Jul 09 2018

Pastor Judes prædiken til d. 14. alm. søndag 2018

Helligåndskirken Frederikshavn

Prædiken til d. 14. alm søndag. 2018

Ev: Mark 6, 1-6

I dag er min sidste chance for at sige bare lidt om VM fodbold i min prædiken de næste 4 år. Så I bliver nødt til at høre bare LIDT om det! Argentina har en spiller der hedder Messi. Han er en af verdens 3 bedste spillere og spiller i Barcelona i Spanien. Fans fra ethvert land beder til Gud, at en eller anden fra deres land må blive dygtig som Messi, men det sker ikke, for han er dygtig på sin helt egen måde. Så vi kan kun sidde tilbage og være misundelige på Argentina!

Men i Argentina er folk sure. De hader Messi og truer hans familie, ødelægger statuer af ham, og taler dårligt om ham i TV. Deres had til ham er lige så stort som deres kærlighed til fodbold. De siger om ham: ’Han er ikke argentiner! Han ELSKER ikke Argentina, og derfor kan vi ikke elske ham’. Resultatet er at de buuher af ham når han går på banen. Ja sådan er livet for Messi, hvis navn lyder LIDT som Messias og derfor er rimeligt nok at sige lidt om i prædiken.

En profet er miskendt i sin egen hjemby. En profet kan ikke gøre mægtige gerninger dér hvor han kommer fra. Sådan siger Jesus i dag – Jesus der mærkede på egen krop, hvordan folk i hans hjemby ikke rigtig ’købte’ de ord han kom med. Alle omkring ham kender hans opvækst, de har hørt hans barnegråd, de har set ham spise og sove og skære i træ. Derfor fyldes de med skepsis over at han har en særlig evne.

I stedet kunne Argentina fyldes med stolthed over deres stjerne. I stedet kunne Nazareth have hyldet Jesus for hans evner, men de to mænd lider den samme skæbne – for at udfolde deres evner, for at blive hørt og sat pris på må de drage ud og gøre mægtige gerninger blandt fremmede. Inden Jesus tager af sted helbreder han nogle få syge, som i Argentinas aviser når Messi laver flotte driblinger. Helbredelsen står i Evangeliet som en biting – en ligegyldig hændelse, men havde folk dér åbnet deres øjne, ville de se hvad de gik glip af med deres skepsis.

Også vi genkender den måde at reagere på. Når man står tæt på et bjerg er det svært at vurdere dets mægtighed. Når vi står langt væk ser vi hvor storslået bjerget er. Det samme forhold har vi til mennesker. De der er tæt på os, kan vi tage for givet eller blive misundelige på, eller have trang til at holde nede. De er ikke noget særligt. Ingen her i Nordjylland skal klare sig ret godt, før nogen siger: ’Hvem tror han lige han er???

IKKE at tro kan have store konsekvenser. Det barn, som har forældre, der ikke tror på, at det kan blive til noget, bliver sjældent til noget. Den medarbejder som et firma har mistet troen til, bliver sjældent længe på den samme arbejdsplads. Det menneske som har mistet troen på Gud, ser vi sjældent i kirke. At miste troen på hinanden, sig selv og miste troen på Gud, kræver at vi ser alt i et nyt lys.

Når vi ikke tror, når vi holder nogen nede eller bliver misundelige, så går vi glip af noget. Det er det vi lærer fra dagens tekst. Argentina går glip af VM pokalen. Nazareth går glip af Jesu gerninger og undervisning. Så i dag kan vi spørge os selv, hvad vi holder nede i vores liv og har mistet troen på? Uanset om svaret på det spørgsmål er, at vi har mistet troen på vores kone, vores job, Gud og kirken, vores familieliv eller om det er troen på os selv, der har lidt et knæk, så kan dagens evangelium give os håb.

Alt vi ved Jesus gjorde udenfor Nazareth minder os nemlig om hvad Nazareth gik glip af. Lad ikke også os gå glip af noget, så lad os fra i dag tale andre op fra det mørke de sidder i. Lad os tale os selv ud af den kritik vi bærer på, og lad os skrifte vores skyld, så vores kærlighed til Gud bevares intakt nu og alle dage fremover. Da vil vi se de mægtige ting der sker lige foran vores næse.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 14. alm. søndag 2018

Lukket for kommentarer