Apr 07 2019

Pastor Judes prædiken til d. 5. søndag i Fastetiden 2019

Helligåndskirken Frederikshavn

Prædiken til d. 5. søndag i fasten 2019.

Evangelium: Joh 8,1-11

I kender sikkert alle det, at når vi sidder og taler i telefon og samtalen trækker ud, så sidder man med kuglepen og papir og tegner et billede, eller måske et lille dyr. Det er en rigtig god metode, når øjet skal beskæftiges, mens hjernen tænker. Sådan var det også på Jesu tid. Godt nok havde Jesus ingen iphone, ingen ny HTC, e-mail og video, og ej heller nogen kuglepen, men han havde noget, der var meget bedre og altid var lige ved hånden; nemlig sin finger og så sandet under sine fødder. Så da han bliver spurgt, hvad han synes der skal ske med kvinden, der skal dømmes for ægteskabsbrud, skriver han noget,( måske mændenes synder) i sandet. Det var godt, han skrev noget, for så sagde han nemlig noget klogt: ’Lad den uden synd kaste den første sten’.

Da kan det nok være, at mændene også måtte tænke sig lidt om, for hvem af dem kunne sige sig fri for at have syndet? Og når de selv havde syndet, hvordan kunne de så tillade sig at kaste sten på en anden synder! Derfor måtte alle mændene da også gå bort uden at kaste stenene, og kvinden kunne forlade tempelpladsen kun med anklage men uden straf.

Dagens evangelium er ikke nogen gammel historie – jo måske hvis vi ser på de fysiske rammer med tempelplads, og steningen som skal straffe kvinden. I dagens Danmark er vi mere civiliserede, og det er forbudt at kaste sten så nu kaster vi en anden type sten.

Jeg taler her om de verbale overgreb. Hvor ofte lader vi ikke vores verbale kritik tordne ned over vores brødre og søstre? Vi rammer dem med meninger og idéer, og de som vil tjene her i menigheden, og de som ikke vil. Alle disse verbale sten kan også ramme hårdt og skade for livet, for sådan kritiseres vi for vores egenskaber og initiativ. Sådan kritiseres vi for de menneskelige træk, Gud har skænket os.

Hvis jeg bad dén uden synd om at træde frem foran alteret og lade sine anklager ramme menigheden, var der næppe nogen som ville gøre det, for hvem her kan sige sig fri for synd? At pege på nogen kræver at vi knytter hånden, og så er der pludselig 3 fingre, som peger på os selv! Lad derfor Jeres sten falde til jorden og gå bort herfra uden anklage. Lad Jeres pegefinger forenes med resten af legemet og led ikke Jer selv med Jeres egen retfærdighed eller den fra loven, men Guds retfærdighed.

Vi får en stor hjælp i evangeliet i dag, til at omvende os eller rettere at ’ombestemme’ os. Ja, lad os bestemme noget nyt i dag, for lad os fra dette øjeblik gøre som Jesus, og tegne et bilede af noget inden vi taler. Med lidt god fantasi kan man lukke øjnene og forestille sig nogle billeder, og tænke sig godt om for at undgå at tale ondt om en bror eller vidne falsk om en søster. Jesus tilgiver os for de anklager, vi allerede har fremsat, for Jesus siger til os som til kvinden: ’Jeg fordømmer dig heller ikke. Gå, og synd fra nu af ikke mere’.

Amen

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 5. søndag i Fastetiden 2019

Lukket for kommentarer