Jan 07 2019

Pastor Judes prædiken til Herrens Åbenbaring 2019

Helligåndskirken Frederikshavn

Prædiken til d. Hellig tre Konger 2019

Ev: Matt 2, 1-12

Tre konger var ude at gå og lede. De fulgte en stjerne. En stjerne som ikke kunne tale, men kun kunne lyse. Alligevel fulgte de stjernen. Kongerne vidste at denne stjerne var noget særligt. At den ville lede dem til en konge som var anderledes end dem selv. En konge som skulle blive deres konge.

Stjernen gjorde præcis som de havde tænkt den skulle gøre. Den lyste for dem og viste dem vej til Jesusbarnet som lå i krybben hos Jomfru Maria og Josef.

Da de tre konger nåede krybben, lagde kongen Melchior sin gave. Gaven var guld og var et symbol på at dette nyfødte barn var konge – altså en royal som skulle bære guld.

Dernæst lagde den næste konge sin gave. Kong Baltazar lagde røgelse ved Jesusbarnet. Røgelsen brugte man dengang kun ved alteret – man brugte det kun når man tilbad Gud. Baltazar ville med sin gave vise at dette barn skulle tilbedes. Dette barn var guddommeligt.

Til sidst lagde Caspar sin gave ved krybben. Myrra var denne konges gave. Typisk brugte man myrra ved begravelser som parfume til tøjet, og derfor kan man få den tanke at denne gave blev givet som et symbol på at også Jesus må død som menneske fra denne verden.

Kongerne kom som vi har hørt med guld, røgelse og myrra – ligesom også vi giver hinanden gaver ved jul og fødselsdag. – men måske var den fjerde gave som kongerne gav den mest vigtige. Da de havde lagt gaverne tilbad de Jesus, og sådan gav de ham den gave at de anerkendte ham som noget guddommeligt. De troede virkelig på at Jesus var konge – ikke bare på den måde som de selv var konge, men konge for alle konger i denne verden.

Sådan kan også vi håbe at vi vil få den samme visdom som kongerne. Måske er vi selv konger i vores familie eller i andre sammenhænge, men over os – over vores herredømme er Jesus. Kongernes konge, så også vi må bringe ham gaver og tilbede ham. I ham har vi alt at vinde og intet at tabe.

De tre konger fulgte stjernen uden at stille spørgsmål. Af dem kan vi lære at følge Guds veje selvom vi ikke gives en forklaring eller en begrundelse. Vi må give op overfor vore egne planer, for følger vi Guds stjerne, Guds ledetråde så vil vi finde frem til et mål som hvor vores glæde vil være større end den lykke vi tror findes ad vores egne veje.

Også vi kan være en stjerne i andre menneskers liv. Uden at sige noget – uden at dømme, forklare og udrede store punkter i Biblen kan vi med vores legeme og sjæl være ledestjernen for alle vi møder i vort liv. Vi kan lyse i deres mørke og lede mennesker den samme vej. Vejen mod Kristus, vejen mod tilgivelse, vejen mod kærlighed og forsoning.

Dagens evangelium handler om mange ting. Vi kan trække flere emner ud, men tillid må være det ord vi går ind i 2019 med. At vi har tillid til at Gud og stjernerne viser os på rette vej, og at det derfor godt kan betale sig at følge efter, uanset at vi ikke lige kan få øje på resultatet. Gud vil vise det til os hen ad vejen. Han er ikke ude på at lede os den forkerte retning. Og når vi ledes frem og når vores mål, så må vi give noget. Vi må ofre noget af det vi har som tegn på vores taknemmelighed.

De vise mænd får en meget pludselig rolle i evangeliet og lige så pludseligt er de væk igen. Deres rolle er dog langt større end den plads de får i ord i dagens evangelium. De følger stjernen. De følger Gud, men deres fornemmelse får dem til ikke at gå tilbage til Herodes. Tænk Jer, om vi mennesker kunne gøre det samme – følge stjernen, følge Gud og følge den fornemmelse der holder os på Guds veje.

 

Comments Off on Pastor Judes prædiken til Herrens Åbenbaring 2019

Lukket for kommentarer