Aug 05 2019

Pastor Judes prædiken til d. 18. alm. søndag 2019

Helligåndskirken Frederikshavn

Prædiken til d.18. alm. søndag 2019

Luk 12, 13-21

Vi har hørt om vindere af Lotto mange gange. Det er rengøringsassistenten som hver dag slider på job og drømmer om den store sum, så hun aldrig mere skal arbejde. Det er den unge studerende der håber på at de mange millioner får hans navn på, så han kan opleve hele verden og glemme alt om lektier. Og så vinder de – den studerende og rengøringsassistenten. Og pludselig stiger antallet af venner, popularitet og muligheder. De udnytter det hele helt til grænsen, og få år senere går de igen med kosten en tidlig morgen, og igen må de læse deres lektier. De må indse at penge varer ikke evigt og giver ikke lykke.

Penge giver muligheder, men ikke indhold. Indholdet i livet må vi selv skabe sammen med Gud, for penge kan ikke købe hverken kærlighed, tillid eller nærvær. Penge kan ikke købe at vi stoler på nogen og at de stoler på os og regner os for noget. Derimod er det før set at penge kan såre og skabe splid. Jesus siger ikke til os i dag at vi skal sætte ild til vores penge eller skifte vores bløde sofa med en dårligere en.

Han taler i stedet til os om at bruge vores rigdom med omhu, fordi vi skal være varsomme med at lægge planer for fremtiden. Kun Gud ved hvad dagen i morgen bringer. Hvis vi lever simpelt er vores bekymringer også mere simple. En simpel mand bekymrer sig om at give sine børn mad. En mand med penge bekymrer sig om hvem der er ven, hvem der er fjende og hvem der klapper ham på ryggen for pengenes skyld. Den slags skatte kan sætte dæmoner i vores tanker. Den slags rigdom truer både familier og freden i verden.

Vi ser det igen og igen ude i verden. Når lande fører krig, så handler det ikke om religion eller almindelige uenigheder. Det er ofte en krig om magt og økonomiske interesser. Det er den effekt rigdom har på verden, så det er med rette at Gud i evangeliet siger om bondemanden: ’Din tåbe’.

Det er klart at det skaber en vis frygt hos os mennesker at give noget fra os. For sådan er mennesket, at vi gerne vil sikre os, samle sammen og skabe velstand. Men vi må huske Paulus ord: ’Tomhændet kom vi til verden og tomhændet skal vi gå ud af den’. Så vi kan sige at det handler om at bruge vores rigdom klogt. Alt det materielle vi har, er kun til låns. Vores sidste klædedragt har ingen lommer, så alt det vi ejer og har, kan passende bruges til at skabe en bedre verden for de børn der skal overtage det samfund vi lever i, eller til at skabe muligheder for andre som ingen muligheder har.

Det tåbelige i evangeliet er at tænk Jer at have den mulighed at spørge Jesus om råd, og så spørge ham om hvordan en arv skal deles. Jeg kunne komme i tanke om 100 spørgsmål jeg gerne ville stille Jesus, hvis han stod lige her og talte til os nu. Jeg ville spørge ham om bekymringer, krig og ufred, om kærlighed og bøn. Men én i skaren spørger ham: ’Hvad skal min bror og jeg gøre med arven?’

Dette spørgsmål er et tegn på de bekymringer der ligger først i vores tanker. Bekymringer der ikke handler om det evige liv eller om fred i verden, men bekymringer om alt det der er en barriere for at vi virkelig kan leve det liv Gud har givet os. Alt hvad vi modtager i dette liv er givet os til låns ved Guds hånd. Det vi bærer i vores hænder er et udtryk for Hans omsorg og kærlighed til os. Lad os på samme måde give det videre vi har i overflod, så religionens kærlighed vinder i styrke over grådigheden der lukke alting ude.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 18. alm. søndag 2019

Lukket for kommentarer