Aug 01 2018

Pastor Judes prædiken til d. 17. alm. søndag 2018

Helligåndskirken Frederikshavn

Prædiken til den 17. alm. søndag 2018.

Ev: Joh 6,1-15.

En dag skulle jeg læse denne beretning fra Biblen for nogle børn. De lyttede til fortællingen og vi talte om hvad den handlede om. Så jeg spurgte dem hvad de syntes om historien, og en dreng sagde: ’Det var sejt at Jesus kunne trylle alt det frem fra drengens madpakke’!

I dag er vi netop vidner til at Jesus forvandler en lille smule fra en madpakke til en hel masse. Der bliver så meget at man kan dele ud af det til højre og venstre, og folket spiser og bliver mætte. Da alle er mætte samles resterne sammen i tolv kurve, så ingenting går til spilde. Vi ved at tallet tolv er et særligt tal i Biblen. Netop det tal er et udtryk for det perfekte og det fuldkomne, og vi ser i dag hvordan Gud griber ind i det menneskeskabte og gør det fuldkomment. Det samme mirakel sker under eukaristien når Gud griber ind i det brød som er skabt af mennesker og forvandler det til Kristi legeme som bliver mad til alle sjæle.

At Gud griber ind i verden på den måde er ikke enestående. Det er sådan vi læser det sker igen og igen i Biblen, og det er sådan vi ser det ske i vores eget og andres liv. Gud holder sin mægtige hånd under det menneskeskabte og gør ingenting til alting.

Den lille dreng spiller en vigtig rolle i bespisningen af de mange. Ja, Jesus var sej fordi han kunne trylle med madpakken, men madpakkens ejer – nemlig drengen, var en forudsætning for det store måltid. Drengen vovede at bringe sin madpakke i spil.

Nogle gange når vi tænder vores TV kan vi blive triste og nedslåede af alt den elendighed der er i verden, og vi kan opgive at gøre noget ved det. Men da må vi huske drengen fra evangeliet og tage vores madpakke frem, for uanset hvem vi er, har vi noget at dele ud af. Lige NU mens vi sidder her i kirken, er der en dame her i Danmark, der har besøg af 15 familier hun ikke kender. Hun har inviteret fattige familier til at holde sommerferie i telte i hendes have.

Det er et klassisk eksempel og et forbillede for os for hvordan den smule vi har, kan tilsættes kærlighed og Guds vilje og dermed blive et værdi for andre. Skal vi finde en hurtig og lysende klar inspiration i vores liv i fortællingen som bespisningen af de fem tusinde – så hentes inspirationen hos drengen med madpakken, som han rækker frem til Jesus. Håbet og viljen gives af Gud.

I Pavens fastebudskab for et par år siden kunne vi læse at madspild, ikke bare er spild af verdens ressourcer, men også en synd, fordi Paven betragter spild af mad på linje med at stjæle fra fattige. Han skrev i sit budskab til os: ’At undlade at give af vores overflod er lige så slemt, som at tage af en andens underskud’.

Resterne fra dagens måltid pakkes ned og gemmes så intet går til spilde. Vi ved ikke hvad der sker med de sidste stykker brød, men vi får en slags vished for at nogen andre får glæde af det. Vi erfarer at overflod kan dække andres basale behov.

Behovet hos den ene for et kort besøg, kan dækkes af den anden der har en time til overs.

Behovet for trøst hos den ene, kan dækkes af den anden der har et øre at lægge til.

Behovet for anerkendelse hos den ene, kan dækkes af den anden der har overflod af smil.

Håbet og viljen gives af Gud

Ja, overflod kan dække andres basale behov, men det kræver at vores overflod rækkes frem, så Gud kan tage det i sine hænder, velsigne det og give det til mange. Lad os derfor inspireres af den lille dreng og vove at række vores madpakke frem.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 17. alm. søndag 2018

Lukket for kommentarer