May 11 2018

Pastor Judes prædiken til Krist Himmelfart 2018

Helligåndskirken Frederikshavn

Kristi Himmelfart 2018.

Ev: Mark 16, 15-20.

Kristi himmelfartsdag fejres 40 dage efter påske og 10 dage før pinse. Kirken fejrer ved Kristi himmelfart, at Jesus steg til himlen 40 dage efter sin opstandelse.

Kristi himmelfart markerer afslutningen på Jesus´ liv på jorden. Kirken fejrer altså ikke kun, at Guds søn kom til verden, men også at han forlod den igen efter opstandelsen. Det lyder måske som en mærkelig begivenhed at fejre. Men Gud måtte forlade verden som menneske, for at han kunne sende til os Helligånd i pinsen. Himmelfarten markerer ikke blot afslutningen på historien om Jesus´ liv på jorden. Den sætter samtidig begyndelsen på en ny: Helligånden, som kommer i pinsen

Når vi kigger op i himlen og himlen den er sommer-blå, så kan vi få den tanke at himlen er uendelig – at himlen kan føre mennesker i komplicerede maskiner helt til månen og endnu længere væk end det. At himlen kan gemme alt så langt væk at det ikke kan findes igen. Vi kan få den tanke at det også gælder Jesus. Han op for til Himlen – en smuk sommerhimmel og så blev han væk for både dyr og mennesker i denne verden.

Da Jesus brød gravens grænser påskedag lavede han et hul mellem døden og denne verden. Han banede en vej som ikke var menneskers vej, men Guds vej mellem død og levende. I dag bryder Jesus endnu en grænse foran vores øjne. Han laver et hul mellem døden og Himlen. Heller ikke denne vej er menneskers vej, men Guds vej.

Vi kan kigge op i den uendelige himmel og tænke, at deroppe bliver ting væk, men vi kan også tænke at Jesus steg derop. Han steg op i Himlen den dag hans gerninger her på jorden var afsluttet. Han er ikke væk. Han har ikke gemt sig i det uendelig endelige. Nej, for at give os trøst og svar på alle vores spørgsmål, har han brudt grænserne mellem døden og livet, og i dag bryder han grænsen ned mellem mørket her på jorden og lyset i Himlen.

Det er ikke en menneskets vej. Det ved enhver som har lagt en af deres elskede i graven. Uanset mængden af tårer og savn kan vi ikke bryde den tunge grænse der er mellem døden og livet. Ej heller er det evige lys i Himlen menneskers lys. Lyset er givet til os af Gud, som et bevis på at Himlen eksisterer.

I dag baner Jesus vejen for os til Himlen, og han har sagt til os at også vi kan gå den vej. Også vi kan gå ad Kristus-vejen, men indtil vores dødstime kommer, må vi gå menneske-vejen. Vi må holde os til den bolig vi har på jorden. Der er vores bolig. Derfra går vi ud. Jesus derimod har taget bolig i Himlen.

Med Himmelfarten kunne disciplene og vi blive bange for at Jesus bliver fjern for os. Vi kan blive nervøse og tænke at han stiger op, og væk fra vores liv, men vi må tænke på hans ophøjelse på en anden måde. Jesus stiger op over vores problemer, sorg og glæde. Han stiger derop hvor han kan se på det hele på afstand.

Når vi ser Jesus på malerier hvor han stiger op til Himlen, er det fælles for de fleste at hans hænder peger ned mod jorden. Hans hænder strækkes ud efter mennesket, som om han griber fast i os. Lad os derfor i dag fejre Himmelfarten, og glædes over at der er åbnet et hul mellem mennesket og det evige lys. ’Jeg er med Jer alle dage’ lyder hans ord til os. Han sidder ved Gud den Almægtige højres hånd, og han skal komme igen for at våge over ethvert menneske, hvis hjerte trænger til trøst. Lad os hver dag række ud efter hans hænder når han kommer os i møde.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til Krist Himmelfart 2018

Lukket for kommentarer