Mar 13 2019

Pastor Judes prædiken til d. 1. søndag i Fastetiden 2019

Helligåndskirken Frederikshavn

Prædiken til d. 1. søndag i fasten.

Ev.: Luk 4, 1-13

Hvis vi lytter til dagens evangelium og tænker at fristelsen af Jesus i ørkenen slet ikke minder om de fristelser vi oplever, fordi vi er mennesker og Jesus er som Gud der bare kan sige nej og ikke har menneskets svaghed, så er der noget vi ikke helt har forstået om Jesu fødsel.

Måske tænker vi at vores fristelser er meget svære at modstå. Vi styres i denne verden af vores lyster. Både lysten til det lækre chokolade der ligger hjemme i skuffen, men også lysten til at være bedst, først og størst. Ja der er meget der kan friste mennesket. Og menneske er netop hvad Jesus er, da han står i ørkenen og Djævelen forsøger at friste ham med både mad, magt og bevis for at han er Guds Søn.

Vi må altså tænke at fristelsen for Jesus er lige så stor som den er for os, og med den tanke bliver det nemmere for os at lade os inspirere af Jesus som siger ’nej’ til fristelserne igen og igen. Og det er som der står skrevet, at da Djævelen ikke havde mere at friste Jesus med, forlod han ham for en tid. For Djævelen er Jesus er ikke anderledes end os – Djævelen giver ikke helt op for evigt. Djævelen forlod ham kun for en tid, for at vende tilbage igen med nye ting at lokke med.

Og det er jo netop hvad vi også oplever. Vi får øje på en fristelse i vores liv, og ser at det virkelig er en fristelse. Det kan være en tredje person der forsøger at bryde vores ægteskab eller vi får muligheden for at stjæle noget som ingen vil opdage. Vi lukker øjnene og vender os rundt med et nej tak. Men uventet ud af det blå vender Djævlelen tilbage med et nyt tilbud til os. Vi opdager slet ikke fristelsen før vi står midt i den uden mulighed for at trække os tilbage med et afslag. Og sådan finder vi os selv overraskede over at vi fortalte en løgn eller sladrede om et andet menneske.

Djævelen eller fristeren står altid klar til at møde os når han har noget at friste med, og det har han tit, for han ved at mennesket er svagt. Desværre viser han sig ikke i en skikkelse som er nem at genkende og dermed sige nej til. Han viser sig i andre mennesker, i gode tilbud, i nyhederne og på sociale medier. Han viser sig overalt hvor vi befinder os, og det er en faktor vi må leve med som menneske.

Intet menneske kan gå gennem livet uden at blive fristet, men giver vi helt op over for Djævelens ønsker for os, styrer vi mod afgrunden. Siger vi ja og ja og ja til Djævelen vil vores liv styres direkte væk fra Gud. Væk fra troskab. Væk fra sandhed og væk fra alt det gode. Vor tids egoisme er et billede på hvordan fristelserne vinder over mennesket.

Derfor må vi både i denne fastetid men også i alle andre tider være bevidst om fristelserne i vores liv. Kun ved at være bevidste om det, kan vi forsøge at styre det uhyre som prøver at forgifte vores liv. Men vi kan ikke gøre det alene. Vi må bede om Guds hjælp og søge ind under Hans nåde, så det ikke er forgæves at Gud har rakt sin egen Søn til os for at undgå Djævelens magt.

Jesus mødte fristeren i ørkenen ikke kun med sit eget ord, men også med Guds ord. Lad os på samme måde møde fristeren alene med vores egne svage ord, for så taber vi. I stedet må vi lade Gud være der, give Ham plads til at forsvare os. Sådan gør vi når vi søger bønnen og Guds nærvær, og beder at Han vil beskytte os.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 1. søndag i Fastetiden 2019

Lukket for kommentarer