Sep 24 2019

Pastor Judes prædiken til d. 25. alm.- søndag 2019

Helligåndskirken Frederikshavn

Lukas Ev.: kap. 16. v. 1-13

Her i år 2019 kan vi af og til være lige så langsomme til at forstå Jesu ord som disciplene var når de lyttede til ham. Derfor læser vi også her i kirken tekstrækkerne igen og igen, og hvert tredje år er det ligesom om vi hører noget nyt og lærer noget andet fordi vi bliver ældre og forandrer os, og derfor taler Guds ord også anderledes til os, selvom ordene er de samme.

Godsforvalteren vi hører om i dag kan være svær at forstå, for hvorfor fremhæver Jesus en mand som snyder og bedrager? Det giver ikke mening når vi læser alt det andet Jesus siger om ærlighed og om at ofre sig for andres glæde. Men når vi læser om godsforvalteren gør vi det naturligt nok med menneskets briller på. Vi kigger på sagen og vurderer ret og uret ligesom vi vurderer hele verden omkring os. Jesus bruger en anden slags briller, og ser på godsforvalteren som et menneske der får det fulde ud af sin opfindsomhed og kreativitet.

Godsforvalteren giver ud af det der ikke er hans. Han giver rabat på noget han slet ikke ejer. Han giver gaver af noget han ikke har tjent. Det forarger os, men Jesus opfordrer os til at lære af godsforvalteren og på samme måde give med stor gavmildhed af det der ikke er vores. Gud har givet os evnen til at tilgive og forene 24 timer i hvert eneste døgn. Han har opfundet kærlighed og det liv vi lever. Han har givet det til os – ikke for at vi skal lukke sammen om det og bruge tiden og kærligheden på os selv, men for at vi skal dele ud af det til alle vi møder på livets vej.

Godsforvalterens klogskab er en klogskab alle kan genkende. Enten i det små eller i det store har vi gjort som ham – nemlig gjort noget der på en måde kan gavne os selv senere, og sikre vores fremtid. Det er en evne vi har. En evne til at overleve ved at tænke kreativt og ændre på vores egne vilkår. Tænk om de evner og den kreativitet blev brugt til at handle klogt med midler som næstekærlighed og fordeling af verdens overflod.

Samfundets regler er tit de regler vi sætter over alt andet, for de er skåret ind i paragraffer og bøjet i bøder og fængselsstraf. Det er let at finde ud af. Cykler jeg uden lygter koster det penge, men cykler jeg lygterne på er det gratis. Det ved enhver. Men samfundets regler og normer er også en pude vi sover på. Den dyreste bøde vi har her i Danmark er nok den straf der hedder: ’Det gør man da ikke’. En sætning vi hører tit.

Byd en fremmed på et måltid mad – det gør man ikke! Tilbyd at passe børnene for nogen du ikke kender – det gør man ikke! Giv 100 kroner til en du tænker mangler en julegave til sit barn – det gør man heller ikke! Her er godsforvalteren et forbillede for os. Alt det vi ikke gør når vi bliver siddende frem for at gøre noget, – dét gør han. Vi forarges, men vi forarges over hans handlinger, ikke hans mangel på handlinger.

Jesus opfordrer os til at handle ligesom godsforvalteren handler. Det betyder at vi skal gøre noget, forvalte det Gud har givet os selvom vi ikke ejer det. At vi skal passe børn for dem der ingen slægtninge har. At vi, som lysets børn, skal række ud til dem som ingenting har, for når de tager vores hånd får vi også selv noget, for dér finder vi kilden til at vores kirke vokser i tro og tillid til, at Gud gør godt blandt mennesker, som handler med kreativitet.

Et lysets barn er Katolsk menighedspleje som vi samler kollekt til i dag. De rækker hånden ud til mennesker, og giver af det vi samler. Gennem kirken donerer de vores overflod og lærer at gavmildhed er en af Guds gaver. Gå derfor ud i dag med den tanke at handle med opfindsomhed. Lær af verdens børn som finder løsninger der tjener Gud og kærlighed, for da vil I se Guds Rige som lysets børn.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 25. alm.- søndag 2019

Lukket for kommentarer