Dec 27 2019

Pastor Judes prædiken til Juleaften

Helligåndskirken Frederikshavn

Prædiken juleaften 2019

Der er ingen tvivl om at julen er en højtid, hvor mange følelser er i spil. Som præst har jeg den fornemmelse nogle gange at julen endda kan være med til at splitte familier. Nygifte par går rundt med ondt i maven indtil det store spørgsmål er afklaret: Er vi hos dine eller mine forældre?

Og hvis det nygifte par selv inviterer familien, hvilken families traditioner skal så følges? Skal der danses om juletræ? Serveres der and, fisk eller steg eller en ret fra et helt andet land? Hvem giver hinanden gaver, og hvordan skaber vi nye traditioner, som vi kan kalde vores egne?

I mange familier breder den panik sig allerede i november og tager til i styrke under adventstiden, for juleaften skal være PERFEKT. Men så sker der noget særligt under advent, for i kirken sættes julekrybben op, for at minde os om hvad julen er. Vi ser Maria og Joseph. De er udmattede og lykkelige for endelig at finde et sted. De har fundet en stald og barnet lægges i dyrenes madskål. Gaver er der ingen af, for først må de tre hellige konger finde stjernen og gå den lange vej.

Kopierer vi Marias og Josephs aften den fireogtyvende uden særlig mad og drikke i en kold hytte, så kan vi næppe komme længere væk fra den virkelighed vi fejrer jul i. Oceaner af mad, bjerge af papir og søde retter tårner sig op mens vi klæder os i vores nyeste og bedste tøj. Alt dette gør vi i den bedste mening, for at vise kærlighed og sætte pris på at vi har hinanden, men den jul som butikkerne har skabt kan også lægge et slør, så det er svært at se klart på julens budskab.

Vi må spole tiden tilbage til den nat af alle nætter. Det var koldt, det var mørkt, Jesus lå svøbt i en madskål – men hvad skete der så på himlen? En stor stjerne viste sig og englesang kom ned fra oven. Freden sænkede sig, og verdens frelser var født!

Midt i alt det simple folder det helt utrolige sig ud. Gud lader sin Søn føde et stille sted, for at intet menneske skulle forstyrre den englesang, der lød fra himlen.

Gud greb ind i verden og skabte julens magi, for Gud blev Far. Det er en magi som stadig er gældende selvom sovsen brænder på eller der under træet igen gemmer sig bløde pakker. For julen handler ikke om alt det menneskeskabte, der skal være PERFEKT for at lykkes. Nej, julen er en fejring af den kærlighed Gud nærer til mennesker – at Han lod sin egen Søn føde ind i en kold verden, for at tilføre mennesket kærlighed som livsgrundlag, og for at blive Far for os, og på den måde binde sig til det skabte.

Julen er en påmindelse til os alle om at slappe af i skuldrene, og trække vejret dybt, og dele kærlighed og håbets lys med hinanden. – Kig bare over i krybben lige nu! Hverken Maria eller Joseph styrter rundt! Nej, de står helt stille – de står stille for det er Gud der virker gennem dem. Det er Gud der tænder for ledestjernen og dirigerer englenes sang. Det er Gud der sætter rammerne.

Lad også os stå HELT stille og glemme alle tanker om brændt sovs og bløde pakker, for da vil Gud sende budskabet om verdens frelser ind i vores hjerter, og lade stjernen lyse for os. Lige meget hvem vi er, hvor vi er, og hvem vi er sammen med, så gives vi i nat denne gave, som vi ikke selv kan skabe – nemlig kærligheden ved det lille barn, der sejrer over døden og sorgen, fordi håbets lys skinner. Dén kærlighed gives i rigt mål både til dem der har fået, og dem der har mistet, – til dem der lykkes, og dem der lider.

Håbets lys skinner både i Betlehem og i Aalborg, for det skinner i ethvert menneskehjerte som tror. Lad os bære lyset frem, og binde lyset til menneskets mørke så ethvert menneske erfarer at kærlighed ikke er en følelse men et livsgrundlag, som Gud giver os denne nat i gave.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til Juleaften

Lukket for kommentarer