Aug 15 2019

Pastor Judes prædiken til d. 19. alm. søndag 2019

Helligåndskirken Frederikshavn

Ev: Luk 12, 32-48

Gode forældre husker noget meget vigtigt i opdragelsen af deres børn. De husker, at en god opdragelse er en rejse for barnet hen mod at lære at klare sig selv. Barnet må lære at gå selv, bære sin egen skoletaske, rydde op når de har spist. Senere må barnet lære at lave mad, vaske tøj og håndtere penge. Så når forældre giver deres børn opgaver, er det af kærlighed. Det er en visdom de giver videre, for at barnet også skal have visdom.

Forhåbentlig har vi alle den slags minder om den tillid vores forældre har vist os, og ellers får vi i dag sådan et minde med Gud. I evangeliet gives vi nemlig kærligheden fra Gud når der skrives: ’Jeres Far har besluttet at give jer Riget’. Riget er vores på samme måde som en forældres kærlighed er barnets. Alt hvad vi gør, ser Gud på med milde øjne. Han forventer, at vi gør, hvad vi gør, fordi vi er de mennesker, som Han har skabt. For at lære os at være mennesker gives vi roller og opgaver, så vi kan vokse i visdom. Han har skabt os til næstekærlighed, til kærlighed, til trofasthed, til tilgivelse og derfor gør vi det. Som grundlag for vores liv giver Han os Riget, som når en forælder kysser et blodigt knæ.

Men så sker det, at de fleste børn har prøvet at få skældud. Det sker ofte når børn keder sig, for når man keder sig sker det at grænserne for det normale ændres. Når man keder sig kommer man til at ødelægge ting, undersøge ting så dybt at det går helt i stykker. At kede sig hører ikke bare barndommen til.

Også vi voksne kender til det at kede sig, og til det siger Jesus at vi skal være vågne. Nogle gange er det lettere sagt end gjort at sidde og vente og samtidig føle sig helt klar. Skal vi være sunde og følge anbefalinger skal vi sove syv til otte timer hver dag. Altså i en tredjedel af vores liv vil vi sove, men tænk så på hvor utrolig meget tid vi vil bruge på at vente. Dagligt bruger vi en stor del af vores vågne tid på at vente – enten på bussen eller i en kø af biler, på at få fri eller på at skulle af sted. Jesus advarer os i dag mod de farer der er i ventetiden.

Måske er det i ventetiden, at den største ulykke kommer over os. Vi venter på at blive raske, venter på at blive velsignet med børn, venter på at finde den rette, venter på at livet skal gå, venter på at dø. Vi venter og venter og glemmer dagen i dag, fordi vi tænker på dagen i morgen. I ventetiden keder vi os og husker ikke på at Gud har givet os sit Rige. At grundlaget for Hans kærlighed til os er skabt lige i de ord.

Frygt ikke Jeres Fader har besluttet at give Jer Riget i dåben, som en forælder har besluttet at give kærligheden i fødslen. Menneske vær vågen overfor denne gave og gå ikke mod den med sladder og et lukket sind fordi noget bedre venter. Gå med Guds vilje i dag som et barn følger dets forældres visdom. Tilgiv alt, og bind intet i denne verden, for salige er de der er vågne, og ikke er optaget af andet, når Menneskesønnen kommer.

I dag er Kassandra og hendes 2 børn kommet til vores kirke. De er vågne og de er her som en inspiration for at os andre, til også at være vågne. De er kommet for at sige JA til Gud og for at blive optaget i den katolske kirkes fællesskab. Vi skal høre deres JA i dag på denne store dag for familien, og lade det være en påmindelse til os alle om altid at være klar til at sige JA når Gud kalder os ud på nye veje.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 19. alm. søndag 2019

Lukket for kommentarer