Dec 24 2019

Pastor Judes prædiken til d. 4. søndag i Advent 2019

Helligåndskirken Frederikshavn

Prædiken til d. 4. søndag i advent. 2019

Ev: Matt 1,18-24

I går så jeg nogen der flettede julehjerter. Jeg prøvede også at hjælpe dem, men de røde og hvide stykker papir endte i et helt nyt mønster og resultatet blev at de lignede 2 grydelapper mere end et hjerte. Det gik ikke så godt! Men pigerne som flettede julehjerter, havde prøvet det før. Ind og ud gik det med røde og hvide stykker, og til sidst kunne de vise mig smukker hjerter med firkanter i forskellige farver.

Da jeg holdt hjertet i hænderne tænkte jeg på hvordan 2 stykker papir sådan kan smelte sammen til ét stykke og pludselig blive så stærkt at de ikke kan skilles ad igen. På samme måde griber Gud fast i os ved dåben. Han griber så fast at vi bliver ét i Hans nærhed og ikke kan skilles ad igen.

Et hjerte er symbolet på kærlighed, og især julehjertet – det flettede hjerte er et symbol på kærligheden, hvor to svage stykker samles til ét stærk der ikke kan brydes. På den måde kan de flettede hjerter være en påmindelse til os i dag om at denne fjerde søndag i advent er kærlighedens søndag.

Evangeliet fortæller os at Josef tænkte på at gå fra Maria. Han ville gøre det lige så stille uden ballade, så ingen ville bemærke det. Sådan ville han udtrykke sin kærlighed til hende. Mon ikke vi også har prøvet at tænke som Josef – bare gå væk lige så stille uden at lave ballade, bare flygte fra det der gør ondt eller tiltrækker os dårlig opmærksomhed.

Men en engel viste sig for Josef i en drøm. ’Bliv hos hende’ var englens budskab, for også englen vidste at det var med Josef og Maria som det er med flettede julehjerter. De er stærke sammen, men svage hver for sig. Og Josef blev, og vi hører dette i dag, for at vi også skal blive. Vi skal blive ved vores kærlighed og blive ved vores pligt.

Går vi fra vores ægteskab, vores arbejde og de veje som Gud har vist os, så bevæger vi os ud på en vej hvor stilheden er uendelig. Stille går vi uden at lave ballade, og stille bliver vi, når vi går der og ligner en ensom grydelap, der ikke er flettet sammen med andre. Evangeliets budskab til os er tydeligt på denne kærlighedens søndag, for størst af alt er kærligheden, og fatter vi det ikke nu, må vi lære at fatte det snart. Om bare 2 dage fødes Jesusbarnet i krybben, og i julekalenderen falder det hele på plads, så det alligevel bliver jul.

Sådan ved vi det vil ske, fordi sådan sker det hvert år. Julen er fyldt med traditioner, men alle de ting vi plejer at gøre og alt det som julen er fyldt med, er ting der foregår uden om os. Det er Lucia, julekoncerter, småkager, and og rødbeder. Men størst af alt er kærligheden, og det er netop kodeordet i julen. Det er det at vi viser kærlighed og fletter vores julehjerter sammen med dem, der behøver vores kærlighed.

Og det er, at vi fletter vores julehjerte med Jesusbarnet, så vi forstår hvad fødslen af det lille barn betyder. En frelser fødes. En konge af kærlighed, der er så magtfuld og stærk, at han bandt Maria og Josef sammen på trods af, at ingen kunne tænke dårligt om Josef, hvis han var gået sin vej. På samme måde binder han her 2019 år senere også os sammen i kærlighed.

Lad os på denne dag ikke gå vores vej, men i stedet rykke nærmere Gud, ved at forberede os til det lille barn kommer. Snart er det jul. Julekalenderen får sin ende, men vores liv med bøn og troen på Jesus Kristus ser først lige sin begyndelse, med det lille barn der minder os om, at selv det lille sennepskorn kan bære frugt..

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 4. søndag i Advent 2019

Lukket for kommentarer