Jun 14 2018

Pastor Judes prædiken til d. 10. alm. søndag 2018

Helligåndskirken Frederikshavn

Prædiken til den 10. alm. søndag 2018

Ev: Mark 3, 20-35

En mand fuld af sorg fortalte mig engang at hans største frygt var at nogen ville afsløre ham. Jeg spurgte ham hvad meningen med den frygt var, og han svarede at han var bange for at nogen ville sige at han ikke var den de troede han var, eller at han ikke var den han sagde at han var. Manden havde den følelse at han ikke var den han gerne ville være.

Jeg tror mange af os kan genkende denne følelse. Vi har et billede af os selv og pludselig slår det små revner fordi vi er sammensatte mennesker som splittes. Et splittet ægteskab er en skilsmisse. Et splittet land er en krig. En splittet verden er en verden med urimeligt rige og urimeligt fattige. Men også indeni os er der denne splittelse. Hele livet kan ligne én stor splittelse i små brikker. Vi har et ydre og et indre – et arbejdsansigt, en hjemmedragt, en social side og en kirkemaske. Det er ikke nemt at holde brikkerne sammen!

Med alt dette er menneskerne i evangeliet i dag blevet draget mod Jesus. De tror at dér kan alle brikkerne passe sammen. Ved hans ord kan deres virkelighed falde sammen og en ny realitet kan bygges op. Men stadigvæk passer brikkerne ikke sammen.

Jesus taler til dem, men han giver dem ikke det de vil have. Vi har en tiltro til at Jesus kan forene det der er brudt og at han kan give os en dybere mening med det, vi ikke selv kan få til at passe sammen, men i dag giver han ikke mennesket hvad de er kommet for. Hans ord er hårde, og han taler til os om ondskab. Her giver minus og minus ikke plus! Hvis én hader mig, og jeg hader ham tilbage, ophæves vores fjendskab ikke. Det er den ondskab og den afmagt Jesus taler om i dag. Ondskab kan ikke drives ud med ondskab. Først må det onde brydes ned i dets levende form, og først da kan det gode næres af lys og Ånd.

Han er ude af sig selv’ lyder konklusionen da Jesus ikke giver dem det de er kommet for. De drager den samme konklusion som vi gør når nogen tænker anderledes end vi gør – de er mærkelige – de er ude af sig selv. Vi kan ikke bruge deres ord til noget. Men Jesu ord må vi virkelig holde fast i. Med kærlighedens perspektiv ser Jesus verden anderledes end vi gør. Med Helligånden som vores anker har Gud sat os sammen her på jorden i tillid til at vores brikker vil samles til et stærkt puslespil, hvor ingen er tilovers.

Der kommer nogen fra Jesus familie. De står udenfor – de er beslægtede med ham, sådan som også vi er beslægtede med vores familie. Men Jesus anerkender dem ikke – han inviterer dem ikke ind og går ej heller ud til dem. I stedet peger han på de der er inde i huset og siger: Mine brødre og søstre og mor er dem der gør Helligåndens vilje. Det er altså ikke status men HANDLING der knytter os til Jesus.

Vores handlinger er det der tegner os som mennesker. Ved Helligåndens hjælp kan vi overkomme alt det der skaber splid i vores forhold til Gud, mennesker og os selv. Verden vil hver dag møde os med muligheden for splid og splittelse, og med muligheden for at fristelsen overgår vores sunde fornuft. Lad os inspireres af dagens tekst og have tillid til at Helligånden binder de kræfter som splitter, heler de sår der separerer og bryder vores virkelighed ned for at bygge en ny realitet.

Der er INTET i vores liv der ikke kan blive sat sammen igen ved Guds kærlighed, Jesu ord og Helligåndens virke.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 10. alm. søndag 2018

Lukket for kommentarer