ihjel eller stjæle, men det bud Jesus giver os i dag hører til blandt de befalinger der kan være svære for selv den mest kærlige at opretholde. Når alt kommer til alt, hvor mange af os vil så gøre som soldaten? At gå ud og risikere sit eget liv for noget der måske er meningsløst, vil for de fleste kalde på kritiske spørgsmål. ’Er det virkelig det værd?’ som officeren spørger. Men alligevel er det netop det Jesus byder os at gøre I dag. Nemlig at gå den ekstra mil for alle dem der krydser sporet i vores liv.

Jesus viser os en måde at elske på. Gennem evangelierne læser vi hvordan han elsker og omfavner alle. Han favner dem der gør uret og viser kærlighed til dem der ikke viser trofasthed. Kort sagt så elsker han alle de mennesker, vi kan føle os fristede til at sige farvel til i vores liv. Igen og igen minder han os om den type kærlighed. Det er nemlig ikke en kærlighed som beror på en følelse, men en kærlighed der kommer fra et andet grundlag. Det er en kærlighed der udspringer fra idéen om at ’Når Gud elsker dig, så elsker jeg dig også!’ For sådan bliver vi sagt at Gud elsker alle sine skabninger – Han så at hvad Han havde skabt, det var godt!

Så hvis vi ikke elsker det som Gud har skabt – hvordan kan vi så elske Gud? Gud har skabt os fordi vi er udvalgt til at elske, Gud har skabt os fordi vi er udvalgt til at være venner. Jesus siger til os at han elsker os sådan som Faderen har elsket ham. Når vi ser på teksterne kan vi føle tvivl om hvordan kærligheden fra Jesus til Gud har været. Vi ved at Gud ikke overhældte Jesus med et nemt liv på jorden uden bekymringer. Vi ved at Gud ikke bare lagde de lette løsninger foran sin søn. Tværtimod lod Gud virkelig sin søn mærke på krop og sjæl hvad livet som menneske betød.

På samme måde lever vi vores liv med alt det livet som menneske indebærer. Vi oplever had, kærlighed, bekymring, nervøsitet og glæde. Men midt i dette, må vi skabe en rød tråd der elsker, på trods af alle de alternativer der er. For sådan lyder det bud Jesus gav til os mennesker: ’Dette byder jeg Jer, at I skal elske hinanden’.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 6. søndag i Påsken 2018

Lukket for kommentarer