Jun 12 2019

Pastor Judes prædiken til Pinsesøndag 2019

Helligåndskirken Frederikshavn

Ev: Joh 20, 19-23.

Når vi skal forbinde Helligånden med symboler er ilden, vinden og duen. Duen fordi Helligånden er Guds fred og håb til mennesker. Vinden fordi mennesker ikke kan kontrollere vind – den blæser hvor den vil både på vores fjender, venner og dem vi ikke kender. Og endelig er der ilden – som symboliserer varmen, altså den kærlighed som Helligånden giver videre, og forvandlingen.

Ilden forbinder vi mennesker også med andre ting. Ilden er en kraft der er så stærk at den kan sluge alt andet. Ild kan sluge møbler, mennesker, hele huse, ilt og kæmpestore skove. Så magtfuld er ilden, og det er interessant når vi kigger på Helligånden. Det er fascinerende at vi midt mellem os har en kraft der er så stærk at den kan være forskel på lys og mørke og liv og død.

Vi lever i et samfund, i en verden hvor mange gør hvad de kan for at slukke Helligåndens ild, og tvinge Ånden til at blæse i en anden retning. De ved ikke at de kæmper forgæves. De ved ikke at vores tro fortsat vil leve selvom de forbyder at bede Fader Vor i skolerne. De ved ikke at vi fortsat vil have troen som fundament når de forbyder korset omkring vores hals.

Vi må forholde os til det samfund vi er en del af. Vi må tage aktivt stilling til at der også i den afsluttede valgkamp har været kamp om de kristne værdier – at der er mennesker som ønsker at slette det fundament som vi og landet er bygget på. Når alt dette ser håbløst ud, så flyver Helligånden lavt – den er ikke i øjenhøjde – der hvor alle love og regler bliver til. Nej den flyver i hjertehøjde. Den flyver mellem dit og mit hjerte.

Helligånden blæser hjertets varme ud til den ensomme og ud til den som lider. Helligåndens kraft er at finde lige mellem dit og mit hjerte, der hvor vi ønsker godt for hinanden. Som en skrøbelig due lukker den al politik ude og kalder på noget andet i mennesket.

Vi kan sige at Helligånden er det fundament vi bygger på. Det er et fundament af næstekærlighed og forståelse, og det er et emne der også her i 2019 er meget aktuelt. Vi kan vælge at lægge os ned og erklære at troen er død, eller vi kan rejse os og med Helligåndens kraft, pege på hvad Gud betyder i vores liv. Den modløse kan finde mod i vores historie og den søgende kan finde sit hjem i vores kirke. For sådan virker Helligånden mellem mennesker.

Jesus har i dag samlet disciplene for at give dem en ny begyndelse. Han giver dem Guds fred og nåde og sender dem ud i verden som en enhed med en ny befaling. At tro på Gud, at gå i kirke er en privat sag. Endnu kan samfundet ikke forbyde nogen at gøre sådan eller vise sig på arbejdet med et kors om halsen. Troen har vi ret til – det er en personlig frihed. Men troen må ikke blive privat. Lad os ikke lukke os om den, som er vi en særlig gruppe, som har til formål at lave regler og love vi kan deles om at forvalte.

Lad os i stedet gå ud med vores tro, og vise vores børn og børnebørn at de værdier Gud har givet til os gennem Helligånden – at de er stærkere end det der forsøger at rokke ved det kristne fundament. Lad os tage aktivt stilling og være kristne – ikke bundet i tradition og plejer, men bundet i troen på verdens skaber, håbet, næstekærligheden og alt det kirken er bygget på.

For sådan er pinsen – Gud sender os en Ånd der fornyer vores liv. En Ånd der giver liv og giver os mod til at gå ud og være Guds hænder på denne jord. Glædelig pinse.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til Pinsesøndag 2019

Lukket for kommentarer