Sep 07 2020

Pastor Judes prædiken til d. 23. alm. søndag 2020

Helligåndskirken Frederikshavn

Prædiken til d. 23. alm. søndag 2020

EV: Matt 18, 15-20

Det er et svært evangelium vi har lyttet til i dag. Jesus beder os om at gøre noget – at strække os langt – at være ude af os selv når vi oplever at nogen begår en synd. Evangeliet siger nemlig, at man skal kalde på det menneske, som har gjort uret og fortælle ham om hvad han har gjort. Hvis det ikke hjælper, og det gør det jo sjældent – ja, sådan ser jeg i hvert fald mange skændes om natten når de går hjem fra Jomfru Ane Gade – så siger Evangeliet at man skal kalde på 2 eller 3 vidner, som skal lytte på, at man fortæller om den uret, der er blevet begået.

Det er vel egentlig den slags, der ender på forsiden af Ekstra Bladet. Man kan se det for sig. 2 uenige mænd på gaden kalder på deres venner som vidner, og straks efter stikker én en kniv i en anden, ambulancen kommer med sirene og politiet lige efter. – Og som om det ikke var nok vil Jesus at menigheden skal være vidner til hele skænderiet, for således mener han, at den sag kan afgøres. Sådan sker det også i vore dage. Efter knivstikkeri, ambulance og politi, strømmer folk ud på gaden og giver forskellige signalement af den samme gerningsmand, og alle er de sikre på at de har set præcis hvad der foregik. Tilbage står politiet ganske forvirrede og overfor en svær opgave.

Ja, kære venner, det er tydeligt at Jesus ikke levede på en tid med bandeopgør, æresdrab og Ekstra Bladet, for hans fortælling i dag er fyldt med gode intentioner, som nok ikke rigtig slår til i det samfund vi er en del af. – Alligevel har han fat i noget, som vi kan bruge i vort liv. Han taler nemlig om at have et stort mod i dag. Et mod vi alle bør finde, men et mod som af og til svigter. Hvor ofte har vi ikke gået rundt triste og bekymret os om uenigheder eller ligefrem sladder, der aldrig når frem til os, men egentlig handler om os? Hvor ofte har vi ikke gået rundt og brudt vores hjerne med tanker som har fjernet os fra Gud i stedet for at løse alt det der binder os.

Det som Jesus taler om kan også ske for et ægtepar. Et ægtepar som er blevet gift på grund af deres kærlighed til hinanden, men som ikke rigtig taler sammen på grund af deres uenigheder. – Og det er jo på en måde det modsatte billede af de, som skændes på vejen hjem fra byen, der stikker hinanden ned eller ender i store slagsmål. Ægteparret som ikke taler sammen er et billede på det knivstikkeri, der foregår hjemme i mange huse hver eneste dag. Tavshed i stedet for kærlighed, tristhed i stedet for lykke. Tavsheden borer som en kniv ind i deres legeme. Og vi kan være sikre på at Gud ønsker det anderledes.

Vi lærer nemlig i dag, at alt hvad vi binder her på jorden, vil vi tage med os til Himlen. Det betyder at alle knivstik, som er tavsheden, uenigheden og alt det vi bærer nag over – det vil ikke alene ødelægge vort liv på jorden men også vort liv i Himlen. Gå derfor ud i dag og træk kniven ud af alt det, I har stukket kniven i. Tal dybt og længe med Jeres ægtefælle, genoptag gamle kontakter, sæt en streg over alt det som ødelægger Jeres liv, for alt hvad I løser her på jorden vil også være løst i Himlen. – Og nok så vigtigt lærer vi også i dag, at alt hvad to mennesker bliver enige om vil Herren give dem. Vi har derfor alt mulig god grund til at finde nogen at blive enige med, og enige kan man kun blive, når man taler sammen. At tale sammen kræver dog et særligt og stort mod.

Comments Off on Pastor Judes prædiken til d. 23. alm. søndag 2020

Lukket for kommentarer