May 15 2019

Pastor Judes prædiken til d. 4. søndag i Påsketiden 2019

Helligåndskirken Frederikshavn

Pastor Judes Prædiken til d. 4. søndag i Påsketiden

Ev.: Johannes, kap.: 10, vv. 27-30

Tæt på mit vindue i soveværelset i præstegården i Aalborg er der en fugl, der har bygget en rede. Fuglen sidder trofast i reden og vogte på æggene. Hun skriger og skælder ud når andre fugle kommer tæt på. Og hun skriger i vrede, når jeg åbner vinduet for at få frisk luft. Lige meget hvor forsigtigt jeg ruller mine gardiner op om morgen, minder fuglen mig om, hvor mange kræfter en mor har, der elsker sine børn.

Når man laver sjov, siger man at Gud har givet kvinden arbejdet med at bære på fostret og føde barnet, fordi manden er ikke stærk nok til at udholder den smerte. Måske er det rigtigt! I hvert fald har jeg både ved dåbssamtaler og andre sammenhænge, mødt utallige mødre, som er forbundet til deres børn, har givet grænseløs kærlighed videre til den næste generation. En kærlig mor minder meget om den kærlighed Gud har til mennesker – en kærlighed der er tålmodig, der ikke misunder, der udholder alt.

I dag er det Mors Dag. Det er en dag, der af mange kvinder forbindes med blomster og chokolade, men det er også en dag, hvor vi skal huske er være taknemmelige for den hyrde, som har taget beslutninger allered tidligt i vores liv. Vores mor har båret os til dåben – hun har ledt os mod Gud. Hun har været vores kateket, fulgte os til første kommunion og firmelse. Hun har beskyttet os, og som fuglen skreget og brugt alle sine kræfter mod dem, som var en trussel mod vores liv.

At have en mor, at have en slags hyrde i vores liv, er noget vi alle er fælles om. Uden en mor, så sad vi ikke her. Så uanset om vi har vores mor hos os, eller hun er langt væk fra os, eller vi har helt mistet hende, så er dagen i dag en tid til taknemmelighed og refleksion over, at Gud har skænket os relationer til hinanden. Gud er vores fælles hyrde. Han er hyrde for mødre, døtre, fædre og sønner.

I Evangeliet høre vi at: ’Ingen skal rive dem ud af min Hånd’. Hvad det er at Jesus vil beskytte os imod, hører vi ikke om, men vi kan næsten regne det ud. Som fuglen i Aalborg der beskytter sine æg mod sognepræsten og andre fugle, så beskyttes vi mod ondskab, der kommer udefra, også indefra. Når Gud er vores hyrde, så må vi være får, men når vi ser på et får, tænker vi måske, ai vi mennesker er meget mere end det!

Men når vi lytter til ordene, må vi erkender vores identitet. Foran vores mor, vil vi altid være hendes barn. Foran Gud, vil vi altid være den flok der følger – uanset om vi bæres til dåb, går til firmelse, eller ankommer i kisten. Altid, nu og i al evighed, er vi en del af den flok, som hører vores hyrdes røst og følger Ham.

Og hvordan lytter vi så til den røst og genkender vores hyrde – genkender at Gud leder os fremad i livet? Hans stemmer er helt speciel. Stemmen lyder som kærlighed. Stemmen lyder som tilgivelse. Stemmen lyder som næstekærlighed og håb. Stemmen lyder som en mors omsorg for sit barn.

Lad os på denne Mors Dag, som handler om hyrden, reflektere over hvilke hyrde vi har i vores liv. Vi kan tænke over, hvad der får os til at lytte til andres stemme.

Er det for at vinde deres accept og venskab?

Er der for at finde sandheden, eller for at undgå den?

Er det for at dykke dybere ind i livet, eller for at slippe for noget andet?

Lad os følger efter andre når målet er værdifuldt, men lad os gå vores egne veje,når vores hyrdes stemme leder os ad nye veje, for sådan står der skrevet: ’Jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig går fortabt’.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 4. søndag i Påsketiden 2019

Lukket for kommentarer