Jul 13 2020

Pastor Judes prædiken til d. 15. alm. søndag 2020

Helligåndskirken Frederikshavn

Prædiken til d.15. alm. Søndag 2020.

Ev.: Matt 13,1-23 eller 13,1-9.

Der er nogen der går i kirke hver søndag – også her i vores kirke og har en meget dyb tro. Andre har gået eller kørt forbi vores kirke her, måske i flere år, uden nogensinde at have tænkt over hvad bygningen indeholder. Andre igen ligefrem forbander kirken, og har den tanke at religion er grundstenen til alt ondt i denne verden.

Det spændende ved den forskellighed er at alle de mennesker er skabt i Guds billede. De alle har Evangelierne til rådighed. Gud har ikke tegnet en streg rundt om os, og sagt at vi er de eneste der må læse Biblen – at vi er de eneste som må høre Guds ord, eller opleve mirakler. Nej, Guds ord er for alle, sådan som vi lærer det søndag efter søndag. Vi lærer at Guds kærlighed omfavner alle og ikke skelner mellem rig og fattig, racer eller livsvilkår. Gud er Gud for alle mennesker.

I fortællingen fra Jesus vi hører i dag, hører vi om hvordan vi mennesker enten kan være ’den gode jord’ eller ’klippegrund’ eller det der findes mellem tidslerne. Sandheden er nok at vi alle er lidt af det hele. Når det går rigtig godt og vi har overskud, er vi som den gode jord, hvorfra alt kan vokse – både næstekærlighed, idéer, omsorg og handling.

Når vi er som klippegrund eller vi er som de kvælende tidsler – når livet går os imod og vi er optaget af vores egne bekymringer – ja, så har vi ikke meget at byde på. Vi tøver med at give, fordi vi har så lidt at give af.

Det som lignelsen i dag minder os om er at vi ikke er værdiløse for Gud, når vi ikke har noget at byde på. Gud har sået sit ORD overalt.

På samme måde ser vi det her på Danmarks flade marker om foråret. Landmanden sår overalt. Han fylder sin traktor med såsæd og spreder det på hele marken. Landmanden har ikke markeret firkanter og områder hvor han ikke kører. Han véd af erfaring at i det ene hjørne og lige midt på marken – der er der knolde og tør jord der ikke kommer til at give megen høst. Alligevel sår han sin afgrøde der i håbet om og troen på, at det måske bliver bedre i år.

Sådan sår Gud sin kærlighed til mennesker. På korset tog Jesus alle vores synder på sig, og Gud gav sin hemmelighed om Guds Rige til alle mennesker. Det er en hemmelighed som vi ikke kan TAGE og kræve at forstå, men kun modtage når Gud gør os klar, for først når vi modtager Gud kan vi forstå bid for bid den hemmelighed Han har delt med os.

Og Gud er ivrig for at dele ud af sin hemmelighed. Når vi lidt efter lidt får indsigt i den gåde som Guds Rige er, da vil vi være velsignede og rede til at gå ud og sprede Guds ord og gerninger. Derfor sår Gud håbefuldt og lader ikke noget sted i denne verden være øde.

Hver eneste gang et menneske forstår endnu et lille bid af hele troens mysterium, da bærer det frugt, og er et skaberværkets mirakel – helt på lige fod med alt det der kommer op af jorden på marken hvor landmanden har sået i håbet om at kunne høste.

Nogle gange kvæler vi, som tidslerne, alt det gode. Andre gange kan vi, som klippegrunden, slet ikke få det gode til at gro. Men så sker det at vi som den gode jord, griber en hånd der har brug for os, og deler grundlaget for vores tro med dette menneske.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 15. alm. søndag 2020

Lukket for kommentarer